Nekrolog
Læsetid: 8 min.

Bag Phil Spectors virtuose Wall of Sound gemte sig en accepteret voldsmand, der blev drabsmand

Den visionære producer Phil Spector skabte de forførende Wall of Sound-lydproduktioner for The Ronettes, The Crystals, Ike & Tina Turner, The Beatles og Leonard Cohen. Som studietroldmand kan man leve et noget nær enevældigt liv, og det kunne Spector tilsyneladende ikke håndtere. Det løb løbsk. I lørdags døde han – i fængsel. Dømt for drabet på skuespilleren Lana Clarkson

Mia Mottelson

Kultur
22. januar 2021

En stor producer er en pædagog, en jordemoder, en rejsefører og i nogle af de mest spændende tilfælde også en visionær drømmemaler.

Amerikanske Phil Spector var mere end noget andet det sidste. Nogen pædagog var han i hvert fald ikke, og han skyede ingen midler for at nå sin popperfektion. Heller ikke våben.

I 50’erne og 60’erne opfandt han egenhændigt produceren som en auteur, en kunstner på lige fod med musikerne. Det skete med hans såkaldte Wall of Sound-produktioner, der var netop dét. Dengang overvældende mure af lyd i enorme klangrum med masser af overdubs – indspilninger af vokalharmonier, lydeffekter, orkestre og rockinstrumenter mixet oven i hinanden. Det var alt sammen byggesten.

Studieopstillingerne var også noget for sig. Der kunne være tre klaverer, fem guitarer, to basser, keyboard, trommer og perkussion i sving i studiet, opstillet helt præcist efter timevis af flytten rundt, så lydbilledet blev perfekt i forhold til mikrofonerne.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her