Kommentar
Læsetid: 3 min.

Bob Dylan har solgt sit værk til en uheldig udvikling

Amerikansk musikhistories måske største sangskriver, Bob Dylan, har solgt hele sit sangkatalog til en multinational musikgigant, og det er sørgeligt. Fordi han tilsyneladende har glemt den folkemusikalske kultur, han kommer fra, men især fordi han medvirker til at forstærke en tendens til at privatisere kunst og kultur
Bob Dylan har solgt hele sit sangkatalog på over 600 sange for et estimeret beløb på over 1,8 milliarder kroner til en multinational musikgigant.

Bob Dylan har solgt hele sit sangkatalog på over 600 sange for et estimeret beløb på over 1,8 milliarder kroner til en multinational musikgigant.

IMAGO STOCK&PEOPLE/Scanpix

Kultur
16. december 2020

Bob Dylan har solgt hele sit sangkatalog for et estimeret beløb på over 1,8 milliarder kroner. 

Over 600 sange, herunder skelsættende klassikere som »Blowin’ in the Wind«, »The Times They Are a-Changin’« og »Like a Rolling Stone.« Et sangkatalog uden sidestykke i moderne musikhistorie – med nogle af de mest prægnante og originale tekster, hvilket manden også modtog Nobelprisen i litteratur for i 2016.

Man kan vælge at ærgre sig over, at den amerikanske singersongwriter nu har solgt hele sit værk til dét, han har kritiseret og drillet gennem godt seks årtier: magten. I det her tilfælde Universal Music Group, et multinationalt foretagende, der sandsynligvis ledes af mennesker, der elsker musik, men ikke desto mindre et selskab, som eksisterer for at pumpe så mange penge ud af musikken som overhovedet muligt.

Påtænk, at vi nu kan høre Dylans sange i reklamer for hvad som helst. »It’s Alright, Ma (I’m Only Bleeding)« for plastre? »Hurricane« som reklame for en boksekamp? »Masters of War« til en hvervekampagne for hæren?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Så sørgeligt - og man spørger sig selv; hvorfor?

Peter Beck-Lauritzen, Erik Winberg, Michael Gudnæs, David Zennaro og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

Måske er han bare blevet for gammel. Profeter fungerer bedst, hvis de dør i tide.

Frank Klevenhaus

Jeg troede det var Sony Music der ejede dem alle sammen.
Men jeg kan se at det er Special Rider Music.
Mon ikke Pensionsordningen er på plads nu, og der er børn og børnebørn ... sååå

Søren Kristensen

Special Rider - det lyder da ellers ok dylansk og øvrigt er sangene jo ude, så who cares anyway?

"Hvorfor? Svaret blæser i vinden."

Hvis kunst er forretning, så har Crosby angiveligt givet et kvalificeret bud på Dylans svar:

"Han er nødt til det, fortæller han, da hans indtægter er blevet decimeret, efter at streaming er blevet normen. "

Hvad nød i denne sammenhæng er, blæser dermed i vinden (nød kan være afhængigheden af luksus, f.eks.). Og det er vel ret komfortabelt for bl.a. musikgiganter som Universal.

Jens Ole Mortensen

Hvad er problemet. Sådan har det da foregået i mange år. Da Bob Dylan brød igennem i 60erne, blev han bare betragtet af det etablerede samfund som en utilpasset snothvalp der skulle lære at indordne sig. Han kom jo ikke på nogen landes finanslov.
Må han nu ikke bestemme over sin egen musik.
Det eneste jeg ved om Dylan, som person er at han har et hjerte for de små i samfundet.
Ellers kan jeg ikke definere ham. Jeg tror han stadig søger.

Jens Christensen

Man kan vel også anskue det sådan, at det er godt at se, at det netop er kunstneren selv, som kan tjene relativt godt på sine værker og ikke diverse selskaber. Efterhånden som streamingtjenester har hærget mere og mere med usselt ringe honorarer til kunstnerne, er livekoncerter blevet vigtigere indkomstkilder for mange end pladesalgene er, - og da den indkomst fra koncerterne så ironisk nok sågar også er fjernet her i 2020 - er det da fint, at i hvert fald en som Dylan alligevel kan gøre det her. Og beløbets størrelse må jeg sige overrasker mig i betragtning af, at hans salg vel egentlig aldrig har været så specielt voldsomt store.

At frasælge sine egne rettigheder må vel så bare kunne være umådeligt svært. Måske det giver mening for ham qua tid og alder. Der er også lavet andre og mindre altomfattende arrangementer tidligere af andre. Pullman Bonds og her særligt Bowie Bonds i starten af 1990'erne var sikkerhedsstillelse i de immaterielle rettigheder til et stort bagkatalog og en rimelig fast forrentning til kreditorerne men med en udløbsdato efter 10 år, således at alle rettigheder igen vendte tilbage til kunstneren derefter.

Men streamingtjenesterne forringer markant de her muligheder, og i det lys er Dylans rettighedssalg faktisk imponerende. Streamer Dylan-lyttere da slet ikke musik...??

Svaret? Fordi tiderne er færd med at skifte...

"Streamer Dylan-lyttere da slet ikke musik...??"

Hvorfor skulle vi dog det? Vi har jo lp'erne!

Det er hyggeligt at lytte til en svagt knitrende lp med snart 60 år på bagen.

Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

Rettelse til skriv herover:

Svaret? Fordi tiderne er i færd med at skifte...

Egentlig lidt bøvlet, at man ikke kan rette en slåfejl hér på Information.

Trond Meiring og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Enig, Per Jakobsen. Det var ikke just en opfordring til at streame!

Allan S. K. Frederiksen

@Per Jakobsen

Jeg kan anbefale at vaske pladerne i en let opløsning med opvaskemiddel og derefter skylle dem under vandhanen og sætte dem til tørre. Det skulle gerne fjerne skidt og støv fra rillerne. Du kan også købe rensevæske beregnet til dette.
Alternativt kan der købes deciderede pladerensemaskiner eller blot et stativ med kar og rensevæske dertil, et eksempel på udvalget kan ses hos https://www.av-connection.dk/?ML=3408

Den billigste på markedet er vist https://phono.dk/produkt/knosti-disco-antistat-pladerenser/

Hvis du vil være sikker på at opvaskemidlet ikke efterlader en fedthinde (som kan brænde fast på nålen) og du ikke vil betale så meget for rensevæske, laver du selvfølge blot din egen rensevæske: https://www.plademesser.com/opskrift-pladerensevaeske/

Angående Bob Dylan, hører jeg til dem som helst havde set at han aldrig var begyndt at "synge", men havde ladet andre gøre det for sig. Jeg kan ikke nævne et nummer som ikke er blevet bedre af at andre har fortolket og indspillet dem, eller blot lavet et direkte cover uden nyfortolkning.

Siden Dylan optrådte ved en koncert hvor også paven var tilstede - så var der ikke mere i dén protest. Bedre blev det ikke da Bomber-Obama gav Dylan Purple Heat.
Af de gamle singer-sonq-writer er der stort set kun Neil Young og Roger Waters, der har kunnet holde sig fra af markedskræfternes omklamring.

Allan S. K. Frederiksen

Jeg mener ikke at have læst om at Tom Waits har solgt ud, han har tvært imod været i retten mange gange, fordi han ikke ønskede at hans værker blev brugt i reklamer. Det selvom han kunne tjene masser af penge på det.

Måske vi skal have en lille brainstorm på hvem der er tilbage som ikke har solgt ud?

Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Men Allan Frederiksen, hvad mener du med at have "solgt ud"? For mig at se er der tale om, at nogle kunstnere skønner, at det er det rette at gøre i forhold til tid og sted og manglende koncerter og hærgende streamingtjenester. Alternativt er det desværre leverandørerne af sidstnævnte, der tjener pengene på deres værker, hvilket er helt absurd. Mellemløsningen var de bonds, jeg nævnte ovenfor, hvor man bevarede den kunstneriske kontrol over værkerne og efter ti år fik dem helt og komplet tilbage igen. Men i dag er den model sikkert svær at realisere, når streamingtjenester kanaliserer så små midler tilbage.

Eller er det Ralf Christensens artikels formål at argumentere for begrænsning af kunstnerens ophavsret, jfr artiklens allersidste afsnit? Det ville jeg synes var en fejlvurdering. Min bekendt er der især rigtig mange yngre kunstnere, end dem vi nævner her, som kæmper en voldsom kamp for bare at få nogenlunde rimelige forhold og rettigheder til deres værker.

Jeg tror ikke på ideen om en eller anden "allemandsret" men snarere på, at man om muligt sikrer kunstnernes rettigheder bedre.

Jens - Dylan kan i hvert fald ikke klager over at han ikke kommer ud for at spille. Tværtimod. Og med den pladeproduktion han har frembragt, så er det nok ikke penge til huslejen mv., det kniber med.
Så meget desto mere gådefuldt er det, at han sælger sine rettigheder.

Jens Christensen

Der skulle gerne være rigeligt til ham, ja. Jeg kender nærmest intet til privatmanden Zimmerman, men eksempelvis kunne han måske være uden nogen oplagt kommende forvalter af værkerne (??). Det er nu heller ikke mit ærinde specielt at forsvare hans beslutning som sådan men mere at bemærke, det principielt er godt at se kunstneren og ikke selskaberne/administratorerne tjene godt.

Bob er i en alder, hvor man tænker mere og mere på, at festen slutter en dag. Der er nogen der skal arve. Det hele er måske så lavpraktisk, at det er lettere at dele penge, biler, huse, malerier, skulpturer etc, ud, end noget så abstrakt som rettigheder til musik og bøger?

Det sidste kunne ende i nogle gevaldige stridigheder, og måske senere salg til nogle, der er mere skumle end Universal?

Der er - i hvert fald - 5 "ægte" børn plus et antal stedbørn (og børnebørn),,,, Der ku' godt give ballade.

Just my two cents on a Sunday morning ;o)

Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring, Herdis Weins og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Remember Tin Pan Alley? He blew them away. Way ahead as usual. Husk at læse Min aske til de sorte. Og selvfølgelig Chronicles.

Hvor blev Trond Meirings sobre anbefaling af Chronicles af? I stedet har vi åbenbart fået spam som ovenstående... FØJ!!