Bogkort: Patricia Highsmith gik i psykoterapi for at gøre sig selv ægteskabsegnet, men opgav ...

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge bringer forfatter Adda Djørup dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

RUSLAND

DOSTOJEVSKIJ FYLDER 200

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881) fylder 200 år i år. Det kaster, om corona vil, noget festivitas af sig. I Sankt Petersborg, hvor fødselaren levede en stor del af sit liv, afholdes et kulturmaraton. I Vladivostok, godt 9.000 kilometer længere mod øst, får en opera baseret på Idioten verdenspremiere på Mariinsky Teater. Guderne må vide, hvor mange Dostojevskij-arrangementer der ellers finder sted, på alt fra lokalbiblioteker til ambassader, og hvor mange Dostojevskij-kager, souvenirs og bøger der langes over disken.

Jeg har allerede fejret militæringeniøren, ludomanen, horebukken, epileptikeren, fallenten, den velhavende, den politiske fange, den dødsdømte, den eksilerede, den hjemvendte, den religiøse, den socialt indignerede, eksistentialismens forfader, romankunstens mesterpsykolog med en tidsrejse: Som universitetsstuderende var jeg i Sankt Petersborg med et Dostojevskij-hold. Det var fantastisk at opleve den by, der faktisk selv har forfatterskabets største hovedrolle. Jeg genså i erindringen min morsomme studiekammerat, K, der fik mig til at dø af grin, da han ret beruset sødt sang »da-da-da, is all I wan’t to say to you« for en træt taxachauffør. Senere blev K katolsk præst. Mennesket er sammensat. Man kan med lidt fantasi altid finde korrespondancer, og nogle gange får man dem lige i nakken.

USA

PATRICIA HIGHSMITH FYLDER 100

Halvt så gammel som Dostojevskij bliver i år den amerikanske roman- og novelleforfatter Patricia Highsmith (1921-1995). Hun er især kendt for sine psykologiske thriller-romaner Strangers on a Train (filmatiseret af Hitchcock), serien om den charmerende morder og psykopat, Tom Ripley, (adskillige gange sat i scene og filmatiseret med diverse prominente skuespillere) samt den lesbiske happy-ending-romance, The Price of salt (filmatiseret i 2015 med titlen Carol).

Noveller skrev Highsmith i rå mængder. Hun fik, med egne ord, lige så mange litterære ideer, som rotter får orgasmer. Highsmiths litterære kvalitet er ikke til diskussion. Den folkelige berømmelse og det højpandede nationsbrandingspotentiale, der kaster pomp, kager og souvenirs af sig, har hun ikke endnu. Måske hun udløser en større fest i næste århundrede.

Pyt. Hendes fødselsdag fejres med noget endnu bedre: Udgivelsen af dele af hendes hidtil uudgivne dagbøger. De fylder 8.000 sider og fremviser efter sigende en personlighed ikke mindre kompleks end Dostojevskijs; et konstant skrivende menneske, der var antisemit, racist, homoseksuel, misogyn, gik i psykoterapi for at gøre sig selv ægteskabsegnet, men opgav … og holdt snegle som kæledyr.

USA IGEN

ORWELL OG EN KNÆGT

Gid man kunne vække ovennævnte fødselarer af dødens søvn, få dem til at portrættere hinanden i romanform og så lige skrive en novelle om Josh Hawley; i sammenligning en knægt på 41 år, republikansk senator i Missouri og en af de Trump-støtter, der har betvivlet valgets legitimitet. Det var alligevel mere, end forlaget Simon & Schuster ville associeres med. De trak sig fra aftalen om at udgive hans nonfiktion, The Tyranny of Big Tech. Hawley beskyldte dem for at være »orwellske« og angribe ytringsfriheden. »I’ll see you in court,« skrev han – dødeligt forudsigeligt.

GODT NYT FRA UTOPIA

PSST, DET ER FIKTION

Nogle mennesker overrasker slet ikke, andre gør virkelig. »Falsehood flies, and truth comes limping after it, so that when men come to be undeceived, it is too late; the jest is over, and the tale hath had its effect (…)« skrev den engelsk-irske satiriker, essayist og politiske pamfletforfatter, Jonathan Swift (1667-1745). Nu er han genopstået, noget afpillet, men aldeles åndsfrisk. Den 353 år gamle mand har indlogeret sig på et hotel i Dublin. Det er ikke lykkedes en eneste sjæl at få et interview, men personalet beretter, at Swift begejstret er gået på opdagelse i det for ham spritnye medielandskab, og at hotellet genlyder af råbet: »Hvad sagde jeg!«

KINA, GEORGIEN, ÆGYPTEN M.FL.

PÅ PANDEMISIKKER BYTUR

Det engelske forlag Commapress har fået ideen til en serie: Tag ti forfattere, der er stedkendte i samme by. Bed dem hver om en novelle, der foregår i byen. Vupti: En antologi. Serien hedder Reading the City. Rejs med den til for eksempel Shanghai, Tbilisi, Cairo, Tehran, Dhaka, Rio, Ramallah, Havana, Istanbul …

TYRKIET

APROPOS BYEN I HOVEDROLLEN

Istanbul er for Orhan Pamuks forfatterskab, hvad Sankt Petersborg er for Dostojevskijs. Jeg var vild med hans Uskyldens museum, (Gyldendal 2011, oversat af Elisabeth Ellekjær), hvori fortælleren med hele samlerens passion og mani beskriver og konserverer det Istanbul, han elsker, og på den anden side, med en empati så sløv som en træslev, gør det samme med/mod en levende kvinde. Pamuk har nu fortsat sit litterære projekt med fotobogen Orange. Billederne af Istanbul i gadelygternes særlige orange skær har han selv taget, de seneste år i følgeskab af bodyguards. Pamuk bryder sig, som Dostojevskij og så mange andre, ikke om at overlade sproget og fortællingens magt til den herskende patriark.