Klumme
Læsetid: 3 min.

Hvis du føler dig vred og utilstrækkelig, så grav et kæmpe hul i haven

Føler du dig vred og utilstrækkelig? Grib saven, spaden og hækkesaksen og gør et indhug i landskabet. Dette er 8. låge i vores julekalenderhjælpepakke mod mørket
Føler du dig vred og utilstrækkelig? Grib saven, spaden og hækkesaksen og gør et indhug i landskabet. Dette er 8. låge i vores julekalenderhjælpepakke mod mørket
Kultur
8. december 2020

»Man kan betragte brændestablerne som en slags kunstværker. Jeg kan ikke stå for denne smukke, spiralformede orden. Når jeg går forbi, standser jeg altid et øjeblik og beundrer dette skabende samarbejde mellem hånd og tanke som i noget så hverdagsagtigt som en stabel brænde udtrykker den mest fuldendte bevægelse i Universet.«

– Olga Tokarczuk i romanen ’Kør din plov over de dødes knogler’

Jeg har været tillidsrepræsentant på Information gennem mange år, og det er nok ikke tilfældigt, at det netop var det efterår, hvor ledelsen gennemførte en større spareplan, der betød både afskedigelser, frivillige fratrædelser og ualmindeligt mange svære samtaler, at jeg rigtig gik i kast med at fælde vores kolonihaves vildtvoksende mirabelletræer. De skyggede for naboens udestue og sugede grådigt af næringen fra jorden under vores gamle madæbletræ. Jeg fældede dem med en fukssvans. Arborister ville nok have foreslået et mere effektivt og skånsomt redskab. Men det var ikke meningen, at det skulle være nemt og effektivt. Det skulle være hårdt. Det var saliggørende.

For lidt over et år siden flyttede min familie og jeg ind i et nybygget parcelhus på Midtsjælland. Det betød, at vi måtte sælge vores lille kolonihavehus i Gladsaxe. Det var en knap så munter del af det at realisere drømmen om at komme ud af byen, men på en lidt anden måde, end jeg havde regnet med. Med kolonihaven mistede jeg ikke bare foreningens fællesskab, men også muligheden for at udøve én af mine mest afslappende og tilfredsstillende beskæftigelser: at grave huller og fælde træer i haven.

Kan man ikke gøre det i en parcelhushave, tænker I måske. Jo, det kan man godt, men min have var der ikke, da vi flyttede ind, og den er her stadig ikke rigtig endnu. Den skal have ro til at etablere sig. Og imens savner jeg at gå i haven med spade og skovl og andre store redskaber. Det er kun den slags havearbejde, der giver mening for mig. Måske er det, fordi jeg er ud af en arbejderslægt fra landet, og at herregårdsagtige prydhaver derfor aldrig rigtig har fandtes i min verden.

Det tænkte jeg på, da jeg forleden interviewede forfatter Hans Otto Jørgensen, der fortalte om, hvordan han i arbejdet på sin fædrene gård kunne mærke flere generationer af bønders bevægelser i sine egne. Den tillærte nøjsomhed, der er nødvendig, når arbejdet aldrig stopper.

Et hul fylder ikke sig selv

Måske er jeg i virkeligheden min far, når jeg tænker på at bygge et drivhus frem for at ligge på formålsløse knæ i staudebedet. Lugning, vorherre bevares, sikke et spild af arbejdskraft. Ukrudtet kommer bare igen ugen efter. Men et hul fylder ikke sig selv, jord vender sig ikke om igen, et træ hugget ned til stub er sat godt tilbage, og når man klipper de visne stauder ned med den store hækkesaks, ser man dem først igen til sommer. Og det giver mening. Det giver lys i haven, det giver luft og næring til jord og planter, og det øger næste års blomstring. Det giver vabler i hænderne og summen i musklerne. Og så giver det fred og genskaber orden i mit sind.

En psykoanalytiker kunne sikkert få en del ud af, at jeg helst går ud i haven og gør et betragteligt indhug i landskabet, når der er ting, jeg bøvler med, frem for at tale om det. Men nu kan det slet ikke lade sig gøre i min nye ’have’, hvor jeg er decideret fjendtligt indstillet over for min mands robotplæneklipper. Jeg kan godt se værdien i at undgå den evindelige græsslåning, men problemet er, at jeg ikke bare kan grave haven op, hvor jeg vil, når jeg vil.

Jeg kan risikere at lænse ledningen som robotplæneklipperen navigerer efter, og så kan den hverken finde rundt på plænen eller hjem til sit lille plastikly ved haveskuret. Jeg kan bare stå dér handlingslammet og uarbejdsdygtig og skal planlægge det, hvis jeg vil i haven. Jeg kan ikke bare gå i gang, når jeg trænger.

Så har du en gammel have, så sæt pris derpå og genopdag mulighederne for at komme af med aggressioner og forsvind ind i et arbejde, hvor du faktisk kan gøre en forskel. Lige nu kan du måske ikke grave huller i den snart frosne jord, men nøj, hvor kan der nedklippes visne stauder! Egentlig bør du vente til foråret, men jeg siger det ikke til nogen, hvis du tyvstarter af hensyn til dit mentale helbred.

Serie

Sådan kommer du gennem vinteren: En selvhjælpspakke i 24 afsnit

2020 har været et ekstra hårdt år for mange. Her på avisen ved vi ikke bedre end andre, men da vi er helt gennemsnitligt ude af balance, har vi måske et par hverdagstricks i ærmet, der kan hjælpe mod ensomhed, angst, frustration eller hvad nu man kunne føle lidt ekstra intenst for tiden. Hver dag i december deler Informations skribenter deres bedste råd mod mørket

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det lyder som fis i en hornlygte. Jeg har 2 km hæk på Ærø med torne som er halvvejs fældet. Jeg vil have mit liv tilbage. Og når samfundet nu længe har vist at Anders Christian Hüttel står uden for - Ham som alle siger speciel hvor jeg egentlig er unik og gennemgående charmerende, agil og fantastisk!
Nu hvor tirsdage også, er blevet til "svære" dage, er det fordi alle dage er ens som arbejdsløs.

Det handler om meget mere end havearbejde. Fordi hun døde, hun bad, hun græd, hun skred med ungerne, hun afskedigede mig. Han var paf.
Jeg har skrevet landets dårligste teaterstykker, Jeg kan køre baglæns på ski, jeg har fortalt at Jorden sikkert går under, i årevis, og nu sker det fordi Verden er kontrolleret at griske kommercialiserede liberale racistiske-ubæredygtige, islamofober med spredt homofobi.

Det er dejlig at kørekortet nu er som App. Så er der kommet en reel mulighed for at få skovlen under alle fartsynderne, hvis man dog tillader at overvåge alle. Teoretisk set, burde 1/3 blive udset som, ikke egnet.

Flæskestegen mister smag når grisen aldrig får lov til at snøfte rundt i gnask og sådan er det grundlæggende også med mennesker og haver!

Jeg har en genbo som selvfølgelig er DFer. Han sprøjter på livet løs. Også med hormoner så her er en årsag til at min egen have, får lov at gro til.

Anders Sørensen

Det står sikkert i artiklen, dummere er Anita Brask jo heller ikke, men nu siger jeg det alligevel: Hvis det, man er vred og føler sig utilstrækkelig over, er, at man ikke har en have, så hjælper rubrikkens ellers sikkert glimrende råd ikke til andet end at føre den sagesløse læser endnu længere ned i et sort hul af utilstrækkelighed.

Men okay, DET hul har man muligvis selv gravet, så der er håb endnu. Så har man dog gravet noget.

Jens Frederik Drivsholm og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Nu har jeg gravet et stort hul i haven. Det hjalp på mit humør. Til gængæld er konen nu skide sur :-)

Anders Hüttel, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg tilslutter mig klubben af mennesker,som har fornøjelse og afledning af at beskære og grave og bygge og rive ned og .. det hele. Helst med nogle gedigne værktøjer.
Og som dybest set foragter robotplæneklippere.
jeg ved det godt,ved det godt. De er nyttige. Men de små plastikfætre er altså også jammerlige af statur.

Ja, det siger jeg så altså bare lige:
Medmindre min gamle kat opgiver ævred, så går jeg altså ikke ud og graver et stort hul i haven eller beskærer noget som helst for den sags skyld, på sådan en dødssyg dag...
Men jeg anerkender skam, at det kan være ganske vederkvægende og man klappe sig selv på skulderen og alt det der.. ;-)

Er netop blevet færdig med fældning af 450m2 3m høje vild gyvel (et fejlslagent eksperiment med en laang historie bag sig) og nu er der kun 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 dage til Solhverv :)

Åh ja Peder Bahne, udsigten til solhverv er også det, der holder mig oppe på denne årstid, jul er jeg ret ligeglad med, skal mest bare overståes, så vi kan komme om på den anden side..

Thomas Tanghus, Helle Brøcker og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Frederik Drivsholm

@Lise Lotte Rahbek (08. december, 2020 - 12:54)
>>.....robotplæneklippere.
jeg ved det godt,ved det godt. De er nyttige. ...<<

NEJ - robotplæneklippere er kun nyttige for fabrikanterne og udstyrssælgerne! Det medfører en græsplæne-monokultur af værste skuffe. Selv Tusindfryd/Bellis kan ikke få sprunget ud - før knoppen bliver kappet.

Skim igennem DR's naturprogram om Hjørring Kommune og arbejdet for at etablere udflytningskorridorer for deres tilbageværende overdrevsinsekter og sommerfugle. Selv en meget kontrollerende haveejer kunne lave en PLAN, hvor han havde bestemt: hvor der skulle være 'bede' med mager vild blomstereng.

Det eneste, som programmets afsnit ikke adresserede så tydeligt, var visse ulemper ved højt græs/ blomstereng. Mæen jo større ens & naboens børn er, og derfor jo større deres behov for energiudfoldelse bliver med alderen, jo stærkere bliver de - og derfor i stand til selv at medvirke til slåning af græs i 'udlagte baner' med en extralow CO2-udledende håndskubber. Det er win-win nytte :- )

Lise Lotte Rahbek

Jens F. Drivsholm
'nyttigheden' af robotplæneklipperen kan ganske rigtigt diskuteres.
I det hele taget er jeg ikke nogen stor tilhænger af græsplæner.
Ved ikke helt hvad de skal til for, udover at de holder på jorden, hvis de får lov at vokse imellem klipningerne. Og at hønsefuglespiser det med velbehag.