Baggrund
Læsetid: 9 min.

Kvindelige skulpturer i det offentlige rum er tilbageskuende: Formen passer ikke ind i 2020

Der kommer flere statuer og monumenter, der hylder kvinder – senest en omdiskuteret statue af kvinderetsforkæmper og filosof Mary Wollstonecraft. Men vi mangler overvejelser om, hvad vi kunstnerisk, ikke kun politisk og værdimæssigt, vil med dem. Det mener museumsdirektør Ulrikke Neergaard og forkvinde for Ny Carlsbergfondet Christine Buhl Andersen, som ser på fire nye eksempler
Maggi Hamblings statue af Mary Wollstonecraft vakte voldsom debat, da den blev præsenteret tidligere på måneden i London, fordi hun bliver afbilledet som nøgen kvindefigur.

Maggi Hamblings statue af Mary Wollstonecraft vakte voldsom debat, da den blev præsenteret tidligere på måneden i London, fordi hun bliver afbilledet som nøgen kvindefigur.

Nick Harvey/Shutterstock

Kultur
24. november 2020

Det vakte harme blandt feminister, da kunstneren Maggi Hamblings statue af Mary Wollstonecraft blev præsenteret i det nordlige London den 10. november.

Wollstonecraft var kvinderettighedsforkæmper, forfatter og filosof og kæmpede i slutningen af 1700-tallet for, at kvinder skulle respekteres som tænkende væsener på lige fod med mænd. Derfor er det blevet stærkt kritiseret, at hun af Hambling er blevet afbildet som en nøgen kvindefigur.  

»Det, der provokerer, er, at hun er nøgen. Hvorfor skal det være sådan, at når man fremstiller en kvinde, så skal hun være sit køn,« spørger Ulrikke Neergaard retorisk. Hun er direktør for KØS – Museum for kunst i det offentlige rum og cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling.

Behovet for at rette op på den ulige fordeling af, hvem og hvad vi hylder i offentlige rum gør det også nødvendigt at diskutere, om der er behov for flere buster, eller om man kunne forestille sig at gå andre og nye veje, siger Neergaard:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Hvis skulptur havde været af mandlig herkomst havde den sikkert fået flere kommentarer her i spalterne. Det vil jeg hermed gerne forsøge at kompensere lidt for.

Troels Ken Pedersen

Jeg er personligt ret vild med hvordan I am Queen Mary laver en bombastisk-majestætisk magtfremstilling ud af en af historiens glemte og knuste. "Glemte" selv med egen monumentalskulptur, fordi vi bogstaveligt ikke aner hvordan hun så ud, selv om hun levede i en tid hvor fotografier var begyndt at være en ting. Og kunstnerne har fået noget specifikt interessant ud af at udfylde dét tomrum. Uanset at skulpturen er old school. :-)

Hvis de er utilfredse med den kan de jo ringe til den overdådigt talentfulde Katrine Dickink og spørge om hun har en løsning.