Baggrund
Læsetid: 5 min.

Fem store amerikanske forfattere: Kære Amerika. Sådan kan du blive et bedre land

Fremtrædende forfattere, tænkere og aktivister giver her deres bedste bud på, hvordan USA under Joe Bidens lederskab kan løse nogle af sine mange kritiske og indgroede problemer
Fremtrædende forfattere, tænkere og aktivister giver her deres bedste bud på, hvordan USA under Joe Bidens lederskab kan løse nogle af sine mange kritiske og indgroede problemer

Mia Mottelson

Kultur
22. januar 2021

Sådan løser vi USA’s misinformationskrise:
Skolebørn må oplæres i kritisk tænkning

Af Rebecca Solnit

Der er næppe noget område, hvor dagens USA ikke ville have godt af større forandringer, men ét af de mest afgørende er for mig at se det offentligt finansierede skolevæsen, fra børnehaveklasseniveau og frem til high school. Hvis jeg kunne bestemme, skulle vi uden videre kassere store dele af det eksisterende pensum og starte forfra med et helt nyt. De konspirationsteorier og vrangforestillinger, vi ser på tværs af det politiske spektrum – fra antivaxxere til Qanon og klimabenægtere og revanchistiske sydstatsnostalgikere – viser, at vi har skrigende behov for en skoling i medborgerskab, der omfatter opøvelse i brug af kritisk fornuft.

Hermed mener jeg en udvikling af evnen til at vurdere og faktatjekke information og kilder, til at analysere, hvad der giver mening, og hvad der må afskrives som utroværdigt. Igen og igen støder jeg på udsagn fra mennesker, som ikke forstår, at den konklusion, de gerne vil frem til, ikke er i overensstemmelse med de informationer, de refererer til, eller ikke forstår, at deres informationer er ufuldstændige, fejlagtige eller løgnagtige. Jeg drømmer om et pensum, der skal fremme forskernysgerrighed, analytisk sans, opøvelse i dømmekraft og sproglig præcision.

Alle disse ting har altafgørende betydning for at skabe et fungerende demokrati, der er immunt over for konspirationsteorier, folkeforførere, svindlere og ekstremister. Den igangværende pandemi har vist os, hvor farligt det kan være at tro på ting, som er helt løsrevet fra virkeligheden, når blot de er ideologisk bekvemme. Donald J. Trumps hele politiske karriere er bygget på at udnytte det i USA alt for udbredte fravær af sådanne evner og færdigheder.

Rebecca Solnit er klummeskriver for Guardian US og forfatter til bøger som ’Men Explain Things to Me’ og ’The Mother of All Questions’. Senest har hun udgivet ’Whose Story Is This? Old Conflicts, New Chapters’.

 

Sådan slår vi bro over velstandskløften mellem racer: Økonomiske kompensationer for skævheder, der stammer fra slaveriet, vil være det mest effektive skridt

Af Dedrick Asante-Muhammad

USA – og dets økonomi – bygger på en velstands- og ressourcekoncentration, der blev skabt under det oprindelige hvide herredømme. For at rette op på de vedvarende effekter, som viser sig i alt fra velstandskløften mellem hvide og sorte til politibrutalitet og massefængslinger, som rammer sorte i uforholdsmæssig grad, er der brug for massiv omfordeling af velstand og ressourcer.

I dag sidder afroamerikanere tilsammen på lidt som fire procent af nationens samlede velstand. Skal deres andel bringes op på et niveau, som svarer til deres befolkningsandel på 13 procent, skal USA’s afroamerikanere tilføres 10.000 milliarder dollar.

En langsigtet konsekvent kompensation af denne art vil skabe en markant anderledes velstandsudvikling og især for en befolkningsgruppe, hvis gennemsnitlige husstandsindkomst i dag er på blot 40.000 dollar. Giv hver afroamerikaner, som kan verificere en afstamning tilbage til slavegjorte forfædre, 20.000 dollar om året i de næste 20 år. Med en så radikal reform kan USA’s økonomi genopbygges på en måde, så vi effektivt overvinder den ulighed og de splittelser, vi har fået i arv fra vores fortid.

Dedrick Asante-Muhammad er leder af Race, Wealth og Community-afdelingen ved National Community Reinvestment Coalition og associate fellow ved the Institute for Policy Studies.

 

Sådan løser vi ulighedsproblemet: Indfør en markant forhøjet arvebeskatning for de rigeste

Af Robert Reich

I dag bygger hele 60 procent af Amerikas personlige rigdom på arvede formuer, en andel, der kun ser ud til at vokse. Fortsætter tendensen som nu, vil det om få årtier være 80 procent. Så meget for iværksættermyten om USA’s selfmade mænd og kvinder. Så meget for Amerikas instinktive ringeagt for aristokratier og deres privilegier.

Hvad bør der gøres? Joe Biden har afvist en skat på de store formuer, men han er åben over for at afskaffe den såkaldte stepped-up-basis on death-regel. Denne obskure skattebestemmelse gør det muligt for arvinger at undgå at betale kapitalgevinstskat på den øgede værdi af de aktiver, som er blevet akkumuleret i løbet af den afdødes levetid.

Sådanne ikkebeskattede gevinster tegner sig for over halvdelen af værdien af formuerne over 100 millioner dollar. Hvis disse kapitalgevinster blev beskattet ved døden, ville det indbringe over 400 milliarder dollar over det næste årti. Det er ikke i sig selv nok til at løse USA’s ulighedsproblemer, men vil være et godt sted at starte.

Robert Reich, er tidligere amerikansk arbejdsminister og professor i public policy ved University of California i Berkeley.

 

    Sådan tackler vi klimaudfordringerne: Luk som det første af for pengestrømmen

    Af Bill McKibben

    Der findes naturligvis ikke enkle snuptagsløsninger på klimakrisen, som er det største problem, menneskeheden har stået over for i vores arts historie. Men kan vi overbevise banker og formueforvaltere om, at de skal bryde alle bånd til den fossile brændstofindustri, vil det være et stort skridt i den rigtige retning.

    Staten New York besluttede for nylig at trække alle sine midler i pensionsfond på 226 mia. dollar fra investeringer i olie og gas. Hvis blot Citibank, Barclays, Bank of America, BlackRock og USA’s øvrige bankgiganter ville følge trop, vil den formindskede tilførsel i den pengestrøm, der giver næring til den globale opvarmning, gøre en stor forskel. Alene JPMorgan Chase har siden indgåelsen af Parisaftalen hældt 250 milliarder dollars i fossilt brændstof. Donald Trump var ikke den eneste, der saborterer Amerikas klimapolitik. Nu må denne vandalisme bringes til ophør.

    Bill McKibben er forfatter og forsker i miljøstudier ved Middlebury College, Vermont

     

    Hvordan man skaber et mere inkluderende demokrati: Opbyg græsrodsbevægelser

    Af Alejandra Gomez

    I 2020 hjalp vores ngo Luchas græsrodsindsats med til at gøre Arizona blå (det vil sige sikrede et demokratiske vælgerflertal i staten, red.) Vores kampagne var ikke kun den største progressive feltkampagne i Arizona, den var også den eneste. I Lucha begyndte vi at organisere os selv i 2010, for vi følte os ladt i stikken af Det Demokratiske Parti, som ikke gjorde nok for at beskytte os mod de indvandrerfjendske politikker, der så længe har truet vores samfund.

    Vi opbyggede en omfattende forskelligartet koalition, der afspejlede samfundets mangfoldige sammensætning. Vi opbyggede en græsrodsinfrastruktur og udviklede lederkapacitet hos indvandrerkvinder i vores samfund. I 2016 gik vi sammen med koalitionspartnere om at presse på for en højere mindsteløn, og vi vandt vores retssager over Amerikas mest brutale sherif, den indvandrerfjendske Joe Arpaio. Vi fortsætter i dag med at organisere vores tías, abuelas y comadres (tanter, bedstemødre og kammerater, red.) over hele Arizona.

    I 2020 lykkedes det for vores koalition at skabe momentum for en stor koalition af latinoer, sorte og oprindelige kvinder og immigrantvælgere. Arizonas græsrodsaktivister har vist, hvad der kan lade sig gøre, når man slår kræfterne sammen for at udvide vælgerbasen og udvikle den næste generation af ledere – mujeres (kvinder, red.), indvandrere og farvede. Nu er det op til Det Demokratiske Parti at lade sig inspirere af os, hvis de vil bevæge sig frem mod nye valgsejre. La Lucha sigue (Kampen fortsætter, red.).

    Alejandra Gomez er co-executive director for ngo’en Lucha og har viet sit liv til et engagement i at skabe social, racemæssig og økonomisk retfærdighed gennem græsrodsaktivisme.

    Følg disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her