Når jeg er træt af lockdown, spejler jeg mig i et glas »semibeskidt vidunderbojo«

»VIN UDEN PIS: Naturvin – sjask eller the shit?!«
– Gastromand

Den anden dag, da jeg så frem til endnu en lørdag aften hjemme og så many more to come, købte jeg og drak en vin, der hedder ’Bum Bum Cha’. Den havde farve som tranebærsaft, og butikken, der solgte mig den, beskrev den som »friskfyrhipsteri – det’ ungt, med job i Favør«.

Jeg har også for nylig drukket en »semibeskidt og fuldgod vidunderbojo #bællebojojuice«. For de uindviede: Vin fra Beaujolais hedder på hipstersk ’bojojuice’.

For jeg har fået mig et naturvinsabonnement, og med det lever jeg vist snart op til alle fordomme om at være en 30-årig journalist bosiddende på Vesterbro. Men det har også gjort mere. Det har nemlig vist sig: Naturvin er perfekt i en coronatid – især lockdown. Ikke fordi du skal drikke sorgerne væk, til det findes der langt mere effektive og langt billigere væsker, nej, fordi vi alle sammen i bund og grund er en naturvin, når vi er i lockdown.

Lad mig forklare. Først lidt om naturvin:

Naturvinbønder er som minimum økologer eller biodynamikere, de vil helst blande sig så lidt i vinens processer som muligt, og af de mere end 50 tilsætningsstoffer, det er tilladt at proppe i vin i EU, vil de helst tilsætte nul. En naturvinhandler sagde engang til mig, at meget konventionel vin kun kan kalde sig vin, fordi den er lavet på juice af druer – smagen, strukturen, alkoholprocenten, ja, hele vinoplevelsen, kom fra gær, sukker, gelatine, farvestoffer og så videre. Sådan er det ikke med naturvinen. Druerne må gøre arbejdet.

Jeg har en fornemmelse af, at nogen synes, naturvin er noget fancysmanz. Måske fordi det var skidedyre og michelinstjernedryssede restauranter som Geranium, Noma og Relæ, der først satte naturvinene på kortet. ’Skal du have orangevin til dine myrer, hr.? Åh ja, gerne noget, der smager rigtig meget af prut og stald, ja tak.’

En af de første naturvine, jeg smagte, var Anders Frederik Steens ’Don’t throw plastic in the ocean, please’. (Her tænker nogen måske: Hvorfor skal I dog blande miljøaktivisme ind i vindrikning? Kan vi da have noget i fred? Svaret er nej.) Nå, men. Anders Frederik Steen har en fortid som sommelier på netop Noma og Relæ (og Manfreds) og var en af de første til at introducere naturvin i Danmark. Nu producerer han selv i Ardèche i Frankrig.

Som jeg husker den, vinen med det moderne navn, var den temmelig tung for en rød naturvin, og så var den let perlende, som mange naturvine er. Og totalt lækker. Jeg var solgt. The shit, måtte jeg bare svare bloggerne hos Gastromand.

Men hvorfor er naturvin så perfekt at drikke i en coronatid?

Naturvinene er noget dyrere end dem, jeg plejede at købe, må jeg erkende. Min nye interesse er ikke billig. Men nu kan jeg snart tælle til 78 fre- og lørdage siden den 11. marts, hvor jeg ikke har været på diskodasko og købe alt for dyre drinks. Desuden: Feriepenge kan bruges med god samvittighed i samfundets tjeneste hos lokale (vin)butikker. Gang i hjulene og så videre.

Naturvin er desuden god til de små udvalgte selskaber, som en lockdown fordrer. I de første tre måneders nedlukning var min kærestes og min udvalgte smittekæde, vores indendørsvenner, kunne man kalde dem, vores to mest naturvinsglade. Jeg siger ikke, det var derfor, det blev dem, men jeg siger heller ikke, at det ikke var derfor.

Men hvorfor er vi så alle en naturvin?

Fordi naturvinen, med alle dens restriktioner, alt det, den ikke må få, er os. Proppet ned i en flaske på ubestemt tid ligger den der i mørket uden anden stimuli end dens egne juicer at gære i. Ingen ved helt, hvad der kommer ud på den anden side. Er den blevet fed eller frisk? Sur? Lugter den lidt af prut? Bobler den over? Alt, jeg ved, er, at det bliver godt, når proppen ryger.

Restriktionerne er hårde, orker vi det en gang til, spurgte nærværende avis, da Mette Frederiksen & Co. lukkede de første 38 kommuner ned forrige uge. Vi skal orke det. Og det bliver sjovere, hvis man drikker ’Bum Bum Cha’.