Læsetid: 3 min.

I den ny Højskolesangbog er Gud og mændene på retræte, mens Satan og kvinderne vinder frem

En ordoptælling i de to seneste udgaver af Højskolesangbogen viser en klar stigning i sange om personifikationen af den højeste ondskab, Satan. Modsat svinder sangene om Gud ind. Samme vej går det for mændene, mens kvinderne vinder frem
En ordoptælling i de to seneste udgaver af Højskolesangbogen viser en klar stigning i sange om personifikationen af den højeste ondskab, Satan. Modsat svinder sangene om Gud ind. Samme vej går det for mændene, mens kvinderne vinder frem

Dalva Skov

13. november 2020

Hvis den danske sang er en ung, blond pige, har Højskolesangbogen længe været en gammel, kristen mand. Siden allerførste udgave har N.F.S. Grundtvig været afsender på absolut flest sange, men måske er hans tid ved at være forbi? I hvert fald er der ’kun’ 66 tekster fra den store salmedigters hånd i den nye sangbog, mens der var 88 i den seneste.

Det er et dramatisk fald på 22.

Helt eksklusivt har Information fået adgang til en søgbar udgave af både 18. udgave, der udkom i 2006, og den nye 19. udgave, der udkom i denne uge.

Højskolesangbogen skal ifølge Højskoleforeningen »indfange kulturelle tendenser i samfundet«, og derfor er den et oplagt sted at lede efter ændringer i, ja, den danske folkeånd. Der ligger nemlig klare tendenser bag de til- og fravalg, som Højskolesangbogens udvalg har foretaget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
Christian Skoubye anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Ramadan i København" har nu fundet vej til en ærkedansk kulturinstitution som "højskolesangbogen" og ud er røget - udover en rundbarbering af Grundtvigs bidrag - f.eks. "Mormors kolonihavehus", "Danmark" m.fl..

Hvori består de unikke musikalske og poetiske kvaliteter i "Ramadan i København" ?
Udover det politiske korrekte i sangvalget, hvorfor er den sang så vigtig i en dansk kultur-kontekst?
Hvad er det særligt danske ved den sang, der kvalificerer den til optagelse i Højskolesangbogen på bekostning af bl.a. Grundtvig, Shubidua og Eva Madsen ?

Kan nogen argumentere sagligt og overbevisende for det, så lytter jeg gerne!

Dorte Sørensen

Når Højskolesangbogen skal »indfange kulturelle tendenser i samfundet«, så er det vel i orden at en sang skrevet af en dansk statsborger født og opvokset i København kan få en sang med, der handler om livet i muslimske familier - Danmark har ifølge Grundloven religionsfrihed.

Det gælder forhåbentligt vel også om sangenes kvalitet og ikke bare emner. Men sangen skrevet af en ung københavner bliver brugt til endnu mere frygt stemning mod den muslimske del af den danske befolkning - det er trist.
Hvorfor ikke glæde sig over at Højskolesangbogen giver plads til mangfoldighed.

I en tid med større ulighed er det virkelig godt gået endnu engang at undgå klassekamp, solidaritet og oprør. Det er i sandhed en nationalromantisk borgerlig blå bog.

Birgitte Simonsen

Jeg har egentlig ikke holdninger til, om Isam B's sang er kommet med i højskolesangbogen, men der er alligevel noget, der støder mig. På hjemmesiden højskolesangboge. dk er der en artikel til de enkelte sang,e om hvorfor de er taget med, og der står bl.a. om Isam B: "Isam Bachiri føler sig først og fremmest som dansker. Men han tilhører ikke den bløde danske mellemvare. Det samme gælder digteren Ôzcan Ajrulovski. De er begge ortodokse muslimer. At det medfører nogle afvigelser i forhold til normaldansk adfærd blev tydeligt under deres deltagelse i inspirationsseminaret. Det blev nemlig tilfældigvis holdt i den muslimske fasteperiode ramadan. I modsætning til deres danske medborgere, kunne de hverken nyde vådt eller tørt, så længe solen var på himlen. Derfor forlod de selskabet og vendte tilbage næste morgen. Her opstod tændgnisten til Ramadan i København." Når jeg så undersøger, hvad ortodoks musklim defineres som ex. på folkedrab.dk som DIIS, så er mangfoldighed ikke rigtig de jeg ser.

Birgitte Simonsen

Rettelse:
Når jeg så undersøger, hvad ortodoks musklim defineres som ex. på folkedrab.dk som DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) står bag, så er mangfoldighed ikke rigtig det jeg ser.

Anders Sørensen

@Birgitte Simonsen, mon ikke bare, der menes "ortodoks" i den forstand, at der følges visse retningslinjer, der afviger fra "normaldansk" adfærd?

"Ortodoks" er ikke en definitiv term.

Birgitte Simonsen

Hmm, det ved jeg ikke, men hvorfor bruge ordet, hvis ikke der lægges mere i det, end at der "følges visse retningslinjer, der afviger fra "normaldansk" adfærd"?
Jeg tror ikke, de der har skrevet artiklen, er så lemfeldige med brugen af ordet ortodoks. Synonymer til ortodoks er rettroende eller dogmatisk. Rimer det på mangforldighed og rummelighed.

Anders Sørensen

@Birgitte Simonsen, jeg skal ikke gøre mig til herre over lemfældig sprogomgang. Du synes dog at have en agenda, der ikke anerkender "ortodoks" som her benyttet.

Who cares. "Ramadan i København" er en smuk sang. Og det er godt, at den er optaget i Højskolesangbogen, da denne jo mestendels på poetisk vis skal besynge tre ting: Livet, som det leves; religion, som det findes; og lidt latterligt højstemthed.

Anders Sørensen

@Birgitte Simonsen, jeg kender ikke Isam B's holdninger i en grad, så jeg kan fastslå, at han er ortodoks i den forstand, du tiltror ham og opfatter begrebet. Du springer jo direkte fra, at han ved handling tager ramadanen alvorligt, til folkemord.

Du har din agenda.