Kommentar
Læsetid: 2 min.

I ’Ulven kommer’ er DR gået direkte ind i hjertet af den danske velfærdsstat. Hurra for det!

DRs søndagsdramatik har i flere år været ramt af en form for relevans-stress. Det er opløftende, at der stadig i disse tider er efterspørgsel på en fokuseret og så kvalificeret feel bad-serie om omsorgssvigt og menneskelig ulykke som ’Ulven kommer’
Sidste afsnit af velfærdsstatsdilemmadramaet ’Ulven kommer’ blev vist i søndags.

Sidste afsnit af velfærdsstatsdilemmadramaet ’Ulven kommer’ blev vist i søndags.

Michella Bredahl

Kultur
4. december 2020

DR Drama-serien Ulven kommer, hvis ottende og sidste afsnit blev sendt i søndags, viste sig at holde niveauet og belønne håbet om, at den kunne vise vejen frem for DR's søndagsserier.

Maja Jul Larsen har formået at skrive en serie om en tvangsanbringelse af to børn, der måske ikke giver et fuldstændig realistisk billede af praksis i de danske socialforvaltninger, men dog leverer en troværdig skildring af de dilemmaer, man står med som socialrådgiver.

Ulven kommer drejer sig om, hvorvidt kantinebestyreren Simon (Peter Plaugborg) slår sin familie, som hans steddatter Holly (Flora Ofelia Hofmann Lindahl) siger, at han gør. Serien reducerer det ikke til et simpelt skyldsspørgsmål, hvor det handler om at få skurken af vejen, men portrætterer arme mennesker, der uden egentlig at ville det gør hinanden ulykkelige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Og jeg synes, at det er trist, at vi i de seneste flere årtier er endt i, at befolkningen spises af med serier, der ser stort på de tendenser i dramaets udvikling, som favoriserer både humor, abstraktion og nye dramaturgiske fortælleformater. Selv Ibsen ville synes, at det var for meget.