Podcast: Kulturkamp i Polen, ’The Undoing’ og oksekødsballaden genbesøgt

Først en undskyldning både til jer og til vores skønne klipper Anne: Rune og jeg kunne simpelthen ikke holde op med at snakke om The Undoing, Susanne Biers nye HBO-serie. På trods af, eller måske fordi det er så sært at blive så suget ind i en serie som både har middelmådigt skuespil, vulgær æstetik og ret gennemskuelig opbygning. Men damn, hvor den drager!
Hør os prøve at finde ud af hvorfor. Men du SKAL slukke midt i, hvis du ikke har set serien. For vi spoiler hårdt! Og så skal du læse kulturredaktør Katrine Hornstrup Ydes fremragende anmeldelse og Hugh Grant-portræt-ish her.
Og så skal vi tale om Polen, hvor regeringen kæmper på alle fløje. For det første mod en pandemi, der ruller derudaf, for det andet mod de kæmpe protester, der startede med modstand mod de nye restriktive abortlove, men som har bredt sig til et mere generelt opgør med den konservative regering, og for det tredje mod EU, hvor landet i samarbejde med Ungarn nu truer med at nedlægge veto mod budgettet. Tysklandskorrespondent Mathias Sonne forklarer.
Oksekødsrapporten, husker I den? Nu er der nyt i sagen. Mere end et år efter skandalen om den rapport om oksekøds klimabelastning, som Landbrug og Fødevarer og Danish Crown fik ualmindelig stor indflydelse på, erkender Aarhus Universitet at have tilbageholdt dokumenter om rapporter, hvor der var begået tilsvarende fejl. Alvorlig magtfordrejning, lyder vurderingen fra jurister. Journalist på indlandredaktionen Lasse Skou Andersen, der var ham, der havde søgt om aktindsigt, bruger nogle andre ord. Hør hvilke.
Sidst, men ikke mindst, afslutter vi denne gang vores serie om samtidskunsten. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen slutter passende ved det tema, der – måske lige ud over nøgne damer og magtfulde mænd – altid har været kunstens favoritgenstand: Naturen. Men hvordan behandler samtidskunsten det skønne derude?

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Hverdagskonflikterne er tilbage på Borgen – er det ikke som det skal være?
26. februar 2021I denne udgave af Radio Information analyserer Lars Trier Mogensen ugens politiske armlægninger om genåbningen. Louise Drivsholm ser på ændringerne i befolkningens coronavaner. Rune Lykkeberg anbefaler podcast. Og Jørgen Steen Nielsen ser nærmere på Klimarådets dom over regeringens klimapolitikPodcast: Er der liv på Mars? Er der poesi i Glostrup?
20. februar 2021I denne udgave af Radio Information taler vi om den aktuelle litterære fejde om Glostrup med litteraturredaktør Peter Nielsen. Vi taler om Macrons sekulariseringslov med korrespondent Christian Bennike og om opturs-Mars-missionen med Rune LykkebergPodcast: Biomassens bagside, Trumps rigsretsag og Parterapi
12. februar 2021I denne udgave af Radio Information vil klimajournalist Martin Bahn lede os ned af en af klimakampens blindgyder: afbrændingen af træ. Lone Nikolajsen vil tale om det fremragende reality-tv ’Parterapi – elsker du mig stadig?’, og Rune Lykkeberg vil tage os igennem den rigsretssag mod Donald Trump, der bliver afgjort på mandag
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »