Langsomme samtaler
Læsetid: 13 min.

Tysk filosof: Vi har ødelagt den moralske kerne i det europæiske samarbejde

Vi har talt med den tyske politiske filosof Jan-Werner Müller for at gøre status på fire vanvittige år med Donald Trump i USA, et ekstremt år i europæisk politik og en epoke med radikalt politisk opbrud
Vi har talt med den tyske politiske filosof Jan-Werner Müller for at gøre status på fire vanvittige år med Donald Trump i USA, et ekstremt år i europæisk politik og en epoke med radikalt politisk opbrud

Jesse Jacob

Kultur
23. december 2020

Langsomme samtaler findes også som ugentlig podcast. Du kan høre den her eller ved at søge på ’Langsomme samtaler’ i din podcast-app.

Året slutter med lettelse, glæde og jubel i Bruxelles. Pandemien var i foråret ved at tage livet af drømmen om Europa som politisk fællesskab – det frygtede kritikerne i hvert fald.

Grænser blev lukket, unionens regler blev forkastet og europæiske friheder blev suspenderet.

Men for et par uger siden blev det mest ambitiøse, offensive og grønne budget i unionens historie vedtaget. En redningspakke, hvor de økonomiske stærke i nord tager ansvaret for gælden hos de økonomiske udsatte i syd, blev godkendt. Det blev set som en anerkendelse af, at Europa er et skæbnefællesskab.

Det var derfor, de jublede i Bruxelles – og eurokrater og EU-tilhængere, mange af de røde og endnu flere af de grønne klappede over, at Europa ikke bare var reddet.

EU er i 2020 blevet stærkere.

Men der er hverken glæde eller jubel hos den politiske filosof Jan-Werner Müller i Berlin. Han mener, at lederne under forhandlingerne ofrede selve grundlaget for hele det europæiske fællesskab. Det lykkedes ikke for de europæiske ledere at blive enige om en effektiv strategi til at sanktionere Ungarn og Polen, som systematisk har politiseret de nationale domstole og udfordret deres borgeres politiske rettigheder.

Blå bog

  • Jan-Werner Müller er en politisk filosof.
  • Han blev født i Nordrhein-Westfalen i 1970 og er uddannet fra Freie Universität i Berlin.
  • I dag er han ansat som professor i politik ved Princeton University.
  • Blandt hans vigtigste bøger er Hvad er populisme? og Kampen om Demokratiet, som begge er oversat til dansk og udgivet på Informations Forlag.
  • Til sommer udkommer hans næste bog, som også vil blive oversat til dansk.

»Det europæiske fællesskab har lige siden 1950’erne stået for menneskerettigheder og demokrati. Og lige siden Grækenland, Spanien og Portugal gik fra at være autoritære stater til at blive demokratier, har det været meget klart, at EU lovede borgerne i alle lande, at vi ville sikre deres rettigheder og demokratiske institutioner. Nu har vi ødelagt hele den moralske kerne i projektet ved ikke at leve op til den forventning.«

Kampen for retsstaten i Europa blev ifølge Müller opgivet, fordi det blev prioriteret højere at nå til et kompromis om budgettet og genopretningspakken:

»Vi har et massivt problem. Det her er ikke bare noget, som foregår i lande langt væk, det er i vores midte. Nationale domstole er også europæiske domstole, og fællesskabet fungerer kun, hvis der er gensidig anerkendelse og tillid mellem domstolene. Hvis man ikke kan skride ind over for Ungarn og Polen her, så kan vi godt glemme alt om de store taler om europæiske værdier. Det er ved at bryde sammen nu«.

Pakke vigtigt skridt fremad

Jan-Werner Müller har skrevet bøger om populisme, demokratiets moderne historie og den politiske udvikling i Ungarn efter Murens Fald, som under de sidste fire års politiske opbrud er blevet internationale bestsellere. Han er blevet en af de idéhistorikere, vi ringer til, når vi skal have trukket de store linjer i verden, mens det sker. Opgør med institutioner, demokratiske normer og verdensorden.

Vi har på Information ringet mange gange til Müller, siden han udgav Hvad er populisme i 2016. Vi har oversat og udgivet hans bøger, og det var for mig oplagt at slutte det år, hvor Donald Trump tabte det amerikanske præsidentvalg, Europa blev sat på dagsordenen igen, og pandemien tvang os til at genopdage vores samfunds handlekraft og sociale kontrakt, med at gøre status med Jan-Werner Müller:

»Det er rigtigt, at genopretningspakken er et vigtigt skridt fremad. Og det er en stor ting, at Angela Merkel endelig gik med til at hæfte i fællesskab for andre landes gæld. Det er en måde at vise grænseoverskridende solidaritet i Europa på,« siger Müller.

Men EU er ifølge Müller ikke blevet den moralske autoritet i verden, som mange for et par årtier siden havde drømt om.

»EU skulle være en normativ magt, som tilbød nogle globale værdier, som andre ville være tiltrukket og lade sig inspirere af. Det hænger naturligvis sammen med, at Europa ikke har orden i sit eget hus. At unionen har tolereret, at autokratiske ledere har vokset sig stærke i vores midte«.

Orbán vil hamre løs

– Spørgsmålet er ikke for mig, om der skal skrides ind over for de autoritære tendenser i Unionen, men hvordan. Vi er ultimativt afhængige af, at ungarerne og polakkerne selv vælger ledere, som vil forsvare den demokratiske infrastruktur. Det skal EU sørge for, at de kan. Men er det ikke en reel risiko, at vi kan skade dem, vi skulle hjælpe, hvis det bliver oplevet som Bruxelles-formynderi i Ungarn og Polen?

»Jeg er helt uenig. Jeg hører ofte den bekymring, at det vil skabe en reaktion mod EU. Men faktum er, at selv om Orbán taler om en uafhængighedskrig mod Bruxelles og sammenligner det med Sovjetunionen, så er EU enormt populært i Ungarn og Polen. De lande kommer ikke til at trække sig fra EU, hvis Bruxelles gør noget, de oplever som forkert«.

Det næste er ifølge Müller, at Orbán & Co. vil hamre løs mod Bruxelles, uanset hvad der sker:

»Det har vi set mange gange før. Og man skal forstå, at det ikke at gøre noget ikke er neutralt. Når vi ikke gør noget, siger vi i praksis til de millioner, som i 2004, da deres lande blev optaget, troede på, at vi mente det alvorligt med de demokratiske principper: ’Det er bare ærgerligt, venner. Vi mente det ikke’. Den besked vil også blive hørt sådan i andre europæiske lande«.

Spørgsmål om politisk vilje

– Den sanktion, som blev foreslået af kommissionen, var en såkaldt retsstatsmekanisme. Jeg er enig i målet med den, men midlet var, at teknokrater i Bruxelles skulle afgøre, om medlemslande opfører sig rigtigt. Det forekom mig et teknokratisk magtgreb snarere end en demokratisk intervention?

»Her er jeg enig. Man skal ikke gøre retsstaten til et teknokratisk anliggende. Det kommer til at virke, som om demokratiet er noget, nogle teknokratiske mekanikere fra Bruxelles skal komme og fikse. Og det kommer til at forstærke fornemmelsen af, at det er et fundamentalt antidemokratisk projekt. Nej, folk skal kæmpe deres kamp åbent og offentligt«.

Den retsstatsmekanisme, som trods alt blev vedtaget på topmødet for nogle uger siden, skal godkendes af EU-Domstolen og kan efterfølgende udelukkende anvendes til at sanktionere, hvis penge fra budgettet og genopretningspakken bliver brugt til at underminere retsstatsprincipper. Den er ifølge Müller helt utilstrækkelig. Men den er ikke irrelevant:

»Det vil have en effekt, at man kan sige: ’Hvorfor skal EU-penge gå til at understøtte autokrater? Hvorfor skal vi betale til folk, som for at sige det ligeud er fjender af det europæiske projekt?«

»Men der er jo ikke nogen mekanisme, som udløser sig selv. Det bliver i sidste ende et spørgsmål om politisk vilje, nogen skal gøre det og forsvare det. Og det, vi har set på det sidste topmøde, er, at den politiske vilje stadig ikke er der«.

Kommissionen har ifølge Müller stillet sig tilfreds med at være et sekretariat for medlemsstaterne. Det er en konsekvens af Lissabontraktaten, at vi i dag lever i nationalstaternes Europa. Og så er der ikke nogen, som fører ordet på vegne af Europa og sætter magt bag:

»Jeg vil ikke idealisere fortiden, men jeg tror, at én som Jacques Delors, der var formand for kommissionen i 1980’erne og frem, simpelthen ville have sagt: ’I kan rende mig’ – måske på en lidt pænere måde – ’vi er kommissionen, og det er os, der forsvarer traktaten. Vi er ikke jeres sekretariat, og nu gør vi det her for at forsvare unionen’. Men det ser vi ikke. Så jeg er rimeligt pessimistisk i forhold til, hvad der kommer til at ske de næste par år. Det seneste topmøde var altså ikke nogen succes«.

Det sande folk

En vigtig pointe i Müllers bog om populisme fra 2016 var, at populisme ikke bare er en form for protest eller en strategi til at vinde valg. Det er også en måde at regere på. Populisterne hævder, skrev Müller, at de repræsenterer det sande folk, og de vil føre kampe mod alle de institutioner, som ikke er folkevalgte, og som begrænser deres magt. Domstole, pressen, embedsværket, traktaterne, konventioner og internationale institutioner. Og de afviser dem, der protesterer imod dem med konspirationsteorier om den dybe stat, fremmede magter og fjender af folket:

»Kernen i deres måde at regere på er, som jeg ser det, at de siger: ’vi og kun vi repræsenterer det sande folk’ eller ’det tavse flertal’. Derfor er alle deres modstandere og kritikere pr. definition illegitime. De siger altid, at modstanden er blevet sponseret af eksempelvis George Soros eller udenlandske efterretningstjenester. Der er selvfølgelig meget stor forskel på Erdogan i Tyrkiet, Modi i Indien, Orbán i Ungarn og Trump i USA. Men jeg mener, det er en fællesnævner for dem.«

 – Nu har Trump været præsident i fire år, og hans tid er snart forbi. Der har været meget snak om hans kamp mod institutionerne. Hvordan synes du, institutionerne har klaret den udfordring?

»Der var et vist selvtilfredst overmod i starten, synes jeg. Mange sagde: ’Vi er ikke Tyrkiet, og vi er ikke Ungarn. Vi er et af de ældste demokratier i verden, og vores institutioner skal nok klare det’. Det er klart, at mange dommere, embedsfolk og andre i offentlige funktioner har gjort deres arbejde. Men jeg synes også, at institutionerne på mange måder ikke har klaret sig helt så godt, som de her iagttagere forventede. Der er en positiv fortælling om, at institutionerne klarede det. Men det er også klart, at det ikke er noget, vi kan tage for givet, og at det bliver en kamp også i de næste år at sikre, at institutionerne fungerer.«

Demokrati er at bryde normer

– Det har været en besynderlig oplevelse, at mange, som plejede at være samfundskritiske, har siddet og heppet på institutioner og demokratiske normer imod de folkevalgte?

»Ja, det er vigtigt her at være forsigtig med at idealisere de gamle demokratiske normer. Det har for eksempel tidligere været en norm, at 100 mænd mødtes over drinks i en bar og lavede politiske aftaler stille og roligt uden de vilde konflikter og konfrontationer, vi oplever i dag. Men det betød jo også, at der var spørgsmål, som aldrig blev stillet.«

Det kan godt være, de gamle mænd i baren talte pænt sammen og lavede politiske aftaler uden ballade. Men de talte måske ikke så meget om forholdene for de sorte i sydstaterne eller kvindernes rettigheder på arbejdsmarkedet:

»Nogle af mine venstreorienterede kolleger har påpeget, at demokrati også er at blive ved med at bryde normer. At blive ved med at kritisere de nedarvede hierarkier og chokere folk ved at råbe højt og opføre sig uanstændigt og provokere den måde, tingene bliver gjort på. Vi skal være opmærksomme på indholdet af normerne, når vi kritiserer og forsvarer dem. Så også på den måde er der en helvedes masse, vi kan lære af vores erfaringer fra de seneste par år. Og det dummeste, vi kan gøre, er at tænke på perioden med Trump som en frygtelig afvigelse, og nu er vi heldigvis igen tilbage ved de gode gamle demokratiske normer«.

En højrefløjs-økosfære af medier

– Det forekommer mig, når jeg ser på USA fra Europa, at medierne, de intellektuelle og kommentatorer er blevet radikaliseret af Trump. De har endda gjort kampen mod ham til en forretningsmodel, så de tjener penge på hans måde at være præsident på?

»Jeg vil gerne slå én ting fast, inden jeg besvarer spørgsmålet,« siger Müller fra Berlin.

»Ja, der er polarisering i USA, men den er asymmetrisk.«

Venstrefløjen er ifølge Müller blevet radikaliseret af Trump, men højrefløjen har gjort selve polariseringen til en strategi:

»Du kan godt finde konspirationsteorier på venstrefløjen, men før eller siden vil de blive nødt til at tage udlægningen af verden i mainstreammedierne alvorligt. Hvis du virkelig vil kritisere Wall Street, bliver du også tvunget til at forholde dig til, hvad der står i Wall Street Journal – ellers bliver kritikken totalt ufarlig«.

Anderledes forholder det sig med højrefløjen, pointerer Müller:

»Flere samfundsforskere har empirisk vist, hvordan der i USA er opstået en højrefløjs-økosfære af medier, som er helt lukket om sig selv. De bekræfter sig selv, uanset hvad der sker. Det er ikke rigtige nyheder, de skaber, men bekræftelse af deres egen position og nogle meget stærke fjendebilleder. Den vigtige lære for medierne er her, at hvis du gengiver en asymmetrisk konflikt, som om den er symmetrisk, og giver lige meget taletid til de to forskellige udlægninger af virkeligheden, så ender du med at forvrænge virkeligheden«.

Når det er sagt, understreger Müller, at de såkaldte mainstreammedier i USA har tabt noget i dækningen af Trump. CNN har givet sig selv sloganet ’facts first’, der umiddelbart lyder som en bestræbelse på objektivitet, men også kommunikerer modstand mod præsidenten. Washington Post og The New York Times har givet sig selv tilsvarende nye slogans, som signalerer, at her bliver Trump bekæmpet:

»Der har blandt nogle medier været en pervers tendens til at blive en slags medafhængige af Trump. Når han siger, at medierne er hans opposition, så tager de rollen på sig og siger: ’Fedt! Vi er nu blevet dem, der forsvarer demokratiet, og vi får flere og flere abonnenter, så vi gør det rigtige’. Det var en intelligent strategi for Trump, fordi han havde miskrediteret dem på forhånd, og mange af medierne gik lige i fælden. Det er latterligt. Medierne er jo ikke opposition, den sidder i kongressen, går på gaderne eller udfoldes i civilsamfundet. Det har været stærkt problematisk, at mange medier gjorde sig selv til opposition.«

Donald Trumps periode er snart forbi. Med valget af Joe Biden, som har været i amerikansk politik i 50 år og har været vicepræsident under Barack Obama, kunne det se ud, som om et flertal af amerikanerne har gjort det, Müller advarer imod: Gået tilbage til det, der var før Trump, for at genfinde den gamle normalitet.

Trump er en tegneserieudgave af Reagan

– Efter en periode med kolossale demonstrationer, mangfoldige aktioner og meget energi på den amerikanske venstrefløj virker det ikke specielt offensivt at vælge Joe Biden. Tror du, at Biden vil genskabe den gamle orden eller blive præget af alt det progressive, som er sket på venstrefløjen?

»Det banale svar er, at det afhænger af, om folk bliver ved med at være mobiliserede. Det, der er sket i USA det seneste år, er temmelig ekstraordinært. Nogle har estimeret, at der har været 8.500 demonstrationer i hele landet, siden George Floyd blev dræbt. Pandemien har samtidig været en slags røntgenstråle gennem det amerikanske samfund, som har vist noget, som ikke var totalt ukendt før. Fattigdom, social usikkerhed og ulighed. Men det er blevet meget mere synligt og tydeligt nu. Så hvis folk bliver ved med at protestere, tror jeg, der er en god chance for, at Biden kan få interessante ting til at ske.«

Müller minder om, at historisk progressive præsidenter som Franklin D. Roosevelt og Lyndon B. Johnson oprindeligt ikke var særligt progressive politikere. Men de blev formet af den historiske situation, de stod i, og den mobilisering, der var omkring dem:

»Man kan også se det på en anden måde. Donald Trump er for mig at se ikke en pirat, der har lavet en fjendtlig overtagelse af det republikanske parti. Det, han står for, og det han siger, har længe været på vej i partiet. Det er derfor, han så nemt kunne komme til at dominere det.«

På et realpolitisk plan har Trump ifølge Müller ikke været nyskabende. Han har udpeget en blandt hundredvis af konservative dommere og givet massive skattelettelser. Sådan set har han fortsat det, der har været republikanernes program, siden Ronald Reagan for 40 år siden indledte den nykonservative epoke.

»Trump er en slags tegneserieudgave af Reagan,« siger Müller. Hans slogan ’America first’ og hans opråb om at ’dræne sumpen’ er endda gentagelser af Reagans slogans:

»Jeg synes, det passer ind i en bestemt fortælling om amerikansk politik. Du har nogle lange perioder, hvor en bestemt forestilling om samfundet dominerer, men på et tidspunkt når den sin afslutning. Og den sidste person i et langt regime er som regel en tegneserieudgave af begyndelsen. Trump forekommer i den fortælling at være afslutningen på noget gammelt snarere end begyndelsen på noget nyt. Og måske er vi virkelig i en overgangsfase«.

Problemet er bare, indskyder Müller, at gamle visioner først falder, når de bliver afløst af en ny vision. Og det står endnu ikke klart, om Biden kommer med en ny vision.

Det er til gengæld helt sikkert, at der om fire uger i Washington D.C., når Biden bliver indsat som præsident, vil være lettelse, glæde og jubel.

Måske for en dag, måske for en længere periode. 

Artiklen er en redigeret version af en samtale foretaget over ZOOM den 17. december 2020. 

Se hvem Rune Lykkeberg interviewer næste gang og tilmeld dig det virtuelle arrangement her. Det er gratis for Informations abonnenter.

Serie

Langsomme samtaler, der sætter verden sammen

Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, interviewer nogle af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner – og tager sig god tid til at gøre det. Sammen med navne som Jan-Werner Müller, Shoshana Zuboff, Thomas Piketty, Cornel West og Branko Milanovic, kommer de rundt om poesi og popmusik, politik og moralsk orden.

Alle afsnit findes også som podcast. Søg på ’Langsomme samtaler’ i din foretrukne podcast-app, eller vælg her:

 

Seneste artikler

Podcast

Langsomme samtaler der sætter verden sammen

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer nogle af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner – og tager sig god tid til at gøre det. Sammen med navne som Jan-Werner Müller, Shoshana Zuboff, Thomas Piketty, Cornel West og Branco Milanovic, kommer de rundt om poesi og popmusik, politik og moralsk orden. Interviewene kan også ses på video.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Jan-Werner Müller er eurokraternes hoffilosof. Han forsøger at gøre menneskerettigheder til det bærende princip under EU. I hans optik er menneskeretiigheder lig med markedets krav til og forpligtelser overfor den enkelte borger i EU: Opfør dig som markedet dikterer. Så overholder du menneskerettigheder. At forsøge sig med afledende, abstrakt juristeri som at forarges over nationale lovgivninger i to af EU-landene, der vedrører statsborgerskab, ægteskab og andre civilsamfundsmæssige forpligtelser, er at rette bager for smed. Jan-Werner Müllers mål er som den gode tysker, at fremmane et løst sammensat, føderalt Europa med Tyskland i spidsen. Det er formodentlig derfor han er så glad for at Merkel i sin sidste tid som kansler nu har tegnet et moraliserende og tyskdomineret stormarked op for fremtidens tyske EU-politik. og for EU

"Men EU er ifølge Müller ikke blevet den moralske autoritet i verden, som mange for et par årtier siden havde drømt om.

»EU skulle være en normativ magt, som tilbød nogle globale værdier, som andre ville være tiltrukket og lade sig inspirere af. Det hænger naturligvis sammen med, at Europa ikke har orden i sit eget hus. At unionen har tolereret, at autokratiske ledere har vokset sig stærke i vores midte«."

EU's monetære værdier, som ligger bag at man sammen med bl.a. USA fører økonomiske krige mod anderledes politisk tænkende rundt omkring i verden, mens EU's toneangivende medlemsstater deltager i de militære katastrofekrige? EU har ført en til tider antidemokratisk politik, øget magtdistancerne i Europa, øget uligheden og fortsat en markedsliberalisering af de europæiske samfund, som uundgåeligt vil føre til kriser og problemudviklinger, som fuldstændigt umuliggør at europæiske lande på en konsistent og bæredygtig måde kan danne normativt forbillede for andre lande/regioner.

Jan Fritsbøger, Per Torbensen, kjeld hougaard, Per Christiansen, Karsten Nielsen, Erik Winberg, jens christian jacobsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

I følge budgettet står EU for Landbrugsstøtte, ikke menneskerettigheder og demokrati.

Således blev Ursula von der Leyen da heller ikke valgt til Formand for Europa-kommissionen fordi hun var blandt de to- tre kandidater, man havde udvalgt på forhånd, men..ja ingen ved hvordan Ursula von der Leyen blev valgt.

Carsten Nørgaard, jens christian jacobsen, Nille Torsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

"En redningspakke, hvor de økonomiske stærke i nord tager ansvaret for gælden hos de økonomiske udsatte i syd, blev godkendt. Det blev set som en anerkendelse af, at Europa er et skæbnefællesskab"

Andre ser det som det, det er. En videreførelse af den velstandsudligning fra nord til syd, som er en stavnsbunden konsekvens af euroens asymmetriske bygningsfejl, som ingen ønsker at udbedre.

Magten og overskuddet flytter nordpå. Overlevelsesalmisser mod syd fikserer status quo og udbygger det tyske unionslederskab hen mod den endelige centralisering af Europas Forenede Stater.

Ønsker vi virkelig den udvikling, eller kan vi bare ikke se det, vil ikke se det ? Vi er ikke længere i stand til at sige nej, så det er i og for sig komplet ligegyldigt.

Bent Larsen, jens christian jacobsen, Nille Torsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Du har en voksende nationalisme i Polen og Catalonien - begge eksempler på moralsk fordærv.

jens christian jacobsen

@Gert Hansen. Angiv venligst forbindelser mellem nationalisme og 'moralsk fordærv.' Gerne kort, fx i stikord.

Lettelse, glæde og jubel når Biden træder til trone. I Trump årene har nationerne trukket sig om sig selv og deres nationalt individuelle versioner af kapitalisme her regeret. Hvornår mon vi erkender at kapitalisme og religioner er udelukkelse af nogen og forgyldelse af få er helt ved siden af.

En nationalisme som baserer sig på idyllisering og forherligelse af egen nation/kultur - og/eller f.eks. diskriminerende/aggressive, etnocentriske anskuelser - kan med rette anskues for bl.a. etiske udskridninger og sammenbrud, herunder brud på menneskerettigheder o.a. Ofte vil man kunne identificere flere samvirkende bl.a. politisk-økonomiske og sociale forhold, som virker både initierende og forstærkende på en sådan nationalismes opståen/udvikling, herunder klassikere som høj ulighed, langvarig økonomisk krise, udbredt fattigdom, katastrofer/sygdomsepidemier, eskalerende magtdistancer/undertrykkelse/tyranni o.a., hvorfor en sådan nationalisme ofte bærer på strukturelle og kulturelle fortællinger/viden om (kritiske forhold i) det pågældende samfunds retfærdigheds- og trivselstilstand.

En nationalisme som baserer sig på gældende, nationale grænser som de mest overskuelige og realistiske betingelser for udvikling af bl.a. direkte, deltagende og reelt repræsentative demokratiformer ... som også skal tilvejebringe solidariske og demokratiske udenrigs-, handels- og sikkerhedspolitikker, der afvikler konflikter og udvikler fredelige samarbejder, regionalt og globalt ... kan måske beskyldes for at være naiv og kompliceret/langsommelig at operere med i den gældende verdensorden, men at sigtet i sig selv skulle være moralsk-etisk inkriminerende er tvivlsomt. Og samtidig er det vel også en smule kortsynet, for ikke at sige urealistisk, at tage udgangspunkt i at den gældende verdensorden kan/skal fastholdes.

Jan Fritsbøger, Josephine Kaldan og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Jeg vil ikke gøre mig klog på JWM, men han har i hvert fald ret i en ting: Bidens politik vil blive afgjort af styrken i en fortsat folkelig mobilisering, og det pres der kan lægges på det gamle demokratiske parti.

Jane Jensen, Per Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det egentlige problem Müller forsøger at forklare årsagerne til er, at Trump (populisme) fortsat er så populær! Hvordan kan man holde millioner for nar med løgne og fordrejelser, så at denne store skare af vælgere accepterer info-krig, hvor statsledere opleves som hærfører for deres fælles "sandhed", når berettiget kritik opstår og fremføres med hold i fakta.

I "smalle is beautifull" Danmark, havde vi en Kresten Poulsgaard, pølsebodsmanden. Han sagde de mindeværdige ord ved årsmøde i Z (DF lige før Pia K. tog over): "Hvis det er fakta , så benægter A fakta.. " Dette fremkaldte blot et muntert indslag i TV- avisen, men Trump med dagens demokratiserede medier ( internettet) kan få folk med på at benægte fakta.
Naturligvis går den nemt i Tyrkiet hvori pressen ikke er fri, samt til dels i Ungarn og Polen.
Men fakta og de fleste sandheder kan jo ikke vedtages demokratisk, men løgnen kan beskyttes af mørke! Det er denne udspyen af mørke, autokraterne er fælles om!

Sandhedssøgen, ved at udbringe viden om "kildekritik" til alle skolebørn, er at vaccinere mod populisme. Støtte fra EU (måske) til en fri presse også i TV og på nettet er endnu en populisme bekæmpelse, hvor "dogmet" skal være fakta, der må opsøges og fremvises demonstrativt med TAL- materiale, men IKKE kva følelser, som især er populisternes virkemåde, som i det hele taget bør dømmes udvist - beklager I mange kvindfolk i medierne.

Endelig må man aldrig glemme i vor høj grad trangen til at følge sin "tegnebog" er så kraftig , at den kan gøre dens indehavere både døve og blinde, mest intellektuelt forstået. I sådanne pekuniære tilfælde er det særligt op af bakke for velproportioneret og rationel debat og stillingtagen, Tænk bare på minksagen og dens mange følelsesengagerende direkte indslag af minkavlere plus familier, de har ret klart har vist os virksomme i en hetz mod sundhedsmyndigheder og Mette F. - lige indtil fakta omsider begyndte at indløbe på medierne og videre ud. Måske denne følelsesporn forsætte også corona ligegyldigheden og derved smittespredningen, hjulpet af landmænd , fiskere og følgere, de fleste uden ansigtsmasker...
Ingen indslag med besindige minkfarmere, som betænkte egen og familiens risiko for at få CV19 smitten , eller at give den videre til deres bedsteforældre og skole kammerater...
- Hørte jeg nogen viske V-Spindoktor/ populist?

Jan Fritsbøger, Chris Ru Brix, Josephine Kaldan og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Et meget fint indlæg, Niels Jacobs - det var jo netop væres samfunds styrke, at det var klart, før folk blev politisk passive, at man kun kunne sikre en fornuftig politik, hvis man sikrede sig en fornuftig befolkning. Jeg synes, at jeg i dag har svært ved at se, hvad man bruger 10 års undervisningspligt fornuftigt til, når der er så meget essentielt der ikke læres, men at vi i stedet for fået en skole, der har mistet tilliden til at kunne bibringe nødvendig viden og færdigheder til den opvoksende ungdom til at kunne med myndighed overtage samfundet. Bl.a. har vi fået denne ledelseskult, som også giver sig udtryk i den kritik af statsministeren for at 'tale ned til folk' - hvor hun gør det stik modsatte: fortæller tingene, som de er, og hvad vi nødvendigvis må stå sammen om at gøre.

Jan Fritsbøger, Chris Ru Brix, Josephine Kaldan, Svend-Erik Runberg og Niels Jacobs anbefalede denne kommentar

Tak Steffen Gliese,
Jeg håber og tror ikke, at skolen har mistet modet i opgaven; at uddanne til demokrati og folkestyre, og dermed ruste de ny generationer til forsvarligt at overtage samfundet , når engang "far og mor" og bevidstheden om 20. årh. katastrofer fortoner sig...

Så altså det er ikke blot litteratur , genre , sprog og kommunikations-analyse, der bør fylde tiden i danskfaget .
Det bør ikke forblive en gymnasial specialitet og i et snævert historie fag, at befatte eleverne med kilde kritisk analyse , indbefattet motiv-analyse og iagttager position.

Forståelse af at nationens institutioner ikke har en agenda om, at bevare en formue ulighed eller undertrykke folkelige røster og ønsker. Domstole. Forfatningen og frie valg eksisterer OGSÅ for at beskytte menigmand mod ulovlige overgreb via enhver given overmagts særinteresser, ikke mindst en politisk majoritets overmagt og hensynsløse magtforfølgelse.
Det er vel lektien fra Trump!

Løgn og sandhed er grundelementer i vor alles bevidsthedsliv - ellers bør det være så for fremtiden.
Valgsprog: Tættere på sandheden, I medier, og mindre underholdning, fra nu, tak.

Jan Fritsbøger, lars pedersen, Steffen Gliese og Josephine Kaldan anbefalede denne kommentar

Og nej, vi har da ikke ødelagt det demokratiske hjerte/pumperum i EU, måske er vi blot kommet lidt sent. Forsinkelsen har gode grunde; CV19 , Brexit og Trump. Der er en gode revanche muligheder, tror jeg. Men vi skal huske at værdsætte argumenter, altså fra kritisk, flersidig og derfor nuanceret nyhedsformidling - Og foragte manipulations forsøg fra medierne.

@Niels Jacobs
Alle medier der formidler en opfattelse, er manipulerende. De publicerer den opfattelse som ejere vil vi skal tro på, og selv læser vi mennesker helst de opfattelser der bekræfter vores selvopfattelse. Vi danskere elsker – ifølge den frie presse – ”menneskerettigheder”, ”demokrati” ”ytringsfrihed” mm. At våres mantra er så åbenlyse latterlige skyldes ”den frie presse” bekræfter os i at det er det vi er og vil og kæmper for. At disse trossætninger først blev vigtige efter ”vi” tabte verdensmagten efter anden verdenskrig, at vores militær har medvirket til drab af 20.000 børn i Afghanistan. Ødelagt Irak med ulovlig invasion, bombet Libyen til kaos, sulter folk i Venezuela, Iran mm, så de af sult og armod tvinges skabe en regering vi kan li, gjort Korea til det mest bombede land i verden…….Det skriver den frie presse ikke. Den manipulerer os til at forarge os over ”de andre”, døde minke og mænd der gramser på damer.

jens peter hansen

Hvis man vil vide hvad der pt. indgår i folkeskolens historieundervisning er det altid en god ide at undersøge hvad Undervisningsministeriet skriver om faget. Her er et link til noget om kildekritisk undervisning i folkets skole https://emu.dk/grundskole/historie/kildearbejde?b=t5-t12.
Her så et lille eksempel på hvad ungerne bl.a. skal forholde sig til:
Tjek på falske nyheder
Dette redskab er en del af læremidlet omtankeonline.dk og kan bruges til analyse af falske nyheder og mere generelt til kritisk analyse af kilder online.

Historien om Poulsgaard er muligvis sand men sandsynligvis usand. Den sande historie er imidlertid at udtrykket stammer fra folketingsmanden Søren Kjær som i en ordveksling med højremanden Bille kommer med det kendte udsagn: "Hvis det er fakta, benægter A fakta". Bille havde sagt at det HAN havde sagt var fakta, altså sandt, et udsagn som enhver jo kunne fyre af og derfor kunne man naturligvis benægte dets sandhedsværdi. Billes blad, Dagbladet, skrev hadefuldt om transtøvlerne, altså bondevennerne og senere venstrebønderne. Bille var jurist, Kjær var bonde og havde været ude at tjene som 10 årig. Foragten over for de udannede troede jeg egentlig var på vej væk, men pølsebodsmanden er jo altid let at gøre grin med. Niels Jakobs' indlæg ville derfor være oplagt at bruge som et kilde i en 9. klasse og lade unger analysere kilden og afgøre hvilken tendens kilden lægger for dagen.

Tja @ Jens Peter Hansen , du kan måske godt have ret, således at historien dermed altså gentog sig med Kresten Poulsgaard.
Imidlertid er jeg øjenvidne til ordene ( citatet ? ) ihvertfald faldt fra Kresten P., eftersom DR afspillede det gamle klip for nylig, hvor jeg nød hans idioti og tænkte på Trump..,

Hvor er det egentlig mærkeligt, at vi er end i en pivset rolle, hvor vi hele tiden tror, at nogen vil noget med os, som vi skal passe på og ikke blive påvirket af - alle vil manipulere os, hedder det.
Og så er det alligevel dem, der er mest bange for manipulation, der viser sig at være til fals for enhver spektakulær outer-world konspirationsteori, hvor man lettere tror på folk, der kan have alle mulige motiver, man aldrig kender, end de uddannede eksperter og de folkevalgte, som vores samfund frembringer. Det er virkelig mærkeligt; men der er selvfølgelig også grunde til det, og de er efter mine begreber, at politisk pragmatik afgik ved døden med den gennemførte liberalistiske omkalfatring, der har fjernet ethvert legitimt formål med det demokratiske samfund for at spare penge på det fornødne, så man i stedet kan bruge dem på det unødvendige og skadelige. Det er nu så indgroet i vores tankegang, at vi ikke engang kan gennemskue, når der tales voksent og fornuftigt til os om at opføre os ansvarligt. Så piver folk over at blive talt til som børn!

jens peter hansen

Med hensyn til citatet, " Hvis det er fakta...." så skulle det blive muligt at finde det online da Rigsdagstidende vil udkomme digitalt her i 2021. ( Folketingstidende er jo allerede digitaliseret) Jeg benægter jo heller ikke at Poulsgaard kunne have sagt det, men hæfter mig ved foragten for hans arbejde. En parallel til Billes nedgørelse af transtøvlerne. Når Rigsdagstidende udkommer online så vil eleverne jævnfør læseplanerne i faget historie i folkeskolen kunne søge kildemateriale der og eleverne vil således længe før gymnasiet kunne sætte sig ind i forfatningskampen, som skrevet i historiekanon og på den måde kunne afsløre halve sandheder og fake news.

Jan Fritsbøger

er der nogen fornuftig grund til at respektere "det store arbejde" som Z og DF slænget har gjort for at dæmonisere og kanøfle visse mennesker, med egne "fakta" og et konstant gentaget løgnagtigt postulat om at tale på "danskernes" vegne,
de har gjort voldsom skade på den danske folkesjæl, vores omdømme, og på vores folketing, grimt hjulpet af egoisme og grådighed, og det de fortjener er da vores foragt, som altså er baseret på deres agenda ! og aldeles ikke på deres måske manglende dannelse.

Jan Fritsbøger

jeg betragter nationalisme som en national form for egoisme, og da egoisme lugter fælt, ( i modsætning til empati ) er der vel tale om en slags råddenskab i moralen.