Note
Læsetid: 4 min.

USA har valgt en poetisk præsident og en børnebogs-bestseller-vicepræsident

Kvinderetsforkæmper hædres endelig med (nøgen) statue, filosof varslede egen død, og så skal USA snart ledes af personer, som både læser og skriver bøger. Det – og mere – i ugens bogspalte
USA’s første kvindelige vicepræsident (-elect, jaja), Kamala Harris, har skrevet to bøger. En af dem er børnebogen Superheroes Are Everywhere, som hun læser op fra her.

USA’s første kvindelige vicepræsident (-elect, jaja), Kamala Harris, har skrevet to bøger. En af dem er børnebogen Superheroes Are Everywhere, som hun læser op fra her.

Ritzau/Scanpix

Kultur
13. november 2020

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge bringer forfatter Peter Adolphsen dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

ENGLAND

Omsider Wollstonecraft som statue

Mary Wollstonecraft-statuen ’Mother of feminism’ af kunstneren Maggi Hambling.

Paul Childs Livepic
Den engelske forfatter og kvinderetsforkæmper Mary Wollstonecraft (1759-1797) er efter ti års fundraising omsider blevet hædret med en statue. Den blev afsløret i tirsdags i parken Newington Green i London. Wollstonecrafts mest berømte værk er A Vindication of the Rights of Women (1792, oversat til dansk 1802), men hun skrev også flere romaner og afhandlinger, en rejseskildring og en børnebog. Hun døde af blodforgiftning ved fødslen af en datter, der siden fik navnet Mary Shelley og skrev Frankenstein.

Den nye statue (af kunstneren Maggi Hamling) er en sølvfarvet, semiabstrakt forklumpning af kvindelige former med en lille nøgen dame på toppen og har allerede afstedkommet en del kritik. For eksempel har forfatteren Caitlin Moran tweetet: »Tænk, hvis der blev rejst en statue af en lækker ung mand som ’hyldest’ til for eksempel Churchill. Det rene galimatias.« En anden forfatter, Bee Rowland, medlem af gruppen, der står bag statuen, har svaret, at kunstværket repræsenterer ideen om samarbejde, og at »det er et udfordrende kunstværk, og det er også meningen«.

DANMARK & USA

Zinklar-prisen til Lorrie Moore

Den danske Zinklar-pris, der går til enten en dansk eller en udenlandsk novelleforfatter, er i år gået til den amerikanske forfatter Lorrie Moore (f. 1957). Hun findes allerede på dansk med flere novellesamlinger, oversat af Claus Bech og Pia Juul (der i øvrigt modtog Zinklar-prisen i 2017). Legatet er finansieret af testamentet efter forfatteren Finn Zinklar (1923-2010), der fortrinsvis skrev kriminoveller for ugebladet Hjemmet.

UGENS 10 BØGER: Fredag den 13.

Det er i morgen fredag den 13., og der findes forskellige oprindelsesmyter for overtroen knyttet til denne dato, både fra nordisk mytologi og kristendommen, men udbredt bliver troen på dagens uheldssvangre egenskaber først i slutningen af det 19. århundrede.

Det kaldes i øvrigt paraskevidekatriafobi. Et dejligt langt ord.

Ugens 10 bøger er plukket fra diverse internetlister over skræmmende bøger (med nettets begrædelige tendens til maskulin og anglofon hældning)

  1. Edgar Allan Poe: Hjertet, der sladrede (oversat af Jakob Hansen)
  2. Charlotte Perkins Gillman: The Yellow Wallpaper
  3. John Ajvide Lindqvist: Lad den rette komme ind (oversat af Jesper Klint Kistorp)
  4. L.A. Banks: Minion: A Vampire Huntress Legend
  5. Alma Katsu: The Hunger
  6. H.P. Lovecraft: Ved vanviddets bjerge: Fortællinger 1929-1937 (oversat af Jakob Levinsen)
  7. Kathe Koja: The Cipher
  8. Junji Ito: Uzumaki
  9. Shirley Jackson: Mørket i Hill House (oversat af Rebekka Hjelholt Svendsen)
  10. Stephen King: Ondskabens hotel (oversat af Niels Søndergaard)

ARGENTINA

Filosoffen Enrique Lynch er død

»Jeg har ikke langt igen.« Dette var de sidste ord i prologen i hans sidste bog, Ensayo sobre lo que no se ve (Essay om det, der ikke kan ses), der udkom for få uger siden. Den argentinske filosof Enrique Lynch (Buenos Aires, 1948) døde forleden i Barcelona, hvor han havde boet, siden han i 1976 flygtede fra diktaturet i sit hjemland. Hans mest berømte værk var Prosa y circunstancia (Prosa og omstændighed) fra 1997, der fra selvbiografiske udgangspunkter viser 33 forskellige slags essayistisk prosa.

USA & NORDIRLAND

Biden citerer Heaney

Ny præsident i USA bliver Joe Biden. Han er irsk-amerikaner og har oplevet mere end sin rimelige ration (for nu at bruge en anglicisme) af tragedier i form af døde børn med mere. Adskillige gange i taler og på sociale medier har han citeret den nordirske digter Seamus Heaney (1939-2013, nobelprisen i 1995). Ofte disse linjer:

»History says, don’t hope / On this side of the grave. / But then, once in a lifetime / The longed-for tidal wave / Of justice can rise up, / And hope and history rhyme.«

Og videre:

»So hope for a great sea-change / On the far side of revenge. / Believe that a further shore / Is reachable from here. / Believe in miracles / And cures and healing wells«.

En præsident, der kan lide poesi og har tragik i sjælen. Det kan umuligt gå galt.

USA

Bestseller-Kamala

Mere litterært vinklet stof om det amerikanske præsidentvalg: Den nye vicepræsident er ikke bare den første kvindelige af slagsen, men også forfatter. Som enhver anden seriøs nordamerikansk politiker har hun selvfølgelig skrevet sine memoirer under en titel, der parafraserer deres grundlov. I hendes tilfælde bogen These Truths We Hold.

Men hun har også skrevet en børnebog, der dog ved nærmere inspektion også er en slags instrument for hendes politiske ambitioner: Superheroes Are Everywhere, der med udgangspunkt i hendes egen historie fortæller børn, at vi alle har evnen til at gøre verden til et bedre sted. Som der behørigt yankee-neoliberalt står i forlagets bogomtale:

»All you need to do to be a superhero is to be the best that you can be.«

Begge bøger er fløjtet op ad bestsellerlisterne her efter valget. Børnebogen helt til tops. Number one.

FRANKRIG

Litteraturpriser udsat

De franske boghandlere er beordret lukket efter ordre fra præsident Macron (på grund af coronavirus, den pissemyre), og en række franske litterære priser har i solidaritet med boghandlerne udsat annonceringen af deres vindere: Renaudot-prisen, det franske akademis store pris, Prix Décember, og den nok største af dem alle, Prix Goncourt.

Sidstnævnte skulle ellers have været offentliggjort onsdag i denne uge. De lover dog at nå det inden julehandlen. I mellemtiden kan jeg så opremse de fire nominerede:

Les Impatientes af Djaïli Amadou Amal, L’historiographe du Royaume af Maël Renouard, Thésée, sa vie nouvelle af Camille de Toledo og L’Anomalie de Hervé Le Tellier. Sidstnævnte regnes af medierne for storfavorit.

Serie

Bognyt fra resten af verden

Hver uge bringer forfatter Adda Djørup dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland – faglitteratur såvel som skønlitteratur. 

Det er verdenslitteraturen vendt på hovedet. Perspektiver, du ikke vidste, du manglede.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Frederiksen

Ang. ugens 10 bøger:

“Det er kun når fredag d. 13. falder på en tirsdag, at man skal blive hjemme under dynen!”

Alligatoren Albert i Walt Kellys tegneserie “Pogo”, engang fast i Information. En elsket og savnet klassiker, som fortjener gensyn.