Læsetid: 7 min.

Religionshistoriker: »Det er uholdbart, at mennesket hersker over otte-ni millioner arter«

De store verdensreligioners dualisme har været med til at skabe naturkrisen, siger religionshistoriker Jens-André Harbener. Men også inden for religionerne sker der en økologisk vending, som peger på et nyt naturforhold. Den kulturkristne naturskoleelev Anna von Sperling søger nu til religionen for at komme nærmere naturen
I dag er de fleste religionshistorikere enige om, at noget af det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for religionerne de senere år, er opmærksomheden på klimakrisen og den betydning, som religionen kan have for at få folk til at ændre adfærd, mener religionshistoriker Jens-André Harbener.

I dag er de fleste religionshistorikere enige om, at noget af det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for religionerne de senere år, er opmærksomheden på klimakrisen og den betydning, som religionen kan have for at få folk til at ændre adfærd, mener religionshistoriker Jens-André Harbener.

Anders Rye Skjoldjensen

18. november 2020

Han kan huske, at det er præcis tre og et halvt år siden, han mødte hjorten i haven. Pludselig stod den der, blot ti meter væk. Men frem for at løbe sin vej gik den nølende et par meter tættere på ham. De kendte nemlig efterhånden hinanden godt, hjorten og Jens-André Herbener.

»Så stod vi der og kiggede hinanden længe i øjnene, og det jeg så, var jo ikke væsensforskelligt fra mig. Der var bevidsthed, intelligens og en hel masse følelser, som jeg genkendte,« siger han.

»Når man har set sådan en i øjnene, indser man, hvor absurd det er, at vi i vores kulturkreds er så artsmæssigt selvforelskede, at vi fortrænger det faktum, at vi er i familie med alle de andre.«

Jens-André Herbener er religionshistoriker og har i en årrække undervist i religionsvidenskab og oldhebraisk. Han er debattør og forfatter, herunder til bogen Naturen er hellig, og lige nu sidder han og færdiggør en bog, der kalder til kamp for et grønt systemskifte med omdrejningspunkt i en ny økocentrisme – ideen om at naturen har værdi uafhængigt af menneskets brug af den.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Nielsen
  • ingemaje lange
  • Hanne Utoft
  • Søs Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Viggo Okholm
  • Anne Søgaard
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Per Christiansen
  • Martin Rønnow Klarlund
  • Mikael Aktor
  • Torsten Jacobsen
  • Kurt Nielsen
  • Marie Vibe
  • Niels-Simon Larsen
  • Christopher Ibsen
Karsten Nielsen, ingemaje lange, Hanne Utoft, Søs Jensen, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Anne Søgaard, David Zennaro, Ejvind Larsen, Per Christiansen, Martin Rønnow Klarlund, Mikael Aktor, Torsten Jacobsen, Kurt Nielsen, Marie Vibe, Niels-Simon Larsen og Christopher Ibsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så mange tak for indblik i netop dette. Et perspektiv og en vinkel jeg i den grad har savnet, og selv funderet over. TAK!
Religioner og disses formuleringer: "hersker" over forståelsen af (en) Guds allestedsnærvær. Det gamle testamente har voldt stor og måske ubodelig skade. Godt: at indsigt i Guds væsen grønnes. Virkelig TAK!

Søs Jensen, Estermarie Mandelquist, Arne Thomsen, Arne Albatros Olsen og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg siger også mange mange TAK TAK for der findes folk som Jens-André Harbener.
OG så det meget tankevækkende:
Lige netop den dualisme og misforståede menneske/natur-syn med mennesket som 'overherre' skrev jeg opgave om som lærerstuderende tilbage i 1983...

Niels-Simon Larsen

Artiklen er interessant nok i sig selv, og jeg kan godt lide AvS’s tilgang til emnet, men jeg har et par kommentarer (også til Hérbener, hvis bøger, Naturen er hellig og Bibeloversættelsen af 1992, jeg har læst med stor interesse):

Der er ikke noget, der hedder ‘benhård ateist’ eller andet af den slags. Man er ateist, når man siger nej til en eller anden, der kommer hen og siger, at der eksisterer en gud. Så er den ikke længere. Derefter går de måske begge to hen og køber ind i Brugsen, men det gør de ikke som kristen eller ateist. Det gør de som medlemmer af Coop.
Begge kan i øvrigt være tilhængere af dødsstraf, men det er de ikke som henholdsvis ateist og kristen. Det er de som dødsstraftilhængere.

Jeg bruger også ordet hellig i betydningen om noget, vi skal passe godt på. Naturen er hellig. Nationalparker er hellige områder m.m.
Økokrati er et interessant begreb. Krati lig magt, men det er et tveægget sværd, for vi grønne kan ikke lide at udfolde magt. Vi grønne er nogle klumpspillere inden på Borger såvel som udenfor. De grønne, De frie grønne, Alternativet, veganerne løber efter den samme bold. I virkeligheden vil vi ikke ind, men det duer heller ikke at stå udenfor.

Og så, undskyld, Anna von Sperling, at jeg presser mig på, men selvom det er meget interessant med det grønne, så smelter isen, koralrevene blegner og en dag kommer klimaflygtningene. Skal vi ikke forholde os til det på en mere realistisk måde?
Du har nok nogle at snakke med om det på redaktionen, vil jeg tro.

Anna von Sperling

Niels-Simon. På hvilken måde er det ikke “realistisk” at forholde sig til det tankegods der ligger til grund for den måde vi har indrettet os?

Søs Jensen, Marie Vibe, Arne Thomsen, Arne Albatros Olsen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Kære Anna: Vores tankegods der kommer fra de tre faderreligioner har ikke forhindret os i at ødelægge verden, så ud med dem. Animismen, som Hérbener fremhæver, ligger dybt i os, men er alligevel svær at sætte ord på. Man kan fx føle at der er ånd i naturen, men hvordan skal man meddele sig til andre om det?
Inden for alle religioner er der et lag af mystikere, som har gemt sig væk fra den religiøse magt. Jeg var lige inde i Vangsgårds boghandel, og hvad stod der på disken? Bøger af den muslimske mystiker fra 1100-tallet, Rumi.
Der er et lag af åndelighed, der afskyr religiøs dogmatik og hierarki.
Klimabevægelsen ser jeg som en åndelig bevægelse, der ser Jorden, naturen og børnenes fremtid som nr.1. Alt andet er nummer 2, 3 osv. Dermed er vi på kollisionskurs med det religiøse establishment, og hverken miljøbevægelsen eller klimabevægelsen er jo udsprunget af folkekirken. Der er lige sådan en undtagelse som Ole Jensen, men hvordan han kan blive i folkekirken er mig en gåde.
Grundlæggende skal samfundet laves om. Totalt. Det er nemlig ødelæggende over for Jorden, naturen og børnenes fremtid.
For en ordens skyld har jeg intet imod din grønne skole. Alle børn skal lære at dyrke en have og vi voksne blive ved, men mulighederne for det er indskrænkede. Måske er det derfor, at folk her i Ryesgade er begyndt at tilplante de små firkanter omkring træerne mellem de parkerede biler? Der er også nogle, der af sig selv går og samler papir op. Hvad mener du? Verden er omvendt af lave her i mit kvarter.

En vidunderlig ønskedrøm at vi mennesker ydmygt (gen)finder vores harmoniske plads i naturen - som vi jo blot er en del af, og ikke skal ødelægge.
Flere og flere kan se det, men det er jo svært for os at give afkald på vore svinske bekvemmeligheder ;-)

Per Kortegaard, Søs Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Jeg var egentlig ikke klar over at min store kærlighed til naturen, som jeg har haft de meste af mit liv, kunne have noget med religion at gøre, eller kunne betyde, at vi bør gentænke vores forhold til naturen og dermed vores forhold til vores religion. Helt usædvanlig smuk artikel❤ nu må jeg nødvendigvis prøve at sætte mig under er træ og måske møde en fårehyrde, i abruzzo, jeg har intet andet valg.

Søs Jensen, Niels-Simon Larsen og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Vi er her, vi ved hvad vi ved, vi bliver modsagt....men inde i os ved vi at livet har en kærlighed, som overstråler alt hvad Jesus, Muhamed, Buddha......har tænkt og gjort i deres jordiske liv. Vi er her fordi vi er mennesker. Vi kan tage imod, vi kan fejle, vi kan være stille, vi kan erkende...vi har et sprog. Og vi har hinanden.

Henrik Ljungberg

Viggo Okholm, Niels-Simon Larsen, Jens Ole Mortensen og Marie Vibe anbefalede denne kommentar

Religion er passé; Videnskab og rationale er fremtiden (hvis vi vil have en).
Videnskaben skal vi lytte til, hellige bøger giver ingen løsninger på klimaproblematikkerne.
Men selvfølgelig; "Alle veje fører til Rom" og hvis enkelte kan finde klimasbevisthed frem ved at søge i det overtroiske, så kan det vel ikke skade.

De betydelige ændringer skal nok findes på mere rationel vis.

Ete Forchhammer

Lidt pudsigt/sigende? at denne religionshistoriker mest citerer Gamle Testamente, altså ikke det Nye, egentlige, samt et af de "mindre" breve fra NT, ikke centrale tekster... Nuvel, der skal nok være præster der prædiker i overensstemmelse med artiklens bud på kristendom, men der er sandelig også mange andre og flere bud! Dette må en religionshistoriker selvfølgelig vide, men nuancerne forbeholdes andre religioner end den han er omgivet af. Hvad man så kan lægge i det...

Denne "Naturskole" har ellers, så vidt jeg kan skønne, været heldig med sit valg af undervisere, og det har været inspirerende at følge med, "uden for døren".

Jens Thaarup Nyberg

“... . Den kulturkristne naturskoleelev Anna von Sperling søger nu til religionen for at komme nærmere naturen “

Jeg vil nok tro, det er i naturen, naturen findes, og ikke i religionen.

carsten hansen: Når de lægger økonomi-studiet ind under det teologiske fakultet, så giver din kommentar måske mening.

Indtil da så har vi vist set rigeligt eksempler på, hvor videnskab og rationalitet fører os hen.

For mig at se har de fleste religiøse ledere svært ved at erkende overbefolkningens skade på alle andre arter, og på et stort flertal af mennesker. For mig at se hænger det sammen med religionernes ønske om magt og udbredelse , der falder i tråd med den økonomiske magts ønske om økonomisk vækst, vækst i ejendomspriser, og efterspørgsel på varer generelt.

Maria Francisca Torrezão

Mennesket var det skrøbeligste dyr på savannen. Uden skarpe tænder eller kløer. Intet giftigt bid. Ingen pels. Kunne hverken løbe stærkt eller langt. Ej heller flyve. Mennesket kunne kun overleve i kraft af sin intelligens. Animismen kan nok ses som udtryk for respekt og ærbødighed, men udsprang måske også som udtryk for en slags hjælpeløshed og frygt for naturen. Det er ikke nemt at kramme en vulkan og en del jomfruer blev nok af og til ofret på dens alter.
Tanken om mennesket som herskende over naturen oprandt måske derfor mere af frygt end af hovmod.
Og mon ikke eksempelvis den gamle testamentlige fortælling om Gud, som viser sig for Moses i ørkenen og taler til ham forklædt som en brændende busk, for at hjælpe ham ud af fangeskabet, kan ses som en slags animistisk fortælling?

P.S. Under hele min opvækst blandt adskillige, og på forskellige måder, troende mennesker, stødte jeg aldrig på denne idé om at naturen ikke skulle have værdi i sig selv og at vi mennesker skulle have fået tilladelse af Gud eller ligefrem påbud om at HERSKE over naturen og ovenikøbet at dette påbud skulle fritage os fra ansvar for egen opførsel.

Niels-Simon Larsen

Religion og dualisme hænger sammen med hensyn til de tre faderreligioner. Det siger artiklen ret klart. Naturen er ikke lig Gud, som står udenfor. Derfor må man vælge mellem Gud og naturen. De kan ikke begge være nummer 1, og religionerne finder sig ikke i en andenplads. Derfor har vi en klimakrise, som der har været lagt op til igennem flere hundrede år, og som religionerne selvfølgelig ikke har rørt en finger for at løse. Nu kommer paven i sidste øjeblik og opfordrer til nøjsomhed, og økoteologer rører på sig, men dualismen står uantastet, for den vil de ikke opgive - så hellere opgive Jorden.
Det drejer sig om magten. Hvem skal have den? Dualismen har gennem folkekirken godt tag inden danske befolkning. Det er dansk at have folkekirken, og det er dansk at hylde dualismen. Derfor har vi masser af klima- og miljøproblemer i DK.
Desuden får enhver minkavler syndsforladelse, enhver svinefarmer, enhver dyremishandler ud fra den betragtning, at netop disse har behov for Guds nåde og barmhjertighed. Det er de glade for, for så kan de fortsætte. De skal jo ikke forbedre sig i et verdsligt liv og levned, kun et helligt (bøn og andagtsliv). Hele råddenskaben kommer fra kirken. Her defineres ånd som Guds ond, og derfor har vi ikke noget, der hedder verdslig ånd. Derfor kan ateister også fordømmes som de mest åndløse, der findes, selvom ateister er de eneste, der ikke har givet afkald på deres ånd.