Klimaforandringer er den »altoverskyggende« dagsorden på det ny Statens Naturhistoriske Museum

Hvis man regelmæssigt cykler langs Botanisk Have på Gothersgade i København, har man i år kunnet opleve noget usædvanligt.
Grene fra træer og buske hvælver sig over cykelstien, og når de springer ud, er det en lille lykke at cykle under. Det usædvanlige er, at de ikke bare er sprunget ud én gang, men to gange. Det varme efterårsvejr spillede den danske flora et puds. Vores natur er under forandring – også i Statens Naturhistoriske Museums fine Botaniske Have.
Og ifølge museumsdirektøren siden 2015, Peter C. Kjærgaard, har det konsekvenser for hele museet.
»Vi kan ikke fortælle historien om naturen uafhængigt af os selv i dag. Det handler i meget høj grad om vores forhold til naturen.«
Også Statens Naturhistoriske Museums bygninger undergår forandringer. De er under ombygning, så museet kan bringes up to date, og alle museets afdelinger kan rummes under ét tag.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »