Læsetid: 9 min.

Debutantprismodtager: Frygten for sorte mennesker er en vigtig underliggende del af racismen

Sofie Malmborg moraliserer ikke i sin historiske roman om slavehandleren Frederik Bargum, som hun i år vandt Bogforums debutantpris for. Men hun interesserer sig for, hvad moral er, og hvordan den forandrer sig gennem tiden. Og for at udbrede viden om dansk kolonihistorie
Det, Sofie Malmborg har prøvet at undersøge med ’Bagums synder’, er, hvilken mentalitet eller menneskesyn der skulle til, for at man kunne se på slavehandlen som en hvilken som helst anden forretning.

Det, Sofie Malmborg har prøvet at undersøge med ’Bagums synder’, er, hvilken mentalitet eller menneskesyn der skulle til, for at man kunne se på slavehandlen som en hvilken som helst anden forretning.

Sigrid Nygaard

18. december 2020

Første gang Sofie Malmborg stødte på den danske slavehandler Frederik Bargum var på Assistens Kirkegården på Nørrebro i København. Her var hun i 2011 i lære som anlægsgartner og fandt ud af, at dele af den nuværende Assistens i 1700-tallet var tobaksmarker.

Da hun begyndte at researche stedets beplantningshistorie, dukkede Frederik Bargums (1733-1813) navn op. I sin tid havde han nemlig monopol på tobakssalget i Danmark. På nettet læste Sofie Malmborg den smule, der var at finde om Bargum:

»Han var en succesfuld købmand, der handlede med te og tobak, tømmer og hvalbarder – og mennesker. Og så forsvandt han ud af Danmark, og ingen vidste, hvor han døde eller noget om hans familie. Det fangede min opmærksomhed, og allerede der begyndte jeg at skrive. Jeg skrev om hans død; jeg forestillede mig, hvad der var blevet af ham, efter han forlod Danmark.«

Når Sofie Malmborg taler om mysteriet Frederik Bargum, tindrer hendes øjne. I sidste måned vandt hun BogForums debutantpris for sin historiske roman Bargums synder, som har fået rosende ord med sig fra så godt som alle danske dagblade.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Troels Ken Pedersen
Lillian Larsen, Olaf Tehrani, Steffen Gliese, David Zennaro og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens christian jacobsen

'Men den her frygt for sorte mennesker er en vigtig underliggende del af racismen, både som den så ud dengang og stadig ser ud i dag. '
Nu kan en forfatter til et skønlitterært værk jo tillade sig at påstå hvadsomhelst. Men alligevel. Det her er jo et interview med forfatteren om hendes værk og når hun hævder som citeret ovenover, så må jeg spørge: Hvor ved du det fra, forfatter? I de tekster jeg har kendskab til, er der intetsteds angivet en frygt for dem som sorte, men for dem som undertrykte, der kunne gøre oprør. Så hvordan kan du påstå at de var racister? Slaverne var i plantageejernes øjne 'undermennesker', fordi de var slaver. Ikke fordi de var sorte. Det er at se fortiden med nutidens blik.

Søren Dahl, Michael Friis, Issa Chaaban, Erik Fuglsang og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Racisme er som bekendt noget man finder hos mennesker af alle farver.
Så skal det give mening så må det være "Frygten for mennesker af anden farve"

Carl Chr Søndergård, Per Torbensen, Claus Nielsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Racisme er ikke kun en 'mentalitet' - hvad det så end er - hos nogle derude vi kan udpege. Det er også en tænkemåde hos dem, der udpeger. Det er det sidste forhold jeg kritiserer: At en veluddannet antropolog ikke ser denne splint i sit eget øjne og ikke ser at der kan være andre diskurser der historisk dominerer en nutidig, vestlig tænkemåde. Eller mentalitet. Hvad det så end er.
Må jeg anbefale en god, gammeldags klasseanalyse. Der er mange - historiske - forbilleder at læne sig op ad.

Det er fuldkommen forkert, Jens Christian Jacobsen, selve dehumaniseringen af sorte mennesker og synet på dem som inferiøre i forhold til hvide, er en afgørende forskel på 'det moderne' slaveri og oldtidens, hvor sidstnævnte blev set som gudernes vilje, den straf, man modtog, hvis man havde tabt en krig - og som alle derfor risikerede på nogenlund lige vilkår.

Inge Lehmann, Troels Ken Pedersen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Steffen, du bruger racisme- og racebegrebet ud fra diskurser fra 1990erne og fremefter. Det er opfattelser der er udviklet på baggrund af afkolonialiseringerne fra midten af 1950erne tilsat lidt Foucault. Er inferiøre ogmisvisende ift. udbytning og tingsliggørelse af alle, der arbejdede i og omkring plantagerne i vestindien og Caribien fra Ca 1700- 1850. Læs fx hvordan søfolkene (hvide) der sejlede slaver (sorte) over Sydatlanten som regel havde betydelig dårligere forhold end slaverne - der døde langt flere søfolk på rejserne. Reserver det nye såkaldt 'strukturelle' racismebegreb til de forhold det er udviklet til at beskrive.

Nej, Jens Christian Jacobsen, jeg er en lille smule træt af at opløfte klasseanalyser til en åbenbaret sandhed, fordi det som med raceteorier viser sig, at der indenfor den enkelte klasse er langt større udsving mellem dens enkelte medlemmer end mellem klasserne indbyrdes.
Vi må væk fra denne idiotiske materielle verdensforståelse, der ved Gud ikke bringer noget godt med sig. I stedet for forståelsen af, hvad vi kan få, må vi danne os efter, hvad vi kan give. Det er, reelt set, det mest tilfredsstillende for mennesker.

Bjørn Pedersen

"Det, jeg har prøvet at undersøge, er, hvilken mentalitet eller menneskesyn, der skulle til, for at man kunne se på slavehandlen som en hvilken som helst anden forretning. Og det var selvfølgelig en meget dyb racisme; at man virkelig ikke så afrikanerne som mennesker."

Mens det helt åbenlyst er sandt at der lå en (til den tid endnu nyligt opståede) idé om "videnskabelig" racisme, eller inddelingen af mennesker i racer og et forestillet hieraki i mellem dem, bag den transatlantiske slavehandel, så lader det til at forfatteren her er noget historieløs ift. slaveriets historie".

For slavehandlerne i antikken og middelalderen i både Europa, Afrika og Asien betragtede naturligvis også deres slavehandel som enhver anden forretning - hvad det jo også var. Skandinavere solgte hinanden som slaver, solgte slaver (folkeslagene) som slaver (varen) - deraf navnet, grækere solgte grækere som slaver, romere solgte romere som slaver, etc. og nøjagtig samme mønster sås (og til en vis grad i dag) i de forskellige afrikanske konge- og kejserriger.

Og det er lidt svært at købe ideen om at mennesker der havde en grad af magt der - ifølge forfatteren selv - gav dem mulighed for simpelthen at være selektivt blind, stum og døv overfor deres "menneskevarer"... at de skulle være bogstavelig talt "bange" for sorte mennesker. Ingen er bange overfor dem man ser ned på. Man bør f.eks. spørge sig selv hvor "bange" politikere reelt er når befolkningen klager over minklove, Tibetsager, ghettolove, osv.

Inge Lehmann, Carl Chr Søndergård, Claus Nielsen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det er klart at sorte i de caribbiske plantageøkonomier blev betragtet som inferiøre ift. hvide. Men raceteorier kom først frem i i begyndelsen af det 19 århundrede og blev især dominerende i USA efter borgerkrigen ift sortes uddannelse, arbejdsmarked, køn, seksualitet mv. Det er derfor forståeligt at bevægelser som Black Life Matters ser begndelsen til racismen efter 1870. I Europa og Danmark har den racisme der findes en noget anden baggrund. Stikord: Anti-semitisme, kolonialisme og faschisme.. At bruge amerikanske diskurser om 'strukturel' racisme i Danmark er kulturel metafysik.

Carl Chr Søndergård, Claus Nielsen og Peter Breum anbefalede denne kommentar

Den transatlantiske slavehandel opstod som en konsekvens af de europæiske opdagelsesrejser. Slavehandlen igennem hele perioden blev afgjort af en blanding af behov og legitimation? Først blev det religionen, der afgjorde, hvem der kunne slavegøres. Kristne kunne ikke slavegøres. Løsningen fandt europæerne, da de opdagede, at vestafrikanske stormænd og fyrster var villige til at handle med tilfangetagne medlemmer af fjendtlige nabostammer. Det var benhård forretning, der så blev legitimeret med, at de jo ikke var kristne. Senere blev socialdarwinismen og videnskaben måden, man legitimerede slaverriet på. Afrikanerne var skabt til at være slaver ifølge evolutionsteorien, mente man.
Men ideologien kom ikke først. Europæerne sejlede ikke ud i verden med henblik på at slavegøre en masse sorte mennesker. Tankesættet bagved opstod først som konsekvens af det forretningsmæssige behov.. Er det forfærdeligt? Ja, i den grad. Men for oldtidens slaveejere, var det jo også en given selvfølge, at de naturligvis ikke så deres slaver som mennesker på lige fod med dem selv. Man skulle snarere prøve at undersøge, hvorfor det er så fundamentalt menneskeligt at slavegøre andre mennesker. For det har været én af de mest fælles karakteristika for stort set alle civilisationer.

Pietro Cini, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Carl Chr Søndergård, Peter Breum, Per Torbensen, Flemming Berger og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Gustav Vammen, jo, i Oldtiden blev slaver i høj grad set som mennesker - men mennesker, der var blevet slaver på grund af gudernes vilje. På samme måde, som grækerne slavegjorde de folk, de besejrede i krig, kunne de selv ved nederlag ende som slaver i andre stater.