Aborrefiskeri med litteraturprofessoren: Noget radikalt ikkemenneskeligt bider på krogen

Litteraturprofessoren Jacob Bøggild er vokset op med aborrefiskeri.

Hans far var professor i atomfysik, og på farens fridage sejlede de ud i en lille båd på Esrum Sø. Her sænkede de en line med regnorme ned i mørket og ventede på, at der skulle ske noget. Det var et mageligt fiskeri, men også et fiskeri, der ansporede forestillingsevnen. Hvad ville dukke op fra søens mørke vand, når stangen bukkede sammen?

Det fortæller Jacob Bøggild mig på vej hen over Farum Sø en tidlig morgen i august. Det er varmt, han er iført sandfarvet tøj og en blå kasket med et langt solbeskyttende slag i nakken. Han bærer et par store mørke solbriller ud over sine runde grønne briller, og dermed er transformationen fra litteraturforsker til lystfiskende naturmenneske på søen komplet.

Han tager hårdt i årerne, mens vi bevæger os mod dagens mål, der ligger i den vestlige ende af Farum Sø. Her skulle aborrerne angiveligt gå på to meter vand, hvor de jager små byttefisk blandt de store vandplanter.