Husk ikke 2020 for corona og mink, men for den gode litteratur

Det er opgørelsernes tid. Det er den tid på året, hvor man typisk forsøger at opsamle og afrunde på dette bemærkelsesværdige litterære år, der heldigvis insisterer på ikke at stå i skyggen af den forbandede coronavirus og minkskandalen.

For 2020 har været et helt fantastisk stærkt litteraturår.

For mit eget vedkommende begynder året med Asta Olivia Nordenhofs overrumplende roman Penge på lommen, som ud over at være første bind i en varslet septologi, altså romanserie i syv dele med fællestitlen Scandinavian Star også bød på en genfødsel af den samfundskritiske lyriker som romanforfatter i et ambitiøst projekt, der kommer til at bestemme de næste mange år af hendes forfatterskab. Romanen er allerede blevet berømmet for sin klassebevidsthed og for gennem romanens hovedpersoner, Kurt og Maggie, at forny socialrealismen i det 21. århundrede. I en bevidst springende og ikkekronologisk form skildrer Asta Olivia Nordenhof de to udsatte eksistenser i anden halvdel af det 20. århundrede fra de sidste besættelsesår over ungdomsliv i 1960’ernes Danmark, hvor overgreb og ydmygelser står i kø, til deres kærlighedsløse liv sammen i begyndelsen af 80’erne på Fyn og frem til Kurts død i noget nær vores egen tid.

Asta Olivia Nordenhofs ’Penge på lommen’ er ud over at være første bind i en varslet romanserie i syv dele med fællestitlen ’Scandinavian Star’ også en genfødsel af den samfundskritiske lyriker som romanforfatter.

Sarah Hartvigsen Juncker

Jeg har helt personligt den udfordring med romanen, at Kurt og Maggie, der driver et lille busfirma i nærheden af Nyborg, kunne være mine bedsteforældre. De havde nemlig præcis sådan et privat busfirma ikke langt fra Nyborg, ja, det kunne være lige dér, hvor romanen udspiller sig, så jeg ved alt om det liv, de levede, hvordan de tænkte, og ikke mindst hvordan det miljø var. Og der er ikke skyggen af det liv i Nordenhofs roman, som synes at skildre et liv på en helt anden planet.

Jeg påstår ikke, at Kurt og Maggie skulle være som mine bedsteforældre, men falder jeg alligevel i fiktionsfælden, når jeg sammenligner romanen med et levet liv? Det gør jeg muligvis, men selv i den såkaldt rene fiktion skal der være en form for autenticitet og troværdighed. Og når en roman berømmes for sin sociale realisme og klassebevidsthed, så må det vel også være et krav, at den litterært afspejler et sandsynligt liv? Og her bliver jeg i tvivl. Det vil være meningsløst at fælde en dom her, og uanset hvad, så bliver det spændende at følge den fortsatte udvikling af det romanprojekt.

I årets anden ende møder jeg Ida Jessens mindst lige så overrumplende roman Kaptajnen og Ann Barbara. Jeg har ingen midtjyske slægtninge, så der er ingen risiko for brud på fiktionskontrakten her. Det er der så ydermere ikke, da Ida Jessen beskriver hedeopdyrkningspioner kaptajn Ludwig von Kahlens liv på den jyske hede i midten af 1700-tallet – før det for alvor lykkes at opdyrke de ufrugtbare jorder. Det er en sælsom roman, en slags jysk western, hvor der tilsyneladende sker meget lidt. Vinden blæser, vinteren strenges, nybyggere kommer og går, og vores hovedperson strides med myndighederne og især med den onde Schinkel, herremanden til Hald, og forelsker sig også i sin husholderske – det er hende, der hedder Ann Barbara.

Ida Jessen beskriver forsøget på at opbygge en tilværelse på nærmest umulige vilkår, men forfatterens egentlige ærinde er at bygge en katedral af ord, et helt eget univers, hvor fortid og nutid smelter sammen i et magisk punkt, som måske kan kaldes tidløst, selv om det også bærer hele 1700-tallets atmosfære i sig. Man rumler stille afsted med romanen i andægtigt tempo og behøver næsten ikke noget plot. Da der hen mod slutningen pludselig sker spektakulære ting og sager, er det lige før, jeg ønsker mig mere stilstand og mindre plot.

Midt imellem de to bemærkelsesværdige romaner er der i løbet af året udkommet ikke så få andre virkelig gode litterære værker. Og det er med få undtagelser de kvindelige forfattere, der tegner året 2020. Erik Skyum-Nielsen har læst og skriver andetsteds i dette tillæg om årets bedste skønlitterære bøger og peger på, hvordan de bøger samlet set kan siges at udgøre et »solidt katastrofisk mørkemodspil« til trangen til det gode, lyse og rigtige liv.

De bøger tegner ikke bare et andet billede af året 2020, som mange har lyst til at lægge bag sig og lade gå i glemmebogen, de viser også alt det, vi ikke skal glemme, og hvor meget fremragende litteratur der skrives i Danmark i disse år.

Læs Informations anmeldelse af Asta Olivia Nordenhofs ’Penge på lommen’ her.

Læs Informations anmeldelse af Ida Jessens ’Kaptajnen og Ann Barbara’ her og Informations interview med Ida Jessen om bogen her.