Klumme
Læsetid: 4 min.

Det kan vel ikke være den største synd i verden at låne lidt tro i en mørk tid

Det er måske ikke normalt for en kvinde midt i 20’erne at gå i kirke. Men det har altså hjulpet mig i en mørk tid – også selv om jeg nogle gange kan føle, at jeg misbruger kirken lidt, skriver Marina Veis Høi bag 20. låge i vores julekalenderhjælpepakke
Det er måske ikke normalt for en kvinde midt i 20’erne at gå i kirke. Men det har altså hjulpet mig i en mørk tid – også selv om jeg nogle gange kan føle, at jeg misbruger kirken lidt, skriver Marina Veis Høi bag 20. låge i vores julekalenderhjælpepakke

Dalva Skov

Kultur
20. december 2020

»I et styrtende fly er der ingen ateister«
– ukendt

I søndags var jeg til gudstjeneste i min lokale kirke på Nørrebro. Jeg var om formiddagen trukket i noget nogenlunde flot tøj og mine pæne sorte sko. Da jeg gik ned mod kirken, var både himlen og fortovet gråt, så da jeg trådte ind gennem de store trædøre, føltes det som at træde ind i en anden og lysere verden.

Lysekroner, stearinlys og adventskransens tre tændte lys strålede i det store hvide rum, og jeg blev venligt budt velkommen af præsten og hilst på af de 18 andre fremmødte, som var jeg en længe ventet person.

På den mørkebrune bænk sænkede mine skuldre sig langsomt. Den næste times tid skulle jeg bare sidde stille og roligt lige her og lytte til præsten og dagens fem salmer.

Da lyden af orgelmusikken for første gang blæste ud i rummet, gav det mig både en tåre i øjet og fik mine hår på armene til at rejse sig.

I sin prædiken fortalte præsten os alle, hvordan vi her i kirken kunne finde lys i en mørk tid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Så kan en overskrift vist ikke blive mere vrøvlet...

så når det hele brænder på, sæt din lid til en fantasifigur. Nåmen religion har da tiltider været til trøst for den enkelte eller for grupper, men det ændrer ikke ved, at religion som koncept til alle tider har været en svøbe og en forbandelse mere end den har været en velsignelse.

Kenneth Jacobsen

Søren prædiker. Der er intet nyt under solen. Glædelig jul!

næh, Kenneth, det er vist dig der er prædikeren her, læs lidt historie, der ikke er forvansket.

Kenneth Jacobsen

Åh, Søren, vidste du blot, hvad du talte om...

Jan Fritsbøger

jeg tror på gud, men jeg tror ikke på religionerne,
langt de fleste religioner er udnyttelse af det guddommelige til at give mennesker magt over andre mennesker,
man fortolker "hellige" skrifter som det lige passer en,
og "hellige" skrifter redigeres med henblik på at styrke kirkens magt,
et eksempel er at et begreb som utugt gøres til et spørgsmål om ægteskab,
det handler i virkeligheden om kærlighed, utugt er sex uden kærlighed, alt andet er utænkeligt i mine øjne,
og ægteskabelig status er så gjort til kriteriet i stedet, så man godt kan have sex med en man ikke elsker bare man er gift,
men i virkeligheden er det jo de facto prostitution når man gifter sig med en man ikke elsker fordi der er penge at hente,
når visse religioner betragter manden som familiens overhoved så er det også for mig et udtryk for misfortolkning, for det handler jo udelukkende om at understøtte mandens magt, ( patrikatisk kultur )
sandheden er at kønnene er 100% ligeværdige og ingen har nogen ret til at bestemme over den anden, idealet burde jo være samarbejde og konsensus, altså er kønsdominans at betegne som falsk lære.
og sidst men ikke mindst så er krig i guds navn den ultimative løgn, her er nok det værste eksempel på misbrug af det guddommelige, og nej det er jo aldeles ikke kun et muslimsk fænomen,
og det handler jo slet ikke om andet end magt, men religion er jo den ultimative gruppedanner, så vil man have mange med på det man vil er en religiøs begrundelse være det suverænt mest effektive, og så er "guds vilje" jo et perfekt dække for egne uhellige ønsker.

»I et styrtende fly er der ingen ateister«

Tjah ; Det er vel menneskeligt, når man er magtesløs, at klamre sig til det sidste halmstrå.
Omvendt er det det rene idioti at folde sine hænder i bøn om frelse, når skibet er gået ned og man befinder sig i rum sø. Mere rationelt vil være at svømme rundt for finde noget konkret at holde fast i.

Lad de troende tro og lad vi andre tage ansvar for vores liv og handlinger. Det man ikke overlade til fantasifigurer.