Biografdød
Læsetid: 15 min.

Biografen er min katedral, det sted, hvor jeg har mine spirituelle oplevelser. Slutter det nu?

Det er længe siden, at Informations filmredaktør – eller nogen anden dansker for den sags skyld – sidst har været i biografen. Får den anden coronanedlukning konsekvenser for biografernes fremtid? Og hvad gør det i så fald?

Jesse Jacob

Kultur
15. januar 2021

Lige præcis i dét øjeblik, hvor lyset slukker, mens fortæppet glider fra – ja, nogle biografer bruger stadig den slags charmerende anakronismer – og filmselskabets logo toner frem på det store, hvide lærred, så kan alting ske.

I det øjeblik begynder jeg at sitre af forventning i biografsædet. Verden står åben, og de næste to timer har potentialet til at blive de bedste i mit liv. I det øjeblik glemmer jeg tid og sted og er parat til at lade mig føre ind i en anden verden, hvor jeg måske ikke har været før, og som jeg, når filmen er slut, kun nødig vil forlade igen.

Det er for mig en af biografoplevelsens væsentligste styrker i forhold til hjemmebiografen: mørket, fordybelsen, det store lærred, der fylder hele synsfeltet, den altomsluttende lyd, overgivelsen til et andet menneskes kunstneriske ambition og forventningens fortryllende glæde. Biografrummet er min katedral, det sted, hvor jeg dyrker mine guder og har mine spirituelle oplevelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Sidste gang jeg var i biografen sad der en stor mand foran mig så jeg ikke kunne se. det lugtede af sved og parfume, så det var ubehageligt - Efter højst en halv time forlod jeg biografen og så en god film hjemme i stuen på mit 75" Sony TV med 7.1 surround biograf lydsystem. Og her var der gratis popkorn og postevand i litervis. og en meget behagelig chaiselong og en sød kone, som gav mig en fodmassage imens.

Biograf igen? Nej tak.

Anders Sørensen

Det er sjovt, at indledningen præsenterer tæppet, der glider fra, som en anakronisme. Det er ikke tæppet, der er en anakronisme (det ville man muligvis med rette have kunne hævdet for 20 år siden), men selve biografen. Så faktisk er tæppet i dag ikke en anakronisme i sig selv, men en helt naturlig del af biografoplevelsen, der i sig selv er anakronistisk.

Og man KAN simpelthen ikke med rette hævde, at biografen er det bedste sted at se film. Altså hvis man faktisk vil se film og ikke har til mål at hensynke i nostalgiens velouromtrukne sæde og genkalde sig dengang, popcorn var det vildeste, og Mette fra parallelklassen sad ved siden af, så man kunne røre hendes lår lidt tilfældigt i mørket, og filmen pludselig blev mindre vigtig, fordi det er svært at koncentrere sig om Indiana Jones med en gryende og dernæst efter bedste evne fuldkommen erektion, som først døde hen, da lyset tændtes, og Mette skred, fordi hun i virkeligheden var mere interesseret i fyren på den anden side, som også havde rørt hendes lår, men havde gjort det lidt bedre.

Principielt er biografer vel ok, I guess. Men fuck Mette.

Bortset fra en enkelt reference til den italienske film Mine aftener i Paradis (1988), så handler art. udelukkende om DK og USA. Dermed bekræftes igen igen, at Inf har et yderst begrænset udsyn, der kun omfatter to lande. resten af verden eksisterer tilsyneladende ikke på avisens kulturredaktion..
Tag jer sammen. ´Der er en stor og spændende verden udenfor den dansk-amerikansk provins.
Resten af dagens kulturtillæg bekræfter hvor slemt det står til

Tonny Helleskov, Ruth Sørensen og Henrik Plaschke anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For mig har filmen altid irriteret mig med sit løgneunivers. Jeg elsker teatret, både live og optaget, fordi det er nødt til at foregå i virkeligheden.

Morten Balling

@Anders Sørensen

Hvis du nu havde været smart og var gået til midnatsforestilling i Amager Bio i gamle dage, old school grindhouse, så havde du, i pausen mellem de to b-film, kunnet flytte sæde så du var kommet til at sidde ved siden af Lotte i stedet for Mette. Og du kunne have brugt alt det du havde lært via dit første "crash and burn" til forhåbentligt at have mere succes under den anden forestilling.

Du kunne også bare droppe at bruge biografen til at score, og i stedet kunne du have hørt samtlige bodega vrag fra lorteøen, som i en 420 hestes brandert kommenterede filmen højlydt. Pointen her værende at kommentarerne var nødt til at være af et vist kvalitetsniveau, hvis ikke man efterfølgende ville hånes af resten af salen.

Personligt har jeg brugt over 25 år af mit liv på at lave film. På en eller anden måde er jeg blevet mæt. For mig er der nutildags langt mellem snapsene, specielt fordi film lavet til biografen skal appellere til et relativt stort (bredt) publikum for overhovedet at kunne blive finansieret.

Med al den nostalgi omkring film og biografer jeg stadig har, så må jeg ærligt indrømme at jeg foretrækker nogle af de muligheder streaming af serier giver, og selvom der også er meget crap på streamingtjenesterne, så findes der virkelige perler såsom The Wire, GoT og Sopranos. Hvor meget man end elsker popcorn fims og damelår i biografmørket, så er det ikke der fremtiden ligger. Sorry Monggaard. Jeg deler din kærlighed til mediet.

Maj-Britt Kent Hansen

Steffen Gliese - vi er helt uenige. Løgneunivers! Altså dog.
Jeg derimod keder mig næsten altid i teatret - og går der derfor yderst sjældent.

Steffen Gliese

Maj-Britt Kent Hansen, alt kan manipuleres på film, men på teatret er man henvist til at lade tingene udspille sig for øjnene af publikum i et moment, der deles af alle i rummet, alt kan ske momentant, ingen forestilling er den samme, alle må altid anstrenge sig og gøre deres bedste - og helst bedre end i går.
Jeg har det i øvrigt på samme måde med indspillet musik, jeg er allergisk overfor manipulationer.

Maj-Britt Kent Hansen

Steffen - jeg fornemmer, at vi taler om forskellige ting. Har jeg ret i, at du overvejende tænker på selve fremførelsen? Det helt umiddelbare?

Der er da også et indhold. Hvad det så at sige handler om! Og for så vidt angår film i tillæg hertil det mere tekniske som belysning, klipning, musikledsagelse.

I film såvel som teater ligger der overvejende fiktion til grund. At man kan tage en optagelse om og dermed få et bedre resultat. Eller et værre. Jeg ser intet galt heri.

Mht. bøger og aviser finder der redigering sted. Når denne udebliver, går kritikerklagerne som oftest på netop den manglende sådanne. Ingen redigerer, ingen læser korrektur - og det værste af det værste slipper igennem kvalitetsnåleøjet. Jeg vil undlade at komme ind på, hvad der foregår på de sociale medier, og hvorledes kommentarfora - som eksempelvis dette - modereres.

Daniel Joelsen

Bort set fra 24/7 familiebiografen på Københavns Hovedbanegård i gamle dage, har jeg næsten altid anset biografen for dyr. Og med ankomsten af popkornsbaljerne og colaspandene også bøvselugtende. Næ tak, jeg kan sagtens foruden. Selv film i sort hvid på et gammelt Arena fjernsyn var en nydelse.

Mads Kjærgård

Jeg kan huske min første Bond film i Nørreport Bio, verden blev aldrig den samme igen!

Mads Kjærgård

Der var jo også det sociale i oplevelsen! Man gik til biografen og hjem igen, stod og snakkede om filmen og andre ting, Mette måske? Jeg kan huske mange lyse sommernætter efter bifturen, hvor man bare har stået og talt sammen. En biograftur var noget andet og mere end blot den 75 tommers derhjemme og Netflix! Og ja teater er også super, men i en tid, hvor "social distancing" er det nye sort, så er kukkassen derhjemme vel det nye og bedre alternativ! Men en skam, at de unge i dag ikke oplever før og efter biografen!

Jørgen Mathiasen

Det skulle egentlig være ubestridt, at biografen er et sted, hvor man ved siden af andre oplevelser kan opleve æstetisk og gøre erkendelser gennem kunst. Hvad ved vi egentlig om USAs historie før 1900, som vi ikke har fra film?

De katedralagtige biografer er de mindst interessante. Reklamerne er høreværnskrævende, uanset om det er for et produkt i supermarkedet eller for en film, producenten håber bliver en blockbuster. I den anden ende finder man biografer for filmkunst og biografer med en kulturpolitik, og så kan det godt være, at der ind i mellem kun sidder fem mennesker i salen, men det kommer i reglen ikke ens egen oplevelse ved.

Det kommer til at vare en rum tid, før vi er færdige med at betragte koncertsale, biografer og teatre som sundhedsfarlige. Det bliver først i det øjeblik, hvor vacciner har ført til almen immunitet over for corona-viruset.

Mads Kjærgård

Gennem endeløse terperier på UNI via det trykte medie såmænd!

Mads Kjærgård

Men okay, som barn havde jeg en noget speciel omlevelse af amerikansk historie. Det var noget med John Wayne, ridende kavaleri i solnedgangen og "I left my girl:" Meen det var da til at rette op med lidt historie undervisning!

Jørgen Mathiasen

@Mads Kjærgård
Du er ved at skyde dig ind på noget!
Mit eksempel var ikke helt tilfældigt, men Søren Kjørup går i sin æstetikindføring noget videre i sin indirekte bedømmelse af forholdet mellem historieundervisning og erkendelse gennem kunst:

»Fx. er langt, langt størsteparten af det vi alle sammen mener at vide om det engelsktalende Amerikas kulturelle og politiske udvikling fra det 18. århundrede og op til 2. verdenskrig og den kolde krig, noget vi har hentet fra så dubiøse steder som i indianerromaner, tegneserier og Hollywood-filmgenrer som westerns, gangsterfilm og krigsfilm.«
p.153