Læsetid: 9 min.

Volden, smertens apoteose forplanter sig under læsningen af ’Paradis først’ som uro i kroppen

Det rystende er ikke den romantiske kærligheds affortryllelse og forlis, det ligger ligesom i kortene. Det er derimod volden i romanen, volden i symbiose med racismen, skriver Kirsten Thorup i sin læsning af hendes bud på den bedste 2020-bog, Kristina Stoltz’ roman ’Paradis først’
Det rystende er ikke den romantiske kærligheds affortryllelse og forlis, det ligger ligesom i kortene. Det er derimod volden i romanen, volden i symbiose med racismen, skriver Kirsten Thorup i sin læsning af hendes bud på den bedste 2020-bog, Kristina Stoltz’ roman ’Paradis først’

Dalva Skov

2. januar 2021

Jeg læste Kristina Stoltz’ roman Paradis først i ét hug en dag i september. Jeg læste den færdig på en bænk i en mørkegrøn efterårspark. Jeg lukkede bogen og følte en mærkelig uro i kroppen. Jeg var bragt ud af mine vante folder. Jeg var ramt og samtidig forvirret over min spontane, næsten fysiske reaktion.

Nu nogle måneder senere forsøger jeg at genkalde mit første indtryk af Paradis først. Skriveprocessen er i sig selv en erindringsproces, der som et magnetfelt suger til sig af detaljer, sanseindtryk og oplevelser, hentet op fra glemslens frugtbare muldjord. For at kunne gå ind i min første reaktion på romanen, det vil sige den umiddelbare interaktion mellem læseren (mig) og teksten, må jeg lade romanen selv komme til orde.

Den lille intense, stofmættede roman folder sig ud i det helt store format, efterhånden som fortællingen skrider frem. Ikke blot i en liniær fremdrift med rejsens begyndelse og slutning, men nok så meget i en cirkulær bevægelse. Kredsende omkring brændpunktet, den store kærlighed, den stormende ungdomsforelskelse. (Ja, Stormfulde højder).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Anders Olesen
ingemaje lange og Anders Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu