Bakken, vi klatrer op ad

Når dagen kommer, spørger vi os selv,
hvor kan vi finde lys i denne uendelige skygge?
Det tab, vi bærer
et hav, vi må gennemvade
Vi har modstået udyrets mave
Vi har lært, at stilhed ikke altid er fred
Og at normerne og forestillingerne
om hvad der bare er
Ikke altid er retfærdighed
Og dog er daggryet vores
før vi vidste af det
På en eller anden måde red vi stormen af
Og så en nation, der ikke er i stykker, men blot ufærdig
Vi, arvtagerne til et land og en tid
hvor en tynd sort pige
med slaveforfædre og opvokset hos en enlig mor
kan drømme om at blive præsident
for pludselig at høre sig selv recitere for en
Og jo, vi er langtfra polerede
langtfra uspolerede
men det betyder ikke,
at vi stræber efter at forme et fællesskab, der er perfekt
Vi stræber efter at skabe et fællesskab med et mål
at samle et land, der er forpligtet over for alle kulturer, farver, karakterer
og menneskelige vilkår
Og så vil vi hæve vores blik og se
Ikke på, hvad der står imellem os
Men på det, som ligger foran os
Vi lukker skellet, fordi vi ved, at for at sætte vores fremtid først
Må vi først lægge vores forskelle til side
Vi nedlægger vores våben
Så vi kan række vores arme ud
til hinanden
Vi søger ingen skade og harmoni for alle
Lad kloden, om ikke andet, sige, at dette er sandt:
At selv om vi sørgede, voksede vi
At selv om det gjorde ondt, håbede vi
At selv om vi var trætte, prøvede vi
At vi for altid vil være bundet sammen og sejre
Ikke fordi vi aldrig igen vil opleve nederlag
men fordi vi aldrig igen vil så splittelse
Skriften fortæller os, vi skal forestille os
at alle skal sidde under deres egen vinranke og figentræ
Og ingen skal gøre dem bange
Hvis vi skal leve op til vores egen tid
Så ligger sejren ikke i klingen
Men i alle de broer, vi har bygget
Det er løftet om at træde ind i det åbne lys
Og den bakke vi klatrer op ad
Hvis vi bare tør
Fordi: At være amerikaner er mere end en stolthed, vi arver
det er den fortid, vi træder ind i
og hvordan vi reparerer den
Vi har set kræfter, der ville knuse vores nation
snarere end at deles om den
Som ville ødelægge vores land, hvis det betød udskydelse af demokratiet
og denne bestræbelse lykkedes næsten
Men selv om demokratiet i perioder kan udskydes
kan det aldrig besejres for altid
I denne sandhed
I denne tro
Lægger vi vores tiltro
For mens vi har blikket på fremtiden
Har historien sine øjne på os
Dette er en æra med retfærdighed og forløsning
Vi mærkede en frygt, da den begyndte
Vi følte os ikke klar til at være arvtagere
Til en så skræmmende stund
men inden i den fandt vi kraften
til at tage hul på et nyt kapitel
Til at tilbyde os selv håb og latter
Så mens vi engang spurgte:
Hvordan kunne vi overhovedet besejre katastrofen?
Siger vi nu med forvisning:
Hvordan kunne katastrofen overhovedet sejre over os?
Vi marcherer ikke tilbage til, hvad der var
Men bevæger os hen imod det, der skal være
Et land der er forslået, men helt og intakt,
Velvilligt, men frygtløst,
Stålsat og fri
Vi vil ikke lade os vende om
eller afbrydes af intimidering
for vi ved, at vores passivitet og inerti
ville blive arven for næste generation
Vores fejl bliver deres byrder
Men én ting er sikkert:
Hvis vi fusionerer barmhjertighed med magt
og magt med ret, så bliver kærlighed vores arv
og ændrer vores børns førstefødselsret
Så lad os efterlade et land
bedre end det, vi fik overladt
Med hvert et åndedrag fra mit bronzebankede bryst,
Vil vi løfte denne sårede verden op til en vidunderlig verden
Vil vi rejse os fra de gyldne bakker i vest,
Vil vi rejse os fra det vindblæste nordøst,
hvor vores forfædre først gennemførte revolution
Vi rejser os fra søbreds-byerne i de midtvestlige stater,
vi rejser os fra det solbagte syd
Vi vil genopbygge, forene og hele
og i alle kendte kroge i vores nation og i alle hjørner i det, vi kalder vores land,
vil vores folk være forskellige og smukke,
forslåede og smukke
Når dagen kommer, træder vi ud af skyggen,
Glødende og uden frygt
Det nye daggry blomstrer, når vi sætter det fri
For der er altid lys,
hvis bare vi er modige nok til at se det
Hvis bare vi er modige nok til at være det