Interview
Læsetid: 7 min.

Religionshistoriker: »Det er uholdbart, at mennesket hersker over otte-ni millioner arter«

De store verdensreligioners dualisme har været med til at skabe naturkrisen, siger religionshistoriker Jens-André Harbener. Men også inden for religionerne sker der en økologisk vending, som peger på et nyt naturforhold. Den kulturkristne naturskoleelev Anna von Sperling søger nu til religionen for at komme nærmere naturen
I dag er de fleste religionshistorikere enige om, at noget af det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for religionerne de senere år, er opmærksomheden på klimakrisen og den betydning, som religionen kan have for at få folk til at ændre adfærd, mener religionshistoriker Jens-André Harbener.

I dag er de fleste religionshistorikere enige om, at noget af det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for religionerne de senere år, er opmærksomheden på klimakrisen og den betydning, som religionen kan have for at få folk til at ændre adfærd, mener religionshistoriker Jens-André Harbener.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
18. november 2020

Han kan huske, at det er præcis tre og et halvt år siden, han mødte hjorten i haven. Pludselig stod den der, blot ti meter væk. Men frem for at løbe sin vej gik den nølende et par meter tættere på ham. De kendte nemlig efterhånden hinanden godt, hjorten og Jens-André Herbener.

»Så stod vi der og kiggede hinanden længe i øjnene, og det jeg så, var jo ikke væsensforskelligt fra mig. Der var bevidsthed, intelligens og en hel masse følelser, som jeg genkendte,« siger han.

»Når man har set sådan en i øjnene, indser man, hvor absurd det er, at vi i vores kulturkreds er så artsmæssigt selvforelskede, at vi fortrænger det faktum, at vi er i familie med alle de andre.«

Jens-André Herbener er religionshistoriker og har i en årrække undervist i religionsvidenskab og oldhebraisk. Han er debattør og forfatter, herunder til bogen Naturen er hellig, og lige nu sidder han og færdiggør en bog, der kalder til kamp for et grønt systemskifte med omdrejningspunkt i en ny økocentrisme – ideen om at naturen har værdi uafhængigt af menneskets brug af den.

Han har sagt ja til at være min lærer i denne naturskolens femte og sidste lektion. Skemaet har hidtil stået på filosofi, dansk, billedkunst og biologi – nu skal vi have kristendom.

Jeg vil nemlig gerne finde ud af, hvorvidt der er en religiøs vej til naturen, som jeg har overset i mit liv som først barn af en hidsig religionskritisk venstrefløj, siden som ung stensikker ateist og nu som midaldrende vrangvillig kulturkristen.

Hans svar overrasker mig lidt. For ifølge Jens-André Herbener er religionen i den forstand, jeg tænker, nærmere en barriere for den forbundethed, jeg længes efter.

»Lidt groft kan man sige, at det tankegods, som du bærer med dig, stammer fra den dualisme, som indtraf, da de store verdensreligioner sendte guderne op i himmelen og derfor væk fra naturen. Det adskilte dig også fra de træer, floder, bjørne og egern, der i animistiske religioner havde været dine forfædre og søskende.«

Revolutionen
Anders Rye Skjoldjensen

Det er ifølge Jens-André Herbener den dualistiske tankegang, jeg skal komme ud over, hvis jeg skal nærme mig naturen. Den, som vi alle sammen skal tage livtag med, hvis vi skal rette op på de altødelæggende konsekvenser af vores nuværende naturforhold.

»Religionshistorisk betegner man det som ’aksetiden’, den revolution i verdenssynet, der sker i det sidste årtusind før vores tidsregning i takt med at landbruget dominerer stadigt mere, og at imperier og storbyer breder sig.«

Det mest markante nybrud er den verdensskepsis, der indfinder sig og ikke bare kommer til at præge kristendom og islam, der venter på verdens undergang og et efterfølgende idealrige, men også hinduismen og buddhismen, der længes efter at slippe fri af den lidelsesfulde cyklus af død og genfødsel på jorden.

»Kristendommen er jo i sit udspring en dommedagsreligion. Den prædiker Jordens undergang til fordel for et overjordisk paradis. Og undergangen er en god ting. For verden er slet ikke interessant, ja, den er i den Ondes vold, og mennesket skal ud af vagten i en fart,« siger Jens-André Herbener og kommer med et eksempel fra Biblen: 

»Som det hedder i 1. Johannesbrev kap. 2: ’Elsk ikke verden og heller det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham.’ Derfor er der jo ingen grund til at passe på verden,« siger Jens-André Herbener.

»Før aksetiden var religionerne overvejende verdenspositive. De så denne verden som et godt sted, der altid vil være her, og som skal behandles med respekt og reguleres gennem tabuer.«

Her var – om man så må sige – det hellige ’naturligt’.

»Man opfattede for eksempel sol og måne, bjerge og floder, planter og dyr som guder og ånder, man indgik i gensidige relationer til,« siger Jens-André Herbener, der understreger, at det ikke betyder, at alle levede »i harmoni med naturen«. Jægersamlernes udryddelse af store dyrearter er et velkendt eksempel på tidlig rovdrift.

Dualismerne

I aksetiden opstår to sideløbende dualismer. For det første mellem verden og det hellige, for det andet mellem mennesket og resten af naturen.

»Det guddommelige er nu i stigende grad et andet sted end i verden, og det hellige bliver ’overnaturligt’,« siger Jens-André Herbener.

Han giver et par eksempler fra biblen.

»I det første kapitel i Det Gamle Testamente bliver det slået fast, at det er Gud, der har skabt verden, men Gud er pudsigt nok ikke selv en del af verden. Og mennesket er som den eneste skabning skabt ’i Guds billede’. Og mennesket skal herske over alle dyr, prædikes det. ’Underlægge sig jorden’ og ’opfylde jorden’.«

Senere bliver Gud mere specifik. I Første Mosebog står der, at mennesket skal være agerbruger, og at alle dyr og planter er givet til mennesket, og at alle ’vilde dyr’ skal nære ’frygt og rædsel’ for mennesker, fortæller han.

»Det er jo en massiv antropocentrisme, der her er på spil, altså forestillingen om mennesket som den centrale aktør på Jorden.«

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne biologi

Går man tilbage til tiden før de verdensskeptiske religioner, blev guderne og ånderne i naturen ofte opfattet som ’personer’, som man var beslægtet med.

»Det interessante er, at det minder om den moderne biologis forståelse af verden. Her er vi mennesker jo i familie med alle arter på Jorden, fordi vi har en fælles formoder, der går over 3,5 milliarder år tilbage. Nogle arter er vi nært beslægtede med, andre er fjerne grandkusiner. Men så kommer revolutionen i det første årtusind før vor tidsregning og ophæver slægtskabet med naturens væsner. Det fremmede muligheden for at udnytte naturen uden besværlige restriktioner og tabuer. Og det har overlevet på trods af den moderne videnskab.«

Det ødelæggende system, vi har opbygget, ville blive noget sværere at opretholde, hvis vi gjorde op med den forestilling, mener Jens-André Herbener.

»For den moderne biologi viser jo, at hvis man faktisk sætter sig for at forstå verden, finder man jo ud af, hvor utroligt avancerede arter vi er omgivet af. Fuld af følelser, bevidsthed, kultur. Selv træer og svampe har måske en form for bevidsthed. Og siger man, at der er bevidsthed, intelligens og kultur, kommer man nærmere det mest udbredte verdensperspektiv i historien, nemlig animisme. I den forstand nærmer den her oldgamle animisme og den moderne biologi sig mere og mere hinanden.«

Den grønne vending

Men ham Gud er som bekendt så svær at få smidt ud. I hvert fald viser den kristne dualisme sig standhaftig.

»Ser man på sammensætningen af verdens pattedyr i dag, så udgør landbrugsdyr 60 procent, mennesker 36 procent og vilde dyr kun fire procent. Der er også mange studier, der viser, at grise, køer og høns – og ja, og ikke mindst mink – har masser af bevidsthed og følelser. Vores evne til – i vores artsmæssige selvforgudelse – at fortrænge det er forfærdeligt.«

Men betyder det så, at de store verdensreligioner for evigt er dømt til at være uforenelige med den grønne dagsorden?

Nej, siger religionshistorikeren. For religion skabes af mennesker blandt andet som konsekvens af ændringer i det materielle grundlag. Og når der tidligere er sket en stor revolution, kan der måske ske en ny.

Anders Rye Skjoldjensen
»I dag er de fleste religionshistorikere enige om, at noget af det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for religionerne de senere år, er opmærksomheden på klimakrisen og den betydning, som religionen kan have for at få folk til at ændre adfærd. Nogle kalder det for en grøn revolution, andre for en økologisk vending og en greening of religion

Mest markant har det været inden for dele af kristendommen, hvor paven for eksempel kom med en encyklika i 2015, der opfordrede til nøjsomhed, men dele af islam er også med.

»I den økoteologiske reformation, som vi har set kimen af, gøres der ikke op med dualismen, men vægten lægges på, at det er Gud, der har skabt verden, og at vi derfor har en forpligtelse til at passe godt på dette skaberværk.«

Jeg, ateisten

Jeg vender tilbage til mit ikkereligiøse udgangspunkt. For jeg må da være lidt tættere på at blive naturens muntre datter end den kristne – jeg har jo end ikke rigtig læst bogen, hvor der står, at jeg bør herske over dyrene.

»Hm, jeg tror desværre, at den dualisme er meget prominent selv hos benhårde ateister. Mange af dem opfatter jo verden som 100 procent ubesjælet materialitet, som mennesker har ret til at udnytte. Ateisme er i den forstand voldsom antropocentrisk,« siger Jens-André Herbener.

– Men hvad gør jeg så? Du siger, at min manglende evne til at nærme mig naturen sandsynligvis har en rod i det her. Hvad gør jeg?

»Det er et godt spørgsmål,« medgiver Jens-André Herbener. »Du må arbejde på din verdenstilgang. Jeg vi foreslå, at du begynder at læse om andre måder at se på forholdet mellem menneske og resten af naturen på. For mig blev det afgørende, at jeg begyndte at studere de gamle animistiske religioner, moderne biologi og økocentrikere som for eksempel Aldo Leopold og Arne Næss.«

I sin kommende bog slår selv han til lyd for et ’økokrati’.

»Fordi det er uholdbart, at mennesket hersker over otte-ni millioner arter på den måde, det har gjort hidtil. Vores demokrati svarer jo til, at vi er ræve, og de andre arter er gæs.«

Det hellige

Men det kan eleven jo ikke vente på. Har han en hjemmeopgave til mig, hvor jeg i mellemtiden kan styrke mit ’økokratiske’ sindelag?

»Ja. Du skal sætte dig ved et stort, kroget, gammelt træ og bare være hos det, måske meditere lidt. Sæt så meget tid af, du kan, til at mærke det. Måske du oplever et slægtskab, måske du oplever træet som helligt.«

Han kan vist mærke, at jeg stadig har lidt svært ved begrebet.

»Helligt er jo mange ting. Der er jo folk, for hvem deres fodboldhold er helligt,« minder Jens-André Herbener om. 

»Brug det som en metafor for alt det, vi skal passe ekstra godt på.«

Serie

Informations naturskole

Stadig flere længes efter at få et tættere forhold til naturen. Men hvordan? Journalist Anna von Sperling går i denne serie i skole hos dem, der har naturen centralt i deres liv. På jagt efter metoder og teknikker til at styrke relationen mellem menneske og natur.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så mange tak for indblik i netop dette. Et perspektiv og en vinkel jeg i den grad har savnet, og selv funderet over. TAK!
Religioner og disses formuleringer: "hersker" over forståelsen af (en) Guds allestedsnærvær. Det gamle testamente har voldt stor og måske ubodelig skade. Godt: at indsigt i Guds væsen grønnes. Virkelig TAK!

Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Estermarie Mandelquist, Arne Thomsen, Arne Albatros Olsen og Dan Jensen anbefalede denne kommentar
Anna Lønne Sørensen

Jeg siger også mange mange TAK TAK for der findes folk som Jens-André Harbener.
OG så det meget tankevækkende:
Lige netop den dualisme og misforståede menneske/natur-syn med mennesket som 'overherre' skrev jeg opgave om som lærerstuderende tilbage i 1983...

Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Artiklen er interessant nok i sig selv, og jeg kan godt lide AvS’s tilgang til emnet, men jeg har et par kommentarer (også til Hérbener, hvis bøger, Naturen er hellig og Bibeloversættelsen af 1992, jeg har læst med stor interesse):

Der er ikke noget, der hedder ‘benhård ateist’ eller andet af den slags. Man er ateist, når man siger nej til en eller anden, der kommer hen og siger, at der eksisterer en gud. Så er den ikke længere. Derefter går de måske begge to hen og køber ind i Brugsen, men det gør de ikke som kristen eller ateist. Det gør de som medlemmer af Coop.
Begge kan i øvrigt være tilhængere af dødsstraf, men det er de ikke som henholdsvis ateist og kristen. Det er de som dødsstraftilhængere.

Jeg bruger også ordet hellig i betydningen om noget, vi skal passe godt på. Naturen er hellig. Nationalparker er hellige områder m.m.
Økokrati er et interessant begreb. Krati lig magt, men det er et tveægget sværd, for vi grønne kan ikke lide at udfolde magt. Vi grønne er nogle klumpspillere inden på Borger såvel som udenfor. De grønne, De frie grønne, Alternativet, veganerne løber efter den samme bold. I virkeligheden vil vi ikke ind, men det duer heller ikke at stå udenfor.

Og så, undskyld, Anna von Sperling, at jeg presser mig på, men selvom det er meget interessant med det grønne, så smelter isen, koralrevene blegner og en dag kommer klimaflygtningene. Skal vi ikke forholde os til det på en mere realistisk måde?
Du har nok nogle at snakke med om det på redaktionen, vil jeg tro.

Anna von Sperling

Niels-Simon. På hvilken måde er det ikke “realistisk” at forholde sig til det tankegods der ligger til grund for den måde vi har indrettet os?

lars søgaard-jensen, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Marie Vibe, Arne Thomsen, Arne Albatros Olsen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Kære Anna: Vores tankegods der kommer fra de tre faderreligioner har ikke forhindret os i at ødelægge verden, så ud med dem. Animismen, som Hérbener fremhæver, ligger dybt i os, men er alligevel svær at sætte ord på. Man kan fx føle at der er ånd i naturen, men hvordan skal man meddele sig til andre om det?
Inden for alle religioner er der et lag af mystikere, som har gemt sig væk fra den religiøse magt. Jeg var lige inde i Vangsgårds boghandel, og hvad stod der på disken? Bøger af den muslimske mystiker fra 1100-tallet, Rumi.
Der er et lag af åndelighed, der afskyr religiøs dogmatik og hierarki.
Klimabevægelsen ser jeg som en åndelig bevægelse, der ser Jorden, naturen og børnenes fremtid som nr.1. Alt andet er nummer 2, 3 osv. Dermed er vi på kollisionskurs med det religiøse establishment, og hverken miljøbevægelsen eller klimabevægelsen er jo udsprunget af folkekirken. Der er lige sådan en undtagelse som Ole Jensen, men hvordan han kan blive i folkekirken er mig en gåde.
Grundlæggende skal samfundet laves om. Totalt. Det er nemlig ødelæggende over for Jorden, naturen og børnenes fremtid.
For en ordens skyld har jeg intet imod din grønne skole. Alle børn skal lære at dyrke en have og vi voksne blive ved, men mulighederne for det er indskrænkede. Måske er det derfor, at folk her i Ryesgade er begyndt at tilplante de små firkanter omkring træerne mellem de parkerede biler? Der er også nogle, der af sig selv går og samler papir op. Hvad mener du? Verden er omvendt af lave her i mit kvarter.

En vidunderlig ønskedrøm at vi mennesker ydmygt (gen)finder vores harmoniske plads i naturen - som vi jo blot er en del af, og ikke skal ødelægge.
Flere og flere kan se det, men det er jo svært for os at give afkald på vore svinske bekvemmeligheder ;-)

Per Kortegaard, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Jeg var egentlig ikke klar over at min store kærlighed til naturen, som jeg har haft de meste af mit liv, kunne have noget med religion at gøre, eller kunne betyde, at vi bør gentænke vores forhold til naturen og dermed vores forhold til vores religion. Helt usædvanlig smuk artikel❤ nu må jeg nødvendigvis prøve at sætte mig under er træ og måske møde en fårehyrde, i abruzzo, jeg har intet andet valg.

Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Niels-Simon Larsen og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Vi er her, vi ved hvad vi ved, vi bliver modsagt....men inde i os ved vi at livet har en kærlighed, som overstråler alt hvad Jesus, Muhamed, Buddha......har tænkt og gjort i deres jordiske liv. Vi er her fordi vi er mennesker. Vi kan tage imod, vi kan fejle, vi kan være stille, vi kan erkende...vi har et sprog. Og vi har hinanden.

Henrik Ljungberg

Viggo Okholm, Niels-Simon Larsen, Jens Ole Mortensen og Marie Vibe anbefalede denne kommentar

Religion er passé; Videnskab og rationale er fremtiden (hvis vi vil have en).
Videnskaben skal vi lytte til, hellige bøger giver ingen løsninger på klimaproblematikkerne.
Men selvfølgelig; "Alle veje fører til Rom" og hvis enkelte kan finde klimasbevisthed frem ved at søge i det overtroiske, så kan det vel ikke skade.

De betydelige ændringer skal nok findes på mere rationel vis.

Ete Forchhammer

Religionshistorikere har vist megen viden om religioner - og gerne liden indsigt i dem!

Ete Forchhammer

Vagn Steen: "Den der fanger fuglen, fanger ikke fuglens flugt."

Ete Forchhammer

Lidt pudsigt/sigende? at denne religionshistoriker mest citerer Gamle Testamente, altså ikke det Nye, egentlige, samt et af de "mindre" breve fra NT, ikke centrale tekster... Nuvel, der skal nok være præster der prædiker i overensstemmelse med artiklens bud på kristendom, men der er sandelig også mange andre og flere bud! Dette må en religionshistoriker selvfølgelig vide, men nuancerne forbeholdes andre religioner end den han er omgivet af. Hvad man så kan lægge i det...

Denne "Naturskole" har ellers, så vidt jeg kan skønne, været heldig med sit valg af undervisere, og det har været inspirerende at følge med, "uden for døren".

Jens Thaarup Nyberg

“... . Den kulturkristne naturskoleelev Anna von Sperling søger nu til religionen for at komme nærmere naturen “

Jeg vil nok tro, det er i naturen, naturen findes, og ikke i religionen.

carsten hansen: Når de lægger økonomi-studiet ind under det teologiske fakultet, så giver din kommentar måske mening.

Indtil da så har vi vist set rigeligt eksempler på, hvor videnskab og rationalitet fører os hen.

Tak for dejlig artikel.

For mig at se har de fleste religiøse ledere svært ved at erkende overbefolkningens skade på alle andre arter, og på et stort flertal af mennesker. For mig at se hænger det sammen med religionernes ønske om magt og udbredelse , der falder i tråd med den økonomiske magts ønske om økonomisk vækst, vækst i ejendomspriser, og efterspørgsel på varer generelt.

Maria Francisca Torrezão

Mennesket var det skrøbeligste dyr på savannen. Uden skarpe tænder eller kløer. Intet giftigt bid. Ingen pels. Kunne hverken løbe stærkt eller langt. Ej heller flyve. Mennesket kunne kun overleve i kraft af sin intelligens. Animismen kan nok ses som udtryk for respekt og ærbødighed, men udsprang måske også som udtryk for en slags hjælpeløshed og frygt for naturen. Det er ikke nemt at kramme en vulkan og en del jomfruer blev nok af og til ofret på dens alter.
Tanken om mennesket som herskende over naturen oprandt måske derfor mere af frygt end af hovmod.
Og mon ikke eksempelvis den gamle testamentlige fortælling om Gud, som viser sig for Moses i ørkenen og taler til ham forklædt som en brændende busk, for at hjælpe ham ud af fangeskabet, kan ses som en slags animistisk fortælling?

P.S. Under hele min opvækst blandt adskillige, og på forskellige måder, troende mennesker, stødte jeg aldrig på denne idé om at naturen ikke skulle have værdi i sig selv og at vi mennesker skulle have fået tilladelse af Gud eller ligefrem påbud om at HERSKE over naturen og ovenikøbet at dette påbud skulle fritage os fra ansvar for egen opførsel.

Niels-Simon Larsen

Religion og dualisme hænger sammen med hensyn til de tre faderreligioner. Det siger artiklen ret klart. Naturen er ikke lig Gud, som står udenfor. Derfor må man vælge mellem Gud og naturen. De kan ikke begge være nummer 1, og religionerne finder sig ikke i en andenplads. Derfor har vi en klimakrise, som der har været lagt op til igennem flere hundrede år, og som religionerne selvfølgelig ikke har rørt en finger for at løse. Nu kommer paven i sidste øjeblik og opfordrer til nøjsomhed, og økoteologer rører på sig, men dualismen står uantastet, for den vil de ikke opgive - så hellere opgive Jorden.
Det drejer sig om magten. Hvem skal have den? Dualismen har gennem folkekirken godt tag inden danske befolkning. Det er dansk at have folkekirken, og det er dansk at hylde dualismen. Derfor har vi masser af klima- og miljøproblemer i DK.
Desuden får enhver minkavler syndsforladelse, enhver svinefarmer, enhver dyremishandler ud fra den betragtning, at netop disse har behov for Guds nåde og barmhjertighed. Det er de glade for, for så kan de fortsætte. De skal jo ikke forbedre sig i et verdsligt liv og levned, kun et helligt (bøn og andagtsliv). Hele råddenskaben kommer fra kirken. Her defineres ånd som Guds ond, og derfor har vi ikke noget, der hedder verdslig ånd. Derfor kan ateister også fordømmes som de mest åndløse, der findes, selvom ateister er de eneste, der ikke har givet afkald på deres ånd.