Mens grænserne er lukket for mennesker, flyder whiskyen stadig frit. Gudskelov for det

Whisky hjælper Lasse Skou Andersen gennem coronakrisen. Det er ikke kun selvmedicinering, skriver han bag 23. låge i vores selvhjælpspakkekalender
Whisky hjælper Lasse Skou Andersen gennem coronakrisen. Det er ikke kun selvmedicinering, skriver han bag 23. låge i vores selvhjælpspakkekalender

Dalva Skov

Kultur
23. december 2020

»Ahhhh! Det gav den indre varme.«

– Kaptajn Haddock

Indtil for nylig troede jeg ikke, der fandtes mennesker, som kunne lide whisky. Der findes selvfølgelig mennesker, som siger, de kan lide whisky. Det var jeg med på. Jeg troede bare ikke på dem.

I mine øjne var whisky noget, folk drak, fordi de ville ønske, de var lidt mere som Don Draper i Mad Men eller Churchill under Battle of Britain. Fordi de tragter efter den maskuline coolness, som whisky af en eller anden grund symboliserer. Ikke fordi det smager godt. Hvilket det selvfølgelig er nødvendigt at lyve om for ikke at undergrave den imagepleje, der er formålet med det hele.

Det har jeg tænkt, lige siden jeg i gymnasietiden sad i en sort lædersofa på et kælderværelse og forsøgte at holde grimassen, mens jeg sank en mundfuld af det glas Jim Beam, min kammerat havde hældt op til mig. Han så ud til at lide lige så meget som mig, men da ingen af os ville tabe ansigt, fortsatte vi med at drikke. Et par isterninger hjalp lidt på ildebranden i halsen, men det smagte stadig som benzin.

Derefter rørte jeg ikke whisky igen i mere end et årti. Men da jeg tidligere i år var på besøg hos svigerforældrene i Stockholm, var det ikke længere til at undgå. Det var en flaske fra hans barndoms hjemby i Norrland, og han ville så gerne have, at jeg skulle smage den. Jeg kunne ikke sige nej, og gudskelov for det. For til min store overraskelse var jeg helt vild med den.

Siden er whisky blevet en slags hobby for mig. Jeg tror, det er vigtigt at have sådan en i de her forbandede tider. Og whisky har vist sig at være en perfekt coronahobby.

Én ting er selvfølgelig den varme følelse, der mundfuld for mundfuld breder sig i kroppen og får muskler og hjerne til at slappe af. Den er tiltrængt.

Noget andet er, at whiskyen stadig smager lidt af verden, som den var, inden der opstod konsensus om, at et semifrit samfund med åbne grænser og tiltro til menneskers sunde fornuft var at betragte som et »farligt eksperiment«.

Mens grænserne er lukket for mennesker, flyder whiskyen stadig forholdsvis frit. Med et museklik kan man bestille flasker med smagsoplevelser, der sender tankerne til Tokyos natteliv, på roadtrip i de amerikanske sydstater, eller hvor man nu skulle have været i 2020, hvis omstændighederne havde været nogle andre.

I modsætning til så mange andre ting produceres whisky i hele verden. Foreløbig har jeg smagt flasker fra Japan, USA, Sverige og selvfølgelig Skotland. Og man behøver ikke være nogen connaisseur for at kunne konstatere, at klima og lokale traditioner har stor indflydelse på, hvordan det smager. Scotch fra Islay er stærkt røget, amerikansk bourbon er krydret og sød, den japanske stil er behersket og elegant.

Det er blevet mit lille projekt at smage whisky fra så mange forskellige egne som muligt, og på nettet kan jeg bruge timer på at læse anmeldelser og researche på, hvilken flaske jeg skal bestille næste gang.

Nogle vil måske tænke, at det lugter mere af selvmedicinering end af en hobby, og at det let kan udarte sig. Det er selvfølgelig en risiko. Men jeg synes faktisk, whisky er en form for spiritus, der lægger mere op til mådehold end så meget andet. I hvert fald god whisky. Jeg har ingen lyst til at spilde de dyre dråber.

Og så passer whisky ret godt til at blive drukket i isolation. Øl skal drikkes i et vist tempo, så den ikke bliver doven, og har man først åbnet en flaske vin, er man nødt til at tømme den. (Ja ja, jeg ved godt, der findes sådan nogle små vakuumpumper, men smagen er altså ikke helt den samme dagen efter). Whisky, derimod, kan nydes i god ro og mag. Et glas kan vare i timevis, og flasken kan stå i mange måneder.

Også i coronamæssig forstand er det en mere langtidsholdbar hobby end så meget andet. Mens nogle af mine mindre strategisk tænkende kolleger er kommet til at binde hele deres velbefindende op på aktiviteter som badminton, der kan forbydes med et fingerknips fra Magnus Heunicke, har jeg lavet min research. Der er ikke hjemmel i epidemiloven til at blande sig i, hvad folk drikker i deres private hjem.

Så meget frihed har vi trods alt tilbage. Skål for det.

Sådan kommer du gennem vinteren: En selvhjælpspakke i 24 afsnit

2020 har været et ekstra hårdt år for mange. Her på avisen ved vi ikke bedre end andre, men da vi er helt gennemsnitligt ude af balance, har vi måske et par hverdagstricks i ærmet, der kan hjælpe mod ensomhed, angst, frustration eller hvad nu man kunne føle lidt ekstra intenst for tiden. Hver dag i december deler Informations skribenter deres bedste råd mod mørket

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Al alkohol smager og føles rart, hvis det er produceret korrekt. Det sagt er whisky altså en damedrik. Cognac derimod... :oP

Laphroaig!

Jeg er lidt træt af folk, der mener, deres liv er så voldsomt begrænset. Men whisky er en dejlig ting, jeg er dog aldrig stået på feinschmeckerbølgen (det er noget helt andet med gin!), men drikker gerne anstændige sammenstukne som min for tiden foretrukne, Loch Lomond.

Jesper Frimann Ljungberg

For mig er den bedste Whisky, en kærkommen måde at slappe af og få mættet smagsløgene. Jeg foretrække rigtig 'Røg og Tjære whiskey, som f.eks. Laphroaig eller Ardbeg og meget gerne Carsk strength.
Der kan 1 eller 2 små glas være mere en rigeligt til en hel aften. Vi laver også glimrende whisky i Danmark.

Når det så er sagt så er en god Cognac da heller ikke det værste, men jeg har ikke viden og erfaring til at værdsætte de finere nuancer. Og Gin.. må jeg indrømme at fruen er så fremragende til drinks med gin som f.eks. GG, Hass mv. så det kan blive lidt farligt.

Og glædelig Jul.
// Jesper

Dan Jensen, William Mannicke og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
William Mannicke

I skrivende stund, sidder jeg og nyder de gyldne dråbe, og ”midnatsmessen” fra Rom.
Whisky, kan smage som rævepis og terpentin, eller som dråber velsignet af de højere magter.
Irsk Whisky, skulle I prøve; efter en del år med få fabriks destillerier, er der nu mange at vælge imellem.

Connemara whisky kan anbefales. Fås i mange udgaver.

Efter par drinks, er man på omgangshøjde med Paven.

Glædelig jul til alle i kommentatorsporet

Connemara har alt for længe været ukendt for mig --- herligt et par dråber vand og den åbner sig helt op
De irske dråber er helt på omgangshøjde, måske mere end det