Læsetid: 1 min.

Podcast: Coronajul og Instrukskommissionen

I denne udgave af Radio Information fortæller Anton Geist og Ulrik Dahlin om Instrukskommissionens konklusioner, og om, hvordan det har været at grave i Støjberg-sagen. Louise Drivsholm giver nogle bud på, hvordan julen kommer til at påvirke pandemien, Rune Lykkeberg har optur over de amerikanske valgmænd, og der er julekort fra Informations korrespondenter
Søg på ’Radio Information’ i din foretrukne podcastafspiller. Så får du et udvalg af ugens vigtigste historier fra Dagbladet Information lige ind i øregangene. Fotos: Thomas Rousing, Tom Brenner, Mads Nissen.

Søg på ’Radio Information’ i din foretrukne podcastafspiller. Så får du et udvalg af ugens vigtigste historier fra Dagbladet Information lige ind i øregangene. Fotos: Thomas Rousing, Tom Brenner, Mads Nissen.

18. december 2020

Så blev det jul, og den bliver stille, men så meget mere ro til at høre nogle gode podcasts. En af dem kunne f.eks. være den, hvor Ulrik Dahlin og Anton Geist nørder igennem om Instrukskommissionen.

Den vil være at finde i Radio Informations feed i de kommende dage, men som optakt kan du høre de herrer i denne udgave af Radio Information, hvor de fortæller om Instrukskommissionens delberetning og de mulige konsekvenser, men også om, hvordan de har dækket den sag, der kan føre til en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Vi skal selvfølgelig også taler om pandemien og julen. For hvad forventer man, at der vil komme til at ske? Og skulle regeringen have taget fat et andet sted end hos storcentrene? Er det for sent og for lidt? Burde de have lukket for al driving home for Christmas i år? Videnskabsredaktør Louise Drivsholm er igennem.

Ligesom Rune Lykkeberg, der har en optur over, at valgmændene i USA faktisk gjorde, som valgmænd bør, da de mandag gav sejren til demokraternes Joe Biden. Og så lidt over, at Mitch McConnell, formand for senatet, kan blive nødsaget til at finde sig et andet arbejde.

Og så har det været et år, hvor jeg har haft usædvanlig meget Skype-kontakt til vores korrespondenter. Jeg ringer derfor rundt for at sikre mig, at de får en god jul trods alt. Og så kan det jo være, at de danske restriktioner står i et lidt andet lys sammenlignet med dem, de andre skal finde ud af at jule under.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

  • Podcast: Bidens indsættelse, et digt til lejligheden og modstanden mod coronaretriktionerne

    23. januar 2021
    I denne udgave af Radio Information taler Rune Lykkeberg om Joe Bidens indsættelse, Peter Nielsen anmelder før ukendte Amanda Gormans nu berømte digt, og Louise Drivsholm har talt med modstandere af regeringens coronastrategi, der sjældent føler sig hørt
  • Podcast: En Mutti, to rigsretssager og tusindvis af superhelte

    15. januar 2021
    I denne uge fortæller Ulrik Dahlin om rigsretssagen mod Inger Støjberg i lyset af den seneste, der fulgte Tamilsagen, Rune Lykkeberg forklarer og forsvarer sin holdning til rigsretssagen mod Trump, Mathias Sonne fortæller om magtkampene om at følge Angela Merkel på posten, og så overbeviser Christian Monggaard Anna von Sperling om, at superhelte er som islandske sagaer
  • Podcast: Stormen på Kongressen, Støjbergs lurende rigsretssag og Helle Helles nye roman

    8. januar 2021
    Skal vi se stormen på kongresbygningen som slutningen på noget, eller som begyndelsen til noget andet? Rune Lykkeberg har et bud, der er af opturstypen. Tue Andersen Nexø er igennem og anmelder Helle Helles nye roman ’Bob’. Og Ulrik Dahlin fortæller om det skridt nærmere, som Inger Støjberg i denne uge kom på en rigsretssag
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu