Interview
Læsetid: 9 min.

For Irena Mathiasen er en havørred et håb om bedre tider

Lystfiskeriet har været vejen til et bedre liv med psykisk sygdom og blodpropper i lungerne for Irena Mathiasen, der i dag bruger al sin tid på at fiske. Hun er blevet så god, at fiskeriet ikke bare har fået hende til at få det bedre, men også har givet hende en plads i livet, når hun giver råd om fiskeri til sine følgere på Instagram
Irena Mathiasen er 30 år. Hun er lystfisker, og hun laver ikke meget andet end at fiske. Hun fisker omkring 200 dage om året, og hun fanger både mange og store fisk.

Irena Mathiasen er 30 år. Hun er lystfisker, og hun laver ikke meget andet end at fiske. Hun fisker omkring 200 dage om året, og hun fanger både mange og store fisk.

Bo Amstrup

Kultur
7. januar 2021

Vandet er stille og blankt. Bunden er sandet og blød. Solen står allerede højt over os, og klokken er syv ved Randers Fjord. Irena Mathiasen kaster sit blink ud over en muslingebanke med et håb i sit hjerte: at fange en havørred denne smukke morgen ved Udbyhøj på det nordlige Djursland.

Irena Mathiasen er 30 år. Hun er lystfisker, og hun laver ikke meget andet end at fiske. Hun fisker omkring 200 dage om året, og hun fanger både mange og store fisk.

Vi står på kanten af en lang muslingebanke, der går mellem to bøjer. På den anden side af revet går sejlrenden, hvor vanddybden stiger brat.

Det er højvande, og vi fisker i tidsrummet mellem højvande og lavvande. Det er her, havørrederne i Randers Fjord er mest aktive, når strømmen er stærk gennem fjorden, og Gudenåen sender sin strøm ud i det lavvandede bassin. Der er aktivitet, og der er hug.

Irena Mathiasen hiver hornfisk, forårets bebuder, op af vandet, men hun er ikke tilfreds. Hun er kommet efter en havørred, og det er der en grund til.

Skizofreni og blodpropper

»Jeg er førtidspensionist«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her