Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.
Hver uge bringer forfatter Peter Adolphsen dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.
USA & VERDEN
Jo større forlag, desto kedeligere bøger
I slutnovember (som også refereret her i spalten) blev det annonceret, at USA’s største forlagskoncern, Penguin Random House (i virkeligheden ejet af den tyske koncern Bertelsmann), har købt den tredjestørste af slagsen, Simon & Schuster (sat til salg af sine ejere, ViacomCBS). De ’Big Five’ bliver til ’Big Four’. Det fik de sædvanlige klynkefætre i forfatterforening, boghandlerforening og sammenslutningen af litterære agenter til at istemme deres hylekor: Åh for kunsten, åh for diversiteten, åh for ytringsfriheden, åh for selveste demokratiet.
Så blev det annonceret, at den største nordamerikanske branchemesse, BookExpo, på grund af corona (den røvbanan) ikke bare blev aflyst til fordel for en digital version (det skete med versionen i foråret), nej, helt lukket ned. Der bliver slet ingen messe i 2021. Kun en snoldet facebookgruppe står tilbage. Hurra. Eller noget.
Det slag skulle så lige fordøjes, men nu begynder branchen igen at kunne forstå, hvad der er under opsejling. Man håber stadig, at Justitsministeriet vil stoppe fusionen med henvisning til monopollovgivningen, men der spores ikke megen optimisme, ikke mindst fordi det bliver et spørgsmål på den kommende Biden-regerings bord. Den Joe Biden, som nu udnævner stort set 100 procent gengangere fra Obamas tid. Den samme Obama-regering, som godkendte fusionen af Penguin og Random House i 2012, dengang ’Big Six’ blev til ’Big Five’. Den samme regering, som åbnede en motorvej for Amazons hegemoni, dengang de i 2013 retsforfulgte Big Five for kartelvirksomhed, da de forsøgte at standse internetgiganten. Og sådan gik det til, i dette globale Omvendtslev, at antimonopollovgivningen skabte et de facto monopol.
Denne historie fortælles bl.a. i en artikel i Publisher’s Weekly og en anden i The Atlantic af Dennis Johnson fra mellemstørrelse-forlaget Melville House. Sidstnævnte forsøgte dengang i 2012 at fortælle slipsedrengene i Justitsministeriet om risikoen ved, at forlagsmusklerne samledes på færre arme: Jo større maskinerier, desto større uvillighed til at tage risici, desto mere laveste-fællesnævner bestsellerisme, desto større uvillighed til at lægge sig ud med magthaverne, desto større sammenklumpning inde i midterrabatten. Han havde bestemt indtrykket af, at de forstod problemet. Hvorefter de godkendte fusionen kort efter.
USA
Og desto hvidere?
The New York Times har stillet spørgsmålet om, hvor hvid bogbranchen mon er og i en længere feature forsøgt at nå frem til et svar via en kvantitativ analyse. Det korte (og temmelig reduktionistiske) resumé er: Meget. Ud af en befolkning, som opgøres til 60 procent hvid (vi udelader lige det problematiske i overhovedet at operere med racedefinitioner), er 95 procent af de udgivne bøger skrevet af blegansigter. Og blandt forlæggere er tallet 85 procent. Så det …
UGENS TI BØGER
Læseliste p.t.
Dette er mit sidste bogkort. Men fortvivl ej, kære læser, efter nytår vil side to i bogtillægget blive bestyret af en decideret litterær superstar (trommehvirvel og suspense). Min sidste bogliste består af biblioteksbøger, som jeg p.t. har hjemlånt plus andre bøger, som jeg er i gang med at læse for tiden. Temmelig ofte når jeg ikke at læse biblioteksbøgerne til ende, før de skal afleveres igen. Så forlænger jeg om muligt lånetiden. Men det uafvendelige kan kun udsættes så og så længe. Alting har sin tid.
- Harald Voetmann: Tingtale
- Thit Jensen: Kongen fra Sande
- Marlon James: Black Leopard, Red Wolf
- Amitav Ghosh: Skyggelinjer (oversat af Karsten Sand Iversen)
- H.F. Feilberg: Nissens historie
- Evald Tang Kristensen: Danske sagn som de har lydt i folkemunde (bind II)
- E.M. Cioran: Bitterhedens syllogismer (oversat af Rasmus Stenfalk)
- César Aira: Varamo/Litteraturkonferencen (oversat af Rigmor Kappel Schmidt)
- Max Blecher: Hændelser fra den umiddelbare uvirkelighed (oversat af Karsten Sand Iversen)
- Jeppe Krogsgaard Christensen: Alle ord lever i et klassesamfund
ENGLAND
Bog om cancel culture selv aflyst
Den lidt ældre (født i 1959) engelske journalist Julie Burchill (der beskriver sig selv som ’militant feminist’) har skrevet en kritisk bog om cancel culture med titlen Welcome to the Woke Trials. Den skulle være udgivet til april af forlaget Little, Brown, men så kom forfatteren ud i et skænderi (på Twitter, hvor ellers) med en lidt yngre (født i 1992) journalist, Ash Sarkar (der beskriver sig selv som ’libertær kommunist’), som anklagede hende for islamofobi. Det fik forlaget til at aflyse udgivelsen og udsende en erklæring, hvori de først bedyrer deres tro på ytringsfriheden, men (for så kommer deres ’men’), at Burchills udsagn havde overskredet en grænse for det forsvarlige. Det drejede sig om nogle kommentarer om alderen på Profetens hustruer.
BRASILIEN
Lispector 100 år
Forgange 10. december ville den brasilianske forfatter Clarice Lispector være fyldt 100 år, hvis ellers ikke hun var død i 1977. Men hendes bøger lever stærkere end nogensinde, hvilket kunne ses af mængden af hyldestartikler, genudgivelser osv. osv. verden rundt, også hertillands, hvor der er i de senere år er kommet endnu flere nye oversættelser. Jeg opremser for en ordens skyld de danske titler, så man kan myldre til boghandleren: Stjernens time, Hemmelig lykke, Água viva, Familiebånd. Alle disse titler er oversat af Tine Lykke Prado. Dertil kommer Passionen ifølge G.H., som er oversat af Peer Sibast.
DØDSRIGET
Årets glemte dødsfald
I sidste uge opremsede jeg på denne plads nogle af den seneste tids døde forfattere. Men der er selvfølgelig flere, og mange af dem forlod planeten på grund af corona (den snotbaron). Så jeg prøver i al hast at få lidt flere med, inden Perleporten smækker i. Alderen står i parentes.
- Miguel Algarín, digter fra Puerto Rico, bosat i New York, grundlægger af Nuyorican Poets Café på Lower East Side (79).
- Jan Morris, britisk journalist, rejseskribent og banebrydende kronikør af hendes liv som transkvinde (94).
- Natan Zach, israelsk digter (89).
- George Cockroft, der skrev kultklassikeren Terningemanden under pseudonymet Luke Rhinehart (87).
- Naomi Long Madgett, ’den afroamerikanske poesis gudmor’ (97).
Bognyt fra resten af verden
Hver uge bringer forfatter Adda Djørup dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland – faglitteratur såvel som skønlitteratur.
Det er verdenslitteraturen vendt på hovedet. Perspektiver, du ikke vidste, du manglede.
Seneste artikler
Bognyt takker af: Tag med på en sidste vild og vanvittig rejse til Utopia
26. maj 2023Nærværende Bognyt er verdens sidste. Bognytbestyreren har kigget dybt i krystalkuglen efter bemærkelsesværdige fremtidige udgivelser og takker af med en ren omgang godt nyt fra Utopia – det er alt sammen fiktion!Sir Humphry Davy var Shelleys inspiration til Frankenstein, opfandt alt og efterlod sig 83 notatbøger
19. maj 2023Sir Humphry Davy (1778-1829) opfandt lattergas, isolerede syv elementer og konserverede filosofiske tekster fra Vesuvs udbrud – og nu er 3.000 frivillige i gang med at bearbejde hans 83 efterladte notatbøgerHvad i alverden skal man dog sige til alle de perversioner andet end: KVINDE, LIV, FRIHED!
12. maj 2023På den nederen topscoreliste over flest fængslede forfattere i 2022 fik Kina med 90 forfattere en røvsyg førsteplads, og samme år var det farligste sted i verden at være kvindelig forfatter ikke overraskende Iran