Klumme
Læsetid: 5 min.

Her er læsernes julesang: »Mor på Zoom og far på Panodil/savner jobbet og et lille hvil«

Årets sidste udgave af julesangskonkurrencen byder på patos, buster og omskæring. Og så er der påfaldende ligheder mellem vacciner og Jesus. Vi kårer de sidste vindere og præsenterer årets julesang
Årets sidste udgave af julesangskonkurrencen byder på patos, buster og omskæring. Og så er der påfaldende ligheder mellem vacciner og Jesus. Vi kårer de sidste vindere og præsenterer årets julesang

Rasmus Fly Filbert

Kultur
23. december 2020

Der er tilsyneladende sket en udvikling i sindet hos nogle af læserne efterhånden, som måneden er skredet frem. Om det er de voldsomme smittetal eller julens komme, der spiller ind, er svært at vide, men bevægelsen går fra det lette og humoristiske imod det mere højstemte.

Gunhild Thøfner fra Stevns lagde i første uge ud med et sjovt og lidt fjollet vers, hvor første linje kun bestod af ordet »Mmmf,« fordi hun havde glemt at tage mundbindet af. Men med julen i syne har hun skrevet sig op på den store klinge:

Vi har glemt et verdensperspektiv
svigtet værnet om det fælles liv!

Vi, et land, en verden, moder Jord
kræver ansvar, li’ meget hvor vi bor!

Og der er mange, der ligesom Gunhild Thøfner minder os om, at vi skal passe på både hinanden og Jorden. Et julebudskab, som ikke er mindre aktuelt i år end normalt.

I den rendyrket dystre ende af skalaen har Henrik Brade Johansen fra Virum sendt en mail med emnefeltet »julesang i mol«, og man må sige, at indholdet lever op til beskrivelsen. Henrik får – i et stærkt felt – prisen for det mest deprimerende vers i årets julesangskonkurrence:

Juleaften, åh hvor er du hård
Sidder her med dåse-andelår.

Ensomt, med en gave fra min mor:
Dobbelt mundbind med en hæklet snor.
Juletræets lamper blinker små.
Mens jeg mumler Dejlig (er den) himmel blå.
Mørket hviler over by og land.
Stille gør vi på kål på vin og and.

Inger Schønnemann Olesen fra Charlottenlund har taget konsekvensen og glæder sig allerede til julen 2021:

»Men til næste år så bli’r det cool / med familien og en Glædelig Jul« slutter hendes vers.

Ikke rør ved den rosin

En af julesangskonkurrencens faste deltagere, Anders Kinch-Jensen, har bidraget med et velskrevet vers, som spiller på afstandskravene og #MeToo.

Det har været småt med nærkontakt
i det år, vi har tilbagelagt,
håndtryk, kram og kindkys er måske
noget som vi aldrig mer’ skal se.
Afstandsregler, sprit og mundbind har
gjort en date umulig på en bar,
og man må forlade Christiansborg,
hvis ens hænder piller ved et lår.
Lår, lår, lår, lår, lår, lår,
hvis ens hænder piller ved et lår.

Poul Erik Hornstrup har bevæget sig ind på samme bane med en omskrivning af en anden kendt juleklassiker.

Ingen sang og dans om juletræ.
Ikke nogen hånd på noget knæ.
Hold din lille klamme hånd fra min.
Rør for Guds skyld ikke den rosin!

Busten

Igennem ugerne er der også kommet mange vers om busten, som blev rematerialiseret i Københavns Havn. Peter Ølgaard fra Aarhus V har skrevet et af dem og fået den voldsomt irriterende og forkerte udtale af ordet buste med:

Kolonihistorien er slem.
Ikke mindst på grund af Frederik Fem.

Så hans bUste på Charlottenborg.
Den skal ha’ en skæbne, der er hård.

Og så skal vi også lige runde Jens Peter Jensen fra Odense, som har bidraget med et drabeligt vers om, hvorvidt kirken skal holde åbent eller lukket i julen – og skabt en elegant flertydighed i det famøse ord, som gentages til sidst.

Ritualer drøftes heftigt, men
kirkens lærde, som vil åbne den,
fatter ikke, hvad corona gør,
når for den man åbner blot en dør.
Dør, dør, dør, dør, dør, dør,
når for den man åbner blot en dør.

Ugens første vindervers er fra den trofaste og produktive bidragyder, Jens Raahauge, og det handler om den evigt aktuelle omskæringsdebat. Det udmærker sig ved diskret at påpege, at omskæring formentlig ville være forbudt, hvis det ikke var for jøderne. Samt ved at rime muslim på sublim.

Verset indeholder ordet »penishoved«, men vi tænker, at det går an, og skulle det være for meget af det gode, kan man nøjes med at nynne, det er også mere coronavenligt.

Årets allersidste vindervers er fra Rebekka Højmark Svenningsen fra Brønshøj, og det beskriver fornemt den stemning, som har hærsket i mange børnefamilier i årets løb. Bemærk, hvordan vaccinen til sidst i verset – ligesom det er tilfældet i ganske mange af de indsendte vers i år – nærmest bliver brugt som en slags jesusmetafor. Med andre ord: Frelseren er født! Der er håb derude!

Løft dit penishoved, raske gut
om et splitsekund, så er det slut.
Med at være pakket ind i hud.
Skrig en stund, og så er du med Gud.
Mange raser, men er du muslim,
så er strategien helt sublim
gem dig stille bag ved jødens skjold
sikker som en Dannevirke-vold
vold vold vold vold vold vold
sikker som en Dannevirke-vold.

Sikket voldsomt forår indendørs!
Hvordan mon en dagligdag kan før’s?
Mindstebarnet kaster rundt med ting,
og den ældste springer vildt omkring.
Mor på Zoom og far på Panodil
savner jobbet og et lille hvil
Året gik, nu har vi englebud:
Julen den har bragt vaccinen ud.
Ud, ud, ud, ud, ud, ud,
Julen den har bragt vaccinen ud.

Tak for nu og god jul!

Julesangen 2020

 

1

Foran venter en coronajul.
engle dale ned i hvert sit skjul,
og det barn I ved – fra Betlehem
bliver snydt for både kram og klem.
Julemanden bliver væk fordi,
han er gå`t i karantæne-hi.
Bliver julens allerbedste bud,
at vi får et flot vaccineskud?
Skud, skud, skud, skud, skud, skud
at vi får et flot vaccineskud?

Palle Bjørn

 

2

Tyve-tyve – det blev året, hvor
der blev talt en del om kvindelår,
da det meget håndfast blev gjort klart,
mænds befamlen af dem åbenbart
var særdeles udbredt rundt omkring,
Rådhus, tv, film og Folketing.
Ned fra tronen skubbet enkeltvis
blev hver elskovslysten kælegris,
gris, gris, gris, gris, gris, gris
blev hver elskovslysten kælegris.

Grethe Bille

 

3

Er din konto syg og alt for slank,
Kan du fint få råd i Danske Bank.
Deres bankkoncept er smart og nyt:
du betaler for at blive snydt.
Tjene penge, det er dét, de ka’,
Det er dig, de tjener penge fra.
Hvad der kuren imod den skavank?
De må ha et godt lag DANSKE BANK.
Bank, bank, bank, bank, bank, bank
De må ha et godt lag DANSKE BANK

Erik A. Nielsen

 

4

Løft dit penishoved, raske gut
om et splitsekund, så er det slut
Med at være pakket ind i hud.
Skrig en stund, og så er du med Gud.
Mange raser, men er du muslim,
så er strategien helt sublim
gem dig stille bag ved jødens skjold
sikker som en Dannevirke-vold
vold vold vold vold vold vold
sikker som en Dannevirke-vold

Jens Raahauge

 

5

Hjælpepakker svøbt i samfundssind:
særlig sårbar business pakkes ind.
Feriepenge fra min sparegris
brugt til sorte fredags ekstrapris.
Klimakrisen kradser stadigvæk,
håbed’ ellers, den var smeltet væk!
Tag vaccinen, hvis du ellers tør!
Få det dagligliv, du havde før
før, før, før, før, før, før
Få det dagligliv, du havde før.

Asger Olsen

 

6

Herligt fri for trængsel og alarm,
kun lidt nisser i min vindueskarm.
Ingen kirkegang i rusk og regn,
Juleevangeliet online.
Intet køkkenstress at tude af,
maden bli’r leveret udefra.
Kun de allernærmeste er med,
Sikken varm og dejlig julefred!
Fred, fred, fred, fred, fred, fred,
Sikken varm og dejlig julefred!

Dina Wildt

 

7

Hello Denmark, this is Donald Trump,
I am writing you here from the Swamp.
I would like to write a sad sad song
for your Christmas Carol singalong.
Over here my tweets they can‘t get through,
Twitter bosses want them to be true,
everybody says I lost to Joe,
and they claim it’s fake when I say No
No, no, no, no, no, no
and they claim it’s fake when I say No

Donald Trump

 

8

Sikket voldsomt forår indendørs!
Hvordan mon en dagligdag kan før’s?
Mindstebarnet kaster rundt med ting,
og den ældste springer vildt omkring.
Mor på Zoom og far på Panodil
savner jobbet og et lille hvil
Året gik, nu har vi englebud:
Julen den har bragt vaccinen ud.
Ud, ud, ud, ud, ud, ud,
Julen den har bragt vaccinen ud.

Rebekka Højmark Svenningsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

det er da otte særdeles kvalificerede vers. selv har jeg ikke forsøgt mig på den melodi, men jeg har brygget nogle rime sammen, som nok ikke er sangbare:

Dit ansigt er fænomenalt
det kan praktisk talt
rundt regnet det hele:
Øjnene kan skele
og tungen slaske,
kæberne smaske,
panden måske rynkes,
og god mad langsomt synkes.
Dine kinder blusser,
efter et par sjusser.
Læberne er til at kysse på,
men man skal huske at få
garanti for, at man gerne må.

Men netop nu hvor der jules,
skal alt dette skjules.
Mundbindet er obligatorisk,
men forhåbentlig provisorisk.
Knus og kram skal der spares på
men et sødt smil kan vist lige gå.
Brug derfor dine smilerynker!
Det nytter jo ikke, du klynker.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, David Zennaro og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar