Kommentar
Læsetid: 6 min.

Kald bare Amanda Gormans digt kliché og dårlig poesi. Men det har mægtig poetisk appel

Amanda Gormans digt ’The Hill We Climb’ var tænkt til at hjælpe med til at forene den splittede amerikanske nation. I første omgang kom det til at splitte den danske nation i spørgsmålet om, hvorvidt det var et godt eller dårligt digt. I mine øjne gjorde Amanda Gorman verden større med sit digt, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen
Som den yngste digter i USA’s historie, sort og iført en elegant lang gul frakke, leverede Amanda Gorman en bemærkelsesværdig performance ved indvielsesceremonien for Joe Biden og Kamala Harris.

Som den yngste digter i USA’s historie, sort og iført en elegant lang gul frakke, leverede Amanda Gorman en bemærkelsesværdig performance ved indvielsesceremonien for Joe Biden og Kamala Harris.

Patrick Semansky

Kultur
22. januar 2021

Man skal vist være en forbitret trumpist eller i øvrigt have et hjerte af stål, hvis man ikke var det mindste bevæget, da den kun 22-årige Amanda Gorman trådte frem og kraftfuldt reciterede sit digt »The Hill We Climb« ved indvielsesceremonien for den nye amerikanske præsident, Joe Biden, og vicepræsident Kamala Harris. Som den yngste digter i USA’s historie, sort og iført en elegant lang gul frakke leverede hun en bemærkelsesværdig performance og skrev også lidt historie midt i denne forvirrede tid.

Digtet delte med det samme den danske nation i to. I hvert fald på de sociale medier. Den ene halvdel var ramt direkte i hjertekulen og lod digterens ord brænde sig ind i deres sjæl. De råbte »digter!!«, »magi!« og »se en heks, der med sit digt lige syede det splittede USA sammen igen«. Den anden halvdel syntes måske nok, det var et historisk og rørende øjeblik, men i bund og grund var Amanda Gormans digt et dårligt digt, fuld af klicheer og dårlige rim.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Charlotte Obel

Det er overvældende at læse den strøm af gensidig nedvurdering og misbilligelse i dette kommentarspor. Man får en følelse af, at det hverken er digtet eller en ung kvinde, der diskuteres. Måske er nogen vrede på USA. Måske er nogen vrede på en digterisk tone. På en kvindes håb. Naivt eller politisk. Måske er nogen vrede på vreden. Uanset - så sætter digtet og digtets sammenhæng en spore i siden på den mare, der rider gensidig respekt og velvilje. Her på venstrefløjen. I Danmark eller i USA. Så hvis god kunst skal bevæge - så er det god kunst.

Som overskriften så rigtig siger det: Det er ikke interessant om digtet er stor eller dårlig poesi. Det der tæller er om det har en positiv appel i den kontekst det fremføres Stedet og anledningen er jo ikke den bedste til fremførelse af stor poesi. Der skal siges noget som umiddelbart brænder igennem og forstås af flest mulige tilhørere. Det er ikke stedet for dybsindigheder eller flertydigheder. Situationen fordrer en hvis grad af patos. Digtet skal kunne favne så mange af tilhørerne som muligt. Betinger der næsten er umulige.
Ud fra de kriterier synes jeg det lykkedes.
Gorman lader sig ikke spænde for den Demokratiske propagandamaskine men udtrykker det håb som mange amerikanere nu føler efter 4 års mareridt til ende. Flot!

Carsten Munk, søren ploug, Karsten Nielsen og Charlotte Obel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ole Falstoft

Kan være du mener at jeg ikke bør være enig med dig.
Men det er jeg.
Som digt mener jeg ikke det er meget værd; Som statement er det OK.
Jeg er enig i artiklens overskrift og vil ikke kalde det stor kunst.
Hatten af for pigens mod, men forhåbentlig har hun mere at byde på hvis folk skal give penge for at købe hendes digte. Politiske udsagn er som regel gratis.

René Arestrup

Jeg er heller ikke imponeret. Men det skyldes måske, at jeg ikke er amerikaner og føler mig ganske fremmed over for den svulstighed, amerikanere tilsyneladende aldrig kan få nok af. Jeg er også en midaldrende hvid mand, dansker, europæer. Blasert og helt sikkert kynisk. Men det var uden tvivl
'a great show'.

Mette Wandel: Digtet handler mere om et håb om en bedre fremtid end om en fornægtelse af realiterne?
Det er vel forståeligt at mange amerikanerne håber på noget bedre, end det det de har oplevet de sidste fire år. Mange af os ikke-amerikanere deler det håb. Måske er vi naive men hellere det er at være kynikere.

Bjørn Pedersen

@Jolande Leinenbach skrev:
"Mange dansker er nok brokhoveder! Det var smukt og stærkt og Amandas poesi kan sammenlignes med Langston Hughes og Maya Angelou. Jeg håber USA vil nu også smitte Danmark og resten af verden med en ny human og fredelig politik. En human politisk kultur kan skabes. Vi skulle alle støtte USA’s nyt meget kompetent team."

(Jeg svarer til det der jeg har markeret med fed)

Er det eneste der skal til for dig at støtte en amerikansk præsident inden han overhovedet har sat sig på sit kontor, virkelig blot at en smuk ung digter skriver et for dig rørende digt? Og ligefrem erklære at "vi alle" skal støtte op den præsident pga. selvsamme rørende digt bestilt til lejligheden?

Inger Støjberg og Mette Frederiksen bør vist overveje af hyre deres egne unge, tiltrækkende, professionelle og rørende hofdigtere. Og Danske Bank er lidt sent ude, men måske de også kan redde deres ry ved at bestille et inspirende digt. Og hvis minkfarmerne udsender et tilpas rørende digt om at føle sig varm, skal danskerne åbenbart støtte op om det ved at bære pels.

Hanne Utoft, Ulla Nygaard og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Vi skal selvfølgelig ikke støtte Biden fordi han holder smukke taler. Det må være resultaterne der tæller Men foreløbig ser det jo lovende ud

Biden's kompetente team har lige fremlagt en sygesikringsplan, som undlader at tage en offentlig sygesikring i brug. Initiativet tilgodeser således ikke den meget store del af den Demokratiske vælgerbase som ønsker sig en offentlig sygesikring - ligesom det fastholder tilstedeværelsen af et forsikringssystem på sundheds- og medicinalområdet, som er væsentligt dyrere end et offentligt system ville være og samtidig fungerer ringere.

Det er ganske relevant at iagttage hvad populærpoesi og emotionalitet kan gøre for udsynet til hvad der kompetent; i dette tilfælde lader det til at kompetencen handler om evnen og viljen til at fylde æteren med pæne, folkelige håb, mens bl.a. private forsikringsgiganter bestiller politikken.

Sammenlignet med den afgående præsident og hans folk er Biden og hans folk meget kompetente. Det er selvfølgelig en billig baggrund at brillere på, da Trump uden konkurrence er den mest inkompetente præsident til dato.
Det er et kæmpe fremskridt, at der nu sidder folk i regeringen, der ved hvad de har med at gøre. Selvom jeg ikke nødvendigvis vil være enige med den politik, der vil blive ført, er det rart, at det ikke længere er en persons tilfældige indskydelser og megalomane forestillinger, der skal bestemme den politiske dagsorden. Verden bliver forhåbentlig nu mere forudsigelig
Bortset fra det er det da meget opmuntrende at Biden har meldt USA ind i Paris aftalen igen, at han er i gang med at planlægge en national strategi for bekæmpelse af coronaepidemien, at han har meldt USA ind i WHO igen. Men da han forsøger at samle den splittede nation igen nytter det ikke at lægge ud med en sundhedsreform, der vil blive betragtet som en krigserklæring af de republikanske vælgere.

Ole Falstoft, adskillige undersøgelser har gennem de seneste år har vist at store dele, op mod halvdelen, af de republikanske vælgere er tilhængere af en offentlig sygesikring. Og det skal vel huskes at Trump i 2016 gik til valg på en løgn om at give offentlig sygesikring, hvilket var med til at motivere en del Demokratiske vælgere til at stemme på ham. Jeg kan ikke helt få de faktiske forhold til at stemme med din (og mange andres) historie om en splittet nation på sundhedsspørgsmålet.

Hanne Ultoft: Ok Hvis befolkningen er så enig, hvorfor har man så ikke gennemført offentlig sygesikring for længst?
Det amerikanske sundhedssystem er et af de dyreste og dårligste i hele den industrialiserede verden.
Det er grotesk, og vi kan hurtigt blive enig, om at de sundheds system mere ala vores, ville være en god ide. Det gælder bare om at overbeviste amerikanerne om det, som desværre er blevet tudet ørne fulde af vildledende og falske påstande. Man må bare håbe, at fornuften sejre til sidst, men det vil nok tage nogle år før det sker.

Ja, hvorfor mon ikke, Ole Falstoft? Måske gav Biden et poetisk svar, da han under nomineringskampen mod bl.a. Sanders udbrød: This is America! - da Sanders konfronterede ham med at den offentlige canadiske sygesikring er halvt så dyr som den amerikanske. Biden havde ingen andre svar; gense det evt. her: www.edition.cnn.com/videos/politics/2019/09/13/warren-sanders-biden-clas...

Det er ikke den brede befolknings ønsker og den sunde samfundsfornuft, som råder i USA; det er erhvervslivet, bankerne, forsikringsbrancherne og de velbjærgede fås kortsigtede særinteresser i at fastholde et ekspansivt marked for sundhedsydelser.

Jamen jeg er slet ikke uenig. Men politik er 'det muliges kunst' også i USA

Jeg skal ikke forholde mig til digtets poetiske kvaliteter, men politisk handler det angiveligt især om at overvinde den dybe splittelse, med forsoning og forening mm.. Hvis det skulle virke i den hensigt, er det altså en forudsætning, at det fænger på begge sider af splittelsen, og dermed også blandt Trumps vælgere. Hvis hun også er blevet modtaget med begejstring blandt en betydelig del af de mange millioner der stemte på Trump, er det imponerende. Omfatter den derimod kun hendes eget segment, er det knap så imponerende, og mere en forudsigelig standardreaktion.

@ Sammenlignet med den afgående præsident og hans folk er Biden og hans folk meget kompetente. Det er selvfølgelig en billig baggrund at brillere på, da Trump uden konkurrence er den mest inkompetente præsident til dato.@

Hvad baserer du “kompetent” på? Din egen holdning antager jeg? Eller de tre dage de nu har haft magten?

Ved du at vicepræsidenten i mange år var en strammer der som district attorney i Californien ivrigt gjorde brug af plea deals til at true fattige mordanklagede til tilståelse? Eller at hun indførte lovgivning der skulle holde ghettobørn i skole ved at true de fattige forældre med fængsel og hæftige bøder? I min verden er hun en inkompetent opportunist men man kan jo altid se bort fra hendes mange fejl når nu man har sat sig i hovedet at kriteriet for succes ikke er at være god men blot marginalt bedre end Trump.

Ulla: Man kan godt anerkende at en politiker er kompetent, selvom man ikke er politiske enig med vedkommende. Under Trump så vi politiske udnævnelser af personer, hvis eneste kvalifikation var at de var i familie med Trump. Det er vi da sluppet for.

@hvis eneste kvalifikation var at de var i familie med Trump.@

Meget interessant observation. For hvad er Kamalas kvalifikationer? Der er en del i det demokratiske spektrum der må siges at være bedre udstyret end hende. Så hvad er nu man er så glad for ved hende? Hvad er det venstrefløjen fremhæver ved hende som værende vigtigt når nu de er så villige til at ignorere hendes tidligere hetz mod fattige?

Et must see om Kamal Harris, hvis man støtter hende som politisk aktør:
www.youtube.com/watch?v=WDLANlZEicg

Det tager kun få minutter - og det er vigtige minutter, hvor Kamal Harris fortæller at hun anvendte sin personlig, politiske kapital på iværksættelsen af strafpædagogik overfor forældre, hvis børn ikke passede skolen. Hun vidste godt at det var et uønsket initiativ i navnligt de berørte, og hovedsageligt socialt-økonomisk udsatte, forældres øjne, men hun retfærdiggør det med en fortælling om at hendes bekendte med det samme læste og påskrev for egne børn at NU skulle de gå i skole, for ellers ville Kamala komme efter deres mor. I Kamala Harris øjne virkede hendes politik dermed, men det retfærdiggørende eksempel er på ingen måde repræsentativt for de socialøkonomiske sammenhænge og virkeligheder, strafpædagogikken fortrinsvist var tænkt at skulle virke i.

Kamala Harris’ filosofiske grundlag for initiativet var i øvrigt, med hendes egne ord, at børn uden uddannelse er i højrisiko for kriminalitet.

Tænker at digtet var flot skrevet til lejligheden og smukt fremført. Om man så synes det er stor poesi eller ej, det må være op til den enkelte. Sikkert og vist er det dog, at sådan et digt skærper menigmands interesse for at læse digte......

Interessant er det så herhjemme, at det tilsyneladende ikke længere er muligt for en digter at få lov at "rime" .... Jeg tænker det så må betyde, at alle vore gamle "rimende" digtere nu ikke længere har leveret "gode digte", og de så må dømmes ude..... Surt for bl.a. Steen Steensen Blicher, Emil Aarestrup, og mange andre.... Tænker også på f.eks. engelske digtere som William Blake, Keats og Shelley. Ak alt for mange rim, og så må det jo være dårlige digte.... eller hvad ???

Sider