Baggrund
Læsetid: 9 min.

Når stjerner springer ud, øger det tolerancen. Her er Hollywood-historiens berømte udspring

Hollywood er notorisk konservativ, når det kommer til kønsidentitet og seksualitet, men i de senere år er skuespillere som Kristen Stewart, Ezra Miller og senest Elliot Page sprunget ud på et stadig bredere LGBTQ+-spektrum. Men ændrer det holdninger i befolkningen, når Hollywood-stjerner springer ud? Vi har kigget på en række eksempler fra Hollywoods spegede historie
Der er sket et markant holdningsskifte i accepten af LGBTQ+-personer i hele verden, viser en ny undersøgelse fra Pew Research Center. Blandt andet er accepten af homoseksualitet vokset i alle målte nationer.

Der er sket et markant holdningsskifte i accepten af LGBTQ+-personer i hele verden, viser en ny undersøgelse fra Pew Research Center. Blandt andet er accepten af homoseksualitet vokset i alle målte nationer.

Jason LaVeris

Kultur
14. december 2020

Da den canadiske skuespiller Elliot Page den 1. december på sociale medier sprang ud som transkønnet, var det med en klar bevidsthed om sin egen rolle som forkæmper og forbillede.

»Til alle transpersoner, der hver eneste dag kæmper med chikane, selvhad, misbrug og truslen om vold: Jeg ser jer, jeg elsker jer, og jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan, for at ændre denne verden til det bedre,« afsluttede han sit kraftfulde og følsomme opslag på Twitter og Instagram.

Page, der blandt andet er kendt fra graviditetskomedien Juno, Christopher Nolans sci-fi-mindfuck Inception og Netflix’ aktuelle superhelteserie The Umbrella Academy, er den hidtil største Hollywood-stjerne, der er sprunget ud som transperson. Indtil videre er han blevet varmt omfavnet af branchen og hyldet af kolleger, fans og medier for sit mod til at stå ved sig selv.

Men hvad betyder det egentlig, når en Hollywood-stjerne springer ud som LGBTQ+-person? Hvilken betydning har stjernerne som rollemodel for unge LGBTQ+-personer? Og kan en afholdt kendis, der går foran i kønskampen, påvirke folkestemningen mod større tolerance?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ninna Maria Slott Andersen

Fred være Elliot Page's personlige valg.
-Jeg forstår simpelthen bare ikke - og syntes tilmed, at det er dybt hyklerisk - at han så skal blive ved med, at spille kvinde i 'The umbrella academy'... Hvordan er det ikke dobbeltmoralsk og hyklerisk, når vi i samme tidsånd høre transpersoner himle op over, hvor dybt diskriminerende det er, hvis en "helt almindelig heteronormativ" person skulle formaste sig til (i skuespillets navn!) at spille en transperson eller for den sags skyld en homoseksuel ???
Det er virkelig her min forståelse og sympati ophører, da det skriger af forskelsbehandling og dobbeltmoral.

(-En helt anden snak, interessant og relevant, kunne handle om, hvad pokker det egentlig er at film og skuespil kan, skal og gør?
Det er i min optik også grotesk, når nogen hidser sig op over, at en ikke-autist tillader sig, at spille en autist i en film, en fiktion. -Er det ikke netop magien ved en rolle, i film eller i leg, at man fortolker, og at man rent faktisk derigennem kan få en øget forståelse ved, at lege med og forestille sig, hvordan det er, at være en anden person...)

Nike Forsander Lorentsen, Kim Bang Sørensen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

Tak for en glimrende artikel, hvor jeg tydeligt husker, hvor banebrydende det var da Ellen sprang ud.

Jeg er dog ikke enig i, at det er nemmere at springe ud som homo end som trans. Personligt har det været langt nemmere for mig at springe ud som transmand end som lesbisk, fordi jeg er maskulin. Og folk kan langt nemmere "forstå" mig som mand end de kunne som kvinde. Jeg tror faktisk, at en stor del af folks modstand handler om, at man ikke gør kønnet på den rigtige måde end den konkrete seksuelle orientering. Det er også langt sværere at springe ud som bøsse, hvis man er feminin end maskulin.

Luiza Labouriau, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen og Jens Skov anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

@Ninna Maria Slott Andersen: Det har vist at gøre med de måder, hvorpå banen ikke er (eller i alt fald ikke har været) flad. Mange transkønnede roller er blevet besat med ciskønnede, mens transkønnede generelt har haft ret svært ved at få roller som noget som helst. Inklusive transkønnede. I en ideel verden kunne alle spille alt, sådan kunstnerisk set, men konkret og socialt har verden (i særdeleshed Hollywood) været så meget langt fra ideel at diverse mindretal er begyndt at protestere højlydt. Hvis banen havde været flad, havde det ganske rigtigt været hykleri, men banen er ikke flad -- så kan man måske mene at de burde vente høfligt i skyggerne indtil flertallet er parat til at se dem spille skuespil.

Luiza Labouriau, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Hans Bruun Jensen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Hvordan tolker man Hollywood til at være konservativt? Det er da de progressivt centrum-liberales højborg.

Har forfatteren ikke bemærket at de sidste 15 år er gået med spørgsmål om repræsentation i Hollywood? Flere 'stærke' kvinder, flere etniske minoriteter. Eller 'blackwashing' hvor man tildeler afroamerikanere roller i historiske film, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Eller spørgsmålene om hvorvidt en ikke-handicappet må spille en handicappet osv. På trods af at skuespillets kunst siden Shakespeare har beroet på at indleve sig i andres oplevelser og forsøge at gengive dem autentisk.

Stjerner som Elliot Page og den øvrige horde af velmenende, ultrarige skuespillere lever deres liv i en absurd narcissistisk personlighedskult, der centreres om sig selv. De mødes årligt til "awards" hvor de på masturbatorisk facon klapper hinanden på skuldrene og fortæller sig selv at netop deres erhverv er essentielt for verden og for mennesket.

Det er i ovenstående socio-økonomiske kontekst ikke overraskende at identitetspolitik så anvendes som endnu en måde at eksponere sit velplejede hollywood ego samt den dybt individuerede mytologi om deres egen 'særlige' identiet, der angiveligt gør dem væsensforskellige fra masserne.

Hollywoods elite har ikke oplevet materiel nød, hvorfor nød heller ikke betyder noget for dem rent politisk. Den hjemløse, stofmisbrugeren, den enlige mor eller de mange andre identiteter der dagligt oplever væsentligt mere forfærdelige ting end ikke at blive 'anerkendt' eller 'repræsenteret' for deres identitet er man ragende ligeglade med. Det er de reelt marginaliserede, da de netop nægtes en stemme.

Den fokus i det såkaldt 'konservative' Hollywood er ikke progressiv eller fremmende for tolerance. Den obfuskerer almindelige menneskers ægte og livstruende (!) problemer til fordel for reaktionær fokus på individuel identitet; også ikke engang individuel identitet hos arbejderklassen, men hos selvsamme elite! Det er vammelt og forkasteligt.

Jens Jensen, Miklôs Tōtfalusi, Bjørn Pedersen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

I takt med at et antal trans- og interkønnede bliver erkendt og anderkendt i deres virkelige identitet og når høje poster i samfundet, vil den sociale afstand mellem top og bund vokse inden for kategorien. I samfund, der generelt har store forskelle mellem rig og fattig, vil den afstand blive endnu mere påfaldende. Forskellen vil føles grotesk og paradoksal, hvis ikke uforklarlig. Der vil være mellem 1% og 10% af de trans- og interkønnede, der soler sig i fuldstændig anerkendelse, og samtidig vil 80% forblive de mest marginaliserede blandt samfundets marginaliserede.

Hvis generelle sociale reformer ikke lader sig gøre, må man forsøge at få det bedste ud af situationen, og Elliot Page bidrager med alt det til oplysning og bevidstgørelse, som han nu engang kan gøre dér, hvor han befinder sig i samfundet. Fra undertegnede skal der kun lyde applauderende ord i den anledning. M.v.h.

Troels Ken Pedersen, Palle Raabjerg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar