Christina Hagen: Hvor lang tid skal man bo alene på et bjerg for at se det, der er lige foran en?

Forfatter Christina Hagen er flyttet ind i et hus på et bjerg på den lille idylliske ø Tinos i Grækenland. Hun vil nu udsætte sig selv for ensomhed og besvær. Dette er andet afsnit.

I sin lille, solblegede Toyota kørte han mig til færgen, den flotte bekendte af kvinden, der ejede mit hus. Præsidentvalget var i gang, venner og bekendte heppede på Biden/Harris, naturligvis. Ja, også mig. Men som altid fandt jeg en sær sympati for den upopulære.

Var han ikke mere syg end ond?

Det syntes langt væk. Jeg levede mit stille liv med kufferter og solskin, langt væk fra aviser, fjernsyn, politik og coronavidenskab. Jeg fulgte overhovedet ikke med. Jeg skulle til Athen for at hente mine ting, som hang på bøjler og lå i skabe på Det Danske Institut. En kvindelig kunstner var i færd med at installere en marmorskulptur i gårdhaven. Det var den græske nabo ikke helt tilfreds med, idet den skulle hænge på det, hun mente, var hendes mur. Den slanke, afblegede dame stod i morgenkåbe på sin altan og rystede på hovedet.