’Julefeber’ er årets klogeste, kærligste og sjoveste normalitetskritik
I løbet af december har mine tv-vaner taget en drejning i retning af regulær besættelse. Til at begynde med så jeg årets julekalender på DR1, Julefeber, med de andre (voksne) i husstanden hver aften. Efterhånden blev det sværere og sværere at vente, til det blev aften.
Man ville jo gerne vide, hvordan det gik med 13-årige Bjørn, der skal lære at leve med at være nisse med alt, hvad dertil hører af etiske forpligtelser, ukontrollerbare danseimpulser ved den mindste lyd af musik og stride hår med magiske kræfter voksende ud af ørerne. Eller med hans far, enkemanden Kalle, der på grund af pengenød må installere hele sin lille husvilde familie midlertidigt på loftet af Det Kongelige Teater, hvor han arbejder i kantinen.
Under opholdet på loftet er Bjørn blevet venner med en balletskolepige ved navn Frede, der ikke er tryg ved de tåspidssko, de skal til at lære at danse i, og i det hele taget befinder sig bedst, når hun danser frit oppe på teatrets tag.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
smukt skrevet. Der er også Kalles kiksede dates, hans gløbleskiver, sprællemandssyndromet,den selvglade Dietrich, den skrappe,men fine balletlærer,de vidundelige dansescener,livet i skoven, den døve søster,den skønne titelsang, som man får på hjernen,den kvindelige julemand og det hele så overordentligt smukt filmet
Enig. Det er en julekalender, der GIVER julefeber og sang på hjernen.
Jeg satser på, at Julemanden og Kalle får hinanden den 24. :)
Enig - hvilken trængsel og alarm!
Her blir hele familien holdt til ilden, og det svirrer med
forslag på løsninger på hele balladen!
Også enig, jeg der er 78, ser også julefeber, - en god historie med glimrende skuespilpræstationer.
Ja julekalenderen er fin og især børnene er lige til at spise. Jeg kan ikke læse indlægget, men læg mærke til busten i Akademiets Festsal. Det er jo Frederik V før han blev rematerialiseret . Ballet bliver vel det næste der bliver udlagt som kulturimperialisme...
Ja jeg er også solgt! - Og mindes ellers ikke at have set julekalender siden Antons bukser altid revnede..
Bortset fra The Julekalender Og Jul på Vesterbro selvfølgelig :-)
Og så håber jeg på, at jeg er blevet så nisset, så den (drille)nisse, der bor i mit kolonihavehus vil låne mig de øreringe tilbage, som den har haft en ti års tid.. ;-)
Enig i det er sædvanlig god DR kvalitet. Det eneste som trykker at faren som sædvanlig er en ynkelig hjælpeløs tumpe. Det går igen i utallige danske børnetv produktioner. Og har vel været siden 1970erne og rødstrømperne. Der er altid en god og forstående mor og kone, opvakte børn som er mere livskloge end forældrene....og så en tumpe af en wannabe patriark type eller vatpk der ikke kan finde ud af en skid. Værst er Jesper Christensen i Nana. Men ses i andre type programmer, tag bare Fri mig for min far og nordisk børneTV som Linus i svinget.
Ellers er det en rigtig fin julekalender
Jesper Christensen som Nanas far er vidunderlig, ganske enkelt. Ingen vatpik, men en indlevende og empatisk far. Det er jo ham, Nana har relationen med, ikke moderen. I Julefeber er moderen ganske enkelt død. Far er på som beskyttende, han er bange for at børnene, hvis de er nisser, skal gå samme vej som moderen. Det er jo ikke reality TV, men fantasy genren, der er gang i.
Fuldstændig enig , den har det hele tilsat mystik, drama humor og lidt romanntik og faktisk også virkelighed.
Lige nu ved vi ikke helt hvad der hænder i sidste afsnit. Og ja flot skuespil hele vejen igennem.
Jeg har også i den grad fået Julefeber af den serie. Min referenceramme indenfor børnejulekalendre begrænser sig selvfølgelig også til Vinterbyøster og deromkring. I virkeligheden lidt uinteressant, hvad en håndfuld gubber og -inder synes er godt fjernsyn - hvad synes det tilsigtede segment? Jeg har ingen anelse om det, men kunne rigtigt godt tænke mig, at vide det.
Og så er det også rart, at hår i ørerne bliver afstigmatiseret ;)