#Metoo
Læsetid: 9 min.

Kampen for Jes Dorph-Petersen viser, hvad folkelighed betyder for vores forståelse af påståede krænkere

Tv-vært Jes Dorph-Petersen er blevet fyret efter #MeToo-sager, men han »vil kraftedeme ikke bukke hovedet« og har derfor været offensiv og – delvist – åben om sit fald. Det har måske gjort den joviale studievært endnu mere populær, i hvert fald har han fået en støttegruppe på Facebook med over 40.000 medlemmer. Vi folder sagen ud og tegner gennem den et portræt af en af nyere dansk tv-histories mest folkelige personligheder
Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter. Hans »rundhed, venlighed og også måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«. Jes Dorph-Petersens fald er historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker. Her er han fotograferet i 1999.

Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter. Hans »rundhed, venlighed og også måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«. Jes Dorph-Petersens fald er historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker. Her er han fotograferet i 1999.

Lars K. Mikkelsen

Kultur
15. januar 2021

Da Jes Dorph-Petersen blev studievært på TV 2 i begyndelsen af 1990’erne, ville han gerne ligne den folkekære Jens Gaardbo, fortæller han i selvbiografien Dorph – Historier fra den anden side (2013). Men han følte sig »alt for københavnsk, fjollet og hurtig«.

Han spurgte sin far og sin daværende kone, hvad der var mest likeable ved hans person, og de pegede på, skriver han, »min rundhed, min venlighed og også på min ikkedeciderede plathed, men måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«.

Efterfølgende brugte han en del tid og energi på at finde frem til det, han i selvbiografien kalder »sin facon på skærmen« og skriver, at han endte som »en form for glad, hyggelig svigersøn, sådan lidt klumpedumpet, men samtidig med plads til den hurtige, kække bemærkning og lidt harmløst drilleri«.

Han skabte sit eget umiskendelige image.

Og prøv at smage på det. Jes Dorph-Petersen. Det er noget nær det perfekte tv-navn. Yes. Dårf. Petersen. For sit indre øre kan man høre introsekvensen fra TV 2’s nyhedsudsendelser i 1990’erne og 00’erne, når man siger navnet for sig selv. Det er svært at udtale de fem stavelser uden en vis pondus.

Jes Dorph-Petersen.

Ifølge opslaget om ham på Wikipedia har han været vært på omkring 8.000 nyhedsudsendelser på TV 2. Det svarer til én udsendelse om dagen hver eneste dag i 22 år. Otte gange er han af Billedbladets læsere blevet kåret til årets mandlige tv-vært, og de senere år har han interviewet popstjerner, politikere og helt almindelige danskere i TV 2’s sofabløde talkshowformater Go’ Aften Danmark og Go’ Aften Live.

Han har kunnet gå på vandet i tre årtier. 

Ofret

I sidste uge sad han så i sofaen i DR’s søsterprogram, Aftenshowet. Nu var det ham, der skulle interviewes. For siden nytår har Jes Dorph-Petersen selv været den store historie, efter han offentliggjorde, at han er stoppet på TV 2 som konsekvens af den eksterne advokatundersøgelse, som tv-stationen har iværksat. Vi kender ikke omstændighederne eller omfanget af hans sag, alligevel har den været talk of the town i snart to uger.

Samtidig med at han offentliggjorde sin afsked, udgav Politiken nemlig et stort interview med studieværten under overskriften: »Jeg vil kraftedeme ikke bukke hovedet«. Her citeres blandt andet fra advokatundersøgelsen og fra de beretninger, som to tidligere journalistpraktikanter i fortrolighed har delt med TV 2 og advokatfirmaet, og det er voldsom læsning.

Det er slut med at være mr. News. Senest er han også blevet pillet af et dokumentarprojekt, han har arbejdet på det seneste år.

»Jeg er blevet ofret for den her undersøgelse,« sagde Jes Dorph-Petersen i begyndelsen af Aftenshowet-interviewet og lagde kimen til et af den slags sofainterview, hvor gæsterne normalt har en forventning om dels at nå hele familien Danmark og dels få ret fri taletid.

Sådan et interview blev det imidlertid ikke:

»Men har vi ikke at gøre med to kvinder, hvor den ene føler sig voldtaget, og den anden føler sig på det kraftigste opfordret til sex,« spurgte den velforberedte vært, Mette Bluhme Rieck, der efterfølgende blev anklaget af både Jes Dorph-Petersen selv og en hel del danskere på sociale medier for at være »for kritisk«.

Hun fortsatte:

»Skal man ikke lige holde sig for øje, hvem der egentlig er det rette offer?«

Jes Dorph-Petersen i 1999.

Jes Dorph-Petersen i 1999.

Lars K. Mikkelsen

Blodbanerne

Jes Dorph-Petersen blev født i 1959 i Hellerup. Hans mor, Birgit Detlef Thomsen, var overlærer, og faren, Kaj Dorph-Petersen, var ansvarshavende chefredaktør på først ALT for damerne og senere Ugebladet Hjemmet. Det med medier lå lidt i kortene eller i hvert fald i blodbanerne, og godt nok dumpede han sin første optagelsesprøve, men i 1984 blev han uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus.

Han indledte karrieren på Frederiksborg Amts Avis og DR, inden han i 1989 kom til TV 2, hvor han endte med at blive i tre årtier – kun afbrudt af en lille håndfuld år som studievært på TV3’s Champions League-dækning.

’Mr. News’ var et prædikat, som DR’s Steen Bostrup fik herhjemme op gennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne. Den person i nyere tid, der kommer titlen nærmest, må være Jes Dorph-Petersen.

Ud over de tusindvis af nyhedsudsendelser på TV 2 har han været vært på 56 udgaver af Hvem vil være millionær? og ekspederet danskerne gennem fem folketingsvalg, tre olympiske lege og en helt masse store royale og politiske begivenheder. 

På bagsiden af selvbiografien, der er skrevet i samarbejde med journalisten Andreas Fugl Thøgersen, siger Dorph-Petersen, at bogen handler om »hans på-gen«, som »er dominerende«, og om »at være en glad gadedreng, der elsker fodbold og fester, byture og ballade, det underholdende og folkelige«.

Og det er ret præcist – og også en nøgle til at forstå den måde, hvorpå han har krisehåndteret fyringen. Han er – sådan er hans selvbillede – en glad gadedreng, der godt kan lide opmærksomhed, og som elsker fest, byen og ballade. Det legitimerer naturligvis ikke adfærd, der bliver opfattet som krænkende, men der var jo også en helt særlig festkultur og »pionerånd« på TV 2, som han ofte har understreget i interviews.

Han kan også lide »det underholdende og det folkelige«, siger han, og det er en påfaldende formulering. For hvem kan egentlig det? Hvem fremhæver det folkelige, når de skal redegøre for, hvad de holder af? Måske én, der ved, hvordan man opnår maksimal popularitet?

Efter nogle år på skærmen fandt han »sin facon« og blev den glade, hyggelige og lidt klumpedumpede, men alligevel kække svigersøn, som vi i dag kender så godt.

Denne facon kommer for eksempel til udtryk i et ti år gammelt indslag i TV 2 Nyhederne om, at TV 2’s seere har kåret den bedste sang fra Kim Larsens debutalbum Værsgo. Valget er faldet på »Hvis Din Far Gi’r Dig Lov«, fortæller studieværten, og i indslaget, der kan genses på YouTube, synger forskellige danskere hver deres linje fra sangen, som krydsklippes med en gammel optagelse af Kim Larsen. Sangen handler som bekendt om en mand, der morer sig over, at to forældre tør sende deres datter i skoven med ham, for de stoler på hende – men de kender jo ikke ham.

Indslaget slutter med, at Jes Dorph-Petersen selv toner frem ude i en skov.

»For det er mig, der har drømmene med til dig,« synger han.

Lidt klumpedumpet, helt sikkert charmerende.

»Ja, det er.«

Så blinker han til kameraet – frækt, uden at det bliver lummert – kaster skødesløst mikrofonen til kameramanden, vender om på hælen og går dybere ind i skoven, mens rulleteksterne kører hen over skærmen. Han laver et rejehop. 

Tiden var en anden

For godt en uge siden faldt Jes Dorph-Petersen, som kun stjerner kan gøre det – men alligevel ikke helt så hårdt. Kort efter at han selv havde offentliggjort historien om en påstået overgreb på en praktikant og grænseoverskridende seksuel adfærd over for en anden praktikant, kogte internettet over i hilsner og rasende beskeder.

Raseriet handlede først og fremmest om, at den påståede adfærd tilsyneladende havde kostet ham jobbet så mange år efter. På hans eget opslag mødte han opbakning fra venner, kolleger og seere eller fans. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, skrev, at det var »for vildt! 18 og 20 år siden!«, og så tilføjede han til branchekollegaen, at det er »modigt, du går imod. All the Best«.

På Twitter lød det blandt andet fra Madsens chefredaktørkollega Jan Schouby på Århus Stiftstidende: »Med 20 års forsinkelse?? Det kunne også være, at hun bare er sur på ham, fordi han ikke vil hende, eller fordi han har fået forfremmelsen i stedet for hende. Jeg ville nødigt være mand sådan et sted.« 

Også mange danskere, der ikke normalt er en del af den offentlige debat, fór i blækhuset. Den følgende dag blev der oprettet en gruppe på Facebook med navnet »For Alle Os Der Støtter Jes Dorph«. Navnet blev ændret til det nuværende »For alle os der støtter Jes Dorph Og Jens Gaardbo«.

Kollegaen, som han i tidernes morgen gerne ville ligne, blev i december også fyret fra TV 2 – for noget, offentligheden ikke har fået at vide, hvad var – andet end at han »udviste dårlig dømmekraft«.

I skrivende stund – en uge efter oprettelsen – har gruppen over 44.500 medlemmer. Der er en hel del beskeder og diskussion derinde, selv om de fleste dybest set er enige med hinanden. Et typisk opslag er det her fra Hanne Frederiksen. Hun skrev det tirsdag i denne uge og havde efter et døgn fået omkring 1.000 synes godt om-tilkendegivelser:

»Det er 18-20 år siden...... det skete i Jes’ private lejlighed..... og den unge dame var i midten af 20’erne..... Jeg synes slet ikke, TV 2 har ret til at blande sig i eller handle på det.... Det havde været noget helt andet, hvis det var sket på et kontor på TV 2 ..... Og den unge dame.......hvad havde hun forventet, da hun valgte at besøge en 41-årig mand kollega eller ej.... Tiden var en anden..... Vi er sikkert mange, der har nogle ’oplevelser’ med i bagagen fra den tid.«

I gruppen er der også medlemmer, der skriver hadefuldt om de to kvinder, der har anklaget Jes Dorph-Petersen for krænkende adfærd, om tv-værten Sofie Linde og om andre kvinder, der i offentligheden har kritiseret sexisme og sexchikane.

Tirsdag i denne uge blev tonen så hård, at Jes Dorph-Petersen selv følte sig kaldet til at moderere den. I en besked, han sendte til gruppens stifter, og som vedkommende delte i gruppen, opfordrede han alle til at undlade at dele negative, nedladende og truende meninger.

»Det er ikke i orden. Og det gør mig både trist og flov. Vi skal behandle hinanden ordentligt – også på Facebook,« skrev Jes Dorph-Petersen til et hav af tommelfingre og hjerter.

Styringen

Hvad der konkret er foregået mellem Jes Dorph-Petersen og de to kvinder, finder offentligheden formentlig aldrig ud af. Om det virkelig var de to vidneudsagn, der førte til advokatundersøgelsens konklusion og dermed værtens afgang fra sin arbejdsplads Nordisk Film TV og fra skærmen på TV 2, ved vi heller ikke.

Men det er tydeligt, at Jes Dorph-Petersen med sin grundige facebookopdatering tirsdag aften (hvor han kalder det »historien om et grotesk, unfair og meningsløst forløb«), som blev publiceret samme tid som den 30.000 anslag lange artikel i Politiken, har haft et ønske om at styre fortællingen. Og en dygtighed til, at det langt hen ad vejen er lykkedes.

Dagen efter historien breakede, stillede han beredvilligt op til interview og vægrede sig ved at tale om de konkrete sager, da det – som han siger i Aftenshoweter »meget ubehageligt for mig at tale om«.

Ud over at vi kender Jes Dorph-Petersen for den professionalisme og troværdighed, han gennem så mange år bestred posten som nyhedsoplæser med, kender vi ham også for stor åbenhed og ærlighed om sit privatliv. I en artikel om ham i Politiken siger Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, at Dorph-Petersen altid stiller op til interview på den røde løber og tager telefonen, når journalisterne ringer.

»Han ved godt, hvordan man holder sig varm i spalterne, og han er udmærket klar over, at når journalisterne kommer til ens bryllup, så kommer de også til ens begravelse.«

I interview med aviser, blade og talkshowformater har vi gennem årene kunnet følge med i hans liv og de skilsmisser, depressioner, angstanfald, der har fulgt med – og ikke mindst et galopperende alkoholmisbrug, som han endte med at søge behandling for.

Den åbenhed har han taget med sig i håndteringen af sin karrieres største krise.

Han stiller op i Aftenshowet (hvor han så til sin og de fleste andres overraskelse udsættes for et kritisk interview, der bringer mindelser om Clement Kjersgaard og Martin Krasniks gode dage), og han blander sig, når det bliver en mediehistorie, at medlemmer i støttegruppen på Facebook skriver trusler og hadefulde beskeder.

Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter. Hans »rundhed, venlighed og også måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«.

Jes Dorph-Petersens fald er først og fremmest en historie om en mudret personalesag, som ikke har nogen vindere. Men det er også historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben S Rose

@Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter.@

Måske er dette en rimelig modvægt til det billede, der generelt bliver dyrket: at vi ikke må stille spørgsmålstegn ved kvinders troværdighed og at en kvinder der føler sig krænket, pr definition ER krænket. Et billede der endda bliver blåstemplet ved lov.

Claus Nielsen, Erik Jensen, Lars Eriksson, Benta Victoria Gunnlögsson, Liv Pedersen, jan sørensen, Troels Brøgger, Niki Dan Berthelsen, Frank Jensen, Per Torbensen, Søren Ferling, Ninna Maria Slott Andersen, Tino Rozzo, Bent Nørgaard, Jens Jensen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Ulrik Bjørn Jeppesen

Artiklen er et mærkværdigt forsøg på karaktermord. Jes Dorph-Petersen kæmper med de midler han har, selvfølgelig - det ville enhver gøre, hvis de havde modet. Han taler for alle de, der ikke har de samme muligheder og mod til genmæle.

De påståede krænkelser eller overgreb, har man i 20 år åbenbart ikke fundet umagen værd at politianmelde. Men når man kan dække sig bag anonymitet, er det åbenbart ok af anmelde et overgreb helt uden at fremlægge beviser,
“Uvildig advokatundersøgelse” i “samarbejde” med HR, alle kvinder. Erdogan kunne ikke have gjort det bedre.

Claus Nielsen, Erik Jensen, Lars Eriksson, Benta Victoria Gunnlögsson, jan sørensen, Troels Brøgger, Frank Jensen, Per Torbensen, Søren Ferling, Tino Rozzo, Ervin Lazar, Niels Christensen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Det bedste forsvar er som bekendt et angreb.

Jes Dorph delvise offentliggørelse af materiale fra hans arbejdssag er et partsindlæg og "modstanderen" har ikke mulighed for hverken at supplere med mere materiale endsige forsvare sig. De må de nemlig ikke. Jes Dorphs forsvarere i folkedomstolen skal holde sig det for øje, når de dømmer, ikke mindst, de kvinder han skulle have forulempet, hvis de vil fremstå seriøse.

Jes Dorph er ikke anklaget for overtrædelse af straffeloven, og han skal derfor ikke for en dommer. Hans arbejdsgiver har vurderet at han ikke har udvist en adfærd/conduite, der passer ind i virksomhedens moralske regelsæt. Derfor har de stoppet samarbejdet med ham.

Og ingen af os ved rent faktisk ikke, om der er nyere sager; det er Jes Dorph, der bestemmer om vi skal vide det.

At magtfulde mænd så pludselig melder ud at de ikke vil ansætte kvinder mere er et rent hævntogt over for mennesker, der intet har gjort dem, og en ren magtdemonstration, der tydeligt viser skævheden imellem kønnene i landet.

Randi Jepsen, Minna Rasmussen, Annette Barfred, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Peter Kronborg, Ann Thomsen, Estermarie Mandelquist, Jane Jensen, Daniel Joelsen, Nanna Kinch, Hanne Ribens, Christine Michelsen, Torben Kjeldsen, søren ploug, Steffen Gliese, Maiken Guttorm, Inge Lehmann, Troels Ken Pedersen, Esben Martiny-Bruun, D. Andersen, Inge ambrosius, Ruth Sørensen, David Zennaro, Maj-Britt Kent Hansen, June Beltoft, Nanna Engberg, Henning Kjær og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

'Jes Dorph-Petersens fald er først og fremmest en historie om en mudret personalesag, som ikke har nogen vindere. Men det er også historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker.'
Personlig er jeg ikke nogen stor Jes fan, men behandlingen er fuldstændig urimelig. Når man er 'kendt', er risikoen for at blive hængt også langt større, fordi mange mener de har del i det. TV2 ønsker øjensynlig at vaske sig ren for at være en overseksualiseret arbejdsplads, hvor værter on off har været kærester med hinanden, og derved været en del af image og reklame for arbejdspladsen. Det vil næppe ophøre. Først profilerer man sig med kendte personer, så profileren sig vd at slå dem oven i hovedet. Den kvindelige direktør viser, at selvom man er kvinde har man ikke nødvendigvis god dømmekraft. - Måske Information skulle lave en artikel om den spegede sag i Skotland indenfor SNP mellem Sturgeon og Salmond, hvor n kvindelig leder bruger urn metoder til at fjern en gammel konkurrent.

Dorte Sørensen

Helt uskyldig kan han vel ikke være . når hans arbejdsgiver efter deres undersøgelse mener. at han skal fjernes fra skærmen.

Derudover er mange lønmodtagere blevet fyret med betegnelsen samarbejdsvanskeligheder uden at de kar kunne få en mere konkret besked. Så hvorfor bliver der ikke lavet støttegrupper så ALLE lønmodtagere kan få mere konkrete svar på dit og dat . Det er der i høj grad brug for.

Minna Rasmussen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Ann Thomsen, Estermarie Mandelquist, Daniel Joelsen, Nanna Kinch, Hanne Ribens, søren ploug, Inge Lehmann, Ruth Sørensen, June Beltoft, Nanna Engberg, Henning Kjær, Kurt Nielsen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Torben S

"Måske er dette en rimelig modvægt til det billede, der generelt bliver dyrket: at vi ikke må stille spørgsmålstegn ved kvinders troværdighed og at en kvinder der føler sig krænket, pr definition ER krænket. Et billede der endda bliver blåstemplet ved lov."

Tal fra det kriminalpræventive råd (må ikke vedlægge link), der - i min optik - viser, at du ikke har ret i din stråmand:

Gennemsnitligt er 11.400 kvinder årligt blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i perioden 2017-2019.
49 % af overgrebene er fuldbyrdet tvangssamleje
67 % af voldtægterne eller forsøg på det er sket i et privat hjem
I 2019 modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 298 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år
I 2019 faldt der 314 domme for voldtægt. Heraf var de 108 domme vedr. børn under 12 år

Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Maud Margrethe, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Jane Jensen, Nanna Kinch, Hanne Ribens, Torben Kjeldsen, søren ploug, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Troels Ken Pedersen, Esben Martiny-Bruun, D. Andersen, Ruth Sørensen, June Beltoft, Nanna Engberg, Kurt Nielsen, Henning Kjær og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

"Lad dem, der er uden synd, kaste den første sten"

Ninna Maria Slott Andersen, Bent Nørgaard og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Rikke. Dine statistikker siger INTET om JDP er skyldig eller ej.

Voldtægt er en forfærdelig forbrydelse, men der findes faktisk hæderlige mænd der vil forsvare deres ære hvis de er beskyldt for noget de ikke har gjort.

Du og jeg ved intet om denne sag i detaljen. Netop derfor skal man være meget påpasselig med at drage konklusioner af nogen art. Vi har domstole til dette - ikke folkedomstolen.

Claus Nielsen, Lars Eriksson, Benta Victoria Gunnlögsson, Troels Brøgger, Niki Dan Berthelsen, Frank Jensen, Torben S Rose, Jane Jensen, Viggo Okholm, Morten Balling, Per Torbensen, Søren Ferling, René Arestrup og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jens Christian Jensen
Nej enig, jeg svarer også direkte Torben S på hans noget populistiske udtalelse om, "at en kvinder der føler sig krænket, pr definition ER krænket". Det er jo åbenbart, udfra tallene, ikke korrekt. Torben S har måske nogle bedre tal til at dokumentere hans påstand, og dem er han da velkommen til at komme med.

Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Maud Margrethe, Eva Schwanenflügel, Daniel Joelsen, Hanne Ribens, Nanna Kinch, Morten Balling, søren ploug, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Nike Forsander Lorentsen, Troels Ken Pedersen, Esben Martiny-Bruun, Ruth Sørensen, June Beltoft og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Er det ikke bare på tide, at mænd kollektivt gør op med den kultur, som i høj grad er med til at holde kvinder nede?
Undertrykkelse er skadelig både for den undertrykte og undertrykkeren. Så det ville være win/win.
Der er med stor sandsynlighed flere sager. Ligesom der kom en masse af Frank Jensens sager frem.
Og læg lige mærke til, hvor meget kvinderne bliver svinet til.
Hvem har lige lyst til det?
Det er jo ikke praktikanterne, der har fyret JDP. Det er ledelsen.

Elisabeth Andersen, Jael Nordbek Azoulay, Eva Schwanenflügel, Ann Thomsen, Estermarie Mandelquist, Daniel Joelsen, Hanne Ribens, Nanna Kinch, Christine Michelsen, søren ploug, Steffen Gliese, Maiken Guttorm, Inge Lehmann, Troels Ken Pedersen, D. Andersen, Ruth Sørensen, Karen-Margrete Frederiksen, Anne Schøtt, David Zennaro, Henning Kjær og Nanna Engberg anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Karen. Jeg kan ikke se at der er en speciel kultur der holder kvinder nede.
Ja, der bliver sagt hårde ord på "begge sider".
Ja, der er da nogle mænd der taler ned til og grimt om kvinder, men kvinder er vist også meget godt med på den galej.
Mennesker har det med at overskride andres grænser en gang imellem. Her taler jeg naturligvis ikke om voldtæge og lign. Det gør dem ikke automatisk til dårlige mennesker.
Husk at andre mennesker, ligesom dig, ikke er perfekte. Lær at tilgive og kom videre.

Erik Pedersen, Troels Brøgger, Torben S Rose og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Rikke Nielsen
Jeg prøver på ingen måde at underkende, at det er ganske forfærdeligt, når der finder en voldtægt sted, og at vi som samfund skal gøre alt, hvad vi kan for at der finder en RETFÆRDIG rettergang sted. Jeg forholder mig i min udtalelse ikke til statistikkerne for voldtægt, men udelukkende til det billede jeg ser portrætteret i medierne. Udtalelsen "en kvinde der føler sig krænket, er krænket" er bl.a. blevet sagt i Debatten på DR. Naturligvis som en holdning, men jeg oplever at denne holdning i den grad vinder indpas.
Samtykkeloven er for mig at se symbolpolitik, der styrker dette billede.
Skyggesiden af denne tilgang vil jo netop være, at mænd siger fra overfor dygtige kvinder, for de ved ikke hvornår, de risikerer at stå overfor en krænkelsessag. Så din tese om, at det er magtfulde mænd, der prøver at undertrykke kvinder holder ikke i min optik. Det feministiske billede af den undertrykkenden mand, er for mig at se kontraproduktivt og skaber spild mellem kønnene.

Gert Friis Christiansen, jan sørensen, Troels Brøgger, Ninna Maria Slott Andersen, Rune Mariboe og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Torben S
Opsigelsen af Jes Dorphs er IKKE en rettergang; der er IKKE rejst en straffesag og hans jobmæssige forhold skal IKKE for en dommer. Fordi det er en intern personalesag, hvor hans arbejdsgiver/kunde har vurderet, at hans adfærd ikke passer ind i virksomhedens moralske regelsæt.

At Jes Dorph så har offentliggjort (dele af?) materialet, må han jo selv rode med. Som udgangspunkt ved hverken du eller jeg, hvad der ellers gemmer sig i denne personalesag, hvilket gør det meget problematisk, at nogle forsøger at blæse den op i voldsomme dimensioner i en fiktiv kønskamp.

Nogle bliver manipuleret med.

Claus Nielsen, Annette Barfred, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Maud Margrethe, Eva Schwanenflügel, Ann Thomsen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Daniel Joelsen, Viggo Okholm, Hanne Ribens, Nanna Kinch, Torben Kjeldsen, søren ploug, Maiken Guttorm, Inge Lehmann, Troels Ken Pedersen, D. Andersen, Ruth Sørensen, June Beltoft og Nanna Engberg anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Rikke Nielsen
fortsat..
Vi ved jo ikke hvad statistikkerne dækker over. Du tolker (gætter jeg på) at det er på grund af en kvindeundertrykkende samfundsstruktur, at mænd nærmest automatisk slipper af sted med voldtægt. Måske har der slet ikke været tale om voldtægt. (Jeg siger ikke det er sådan, jeg siger bare det kunne være) Hvis vi ikke kender til sagerne, kan vi ikke tolke på dem. Lige så lidt som vi kan i sagen om JDP. Jeg er temmelig overbevist om, at langt de fleste af disse sager har været ganske ulykkelige for både kvinden og manden. Dette skal der naturligvis gøres noget ved. Men hvis en kvinde er overbevist om, at hvis hun føler sig krænket, så er hun krænket, så er det vel ikke helt urimeligt at forstille sig, at hun hurtigere vil ty til en voldtægtsanklage. Hvis dette så ikke viser sig at holde i retten, vil hun står tilbage med en følelse af både at være krænket af manden og af retssystemet.

Rikke Nielsen

Torben S
Du ved ikke hvad jeg tænker, skal vi ikke starte der...

Eva Schwanenflügel, søren ploug og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Rikke Nielsen
Jeg skrev vist også at jeg gættede. Du har fuldstændig ret.

Jeg skal ikke sige hvad der er op eller ned i denne sag, MEN

Det der krænker en, behøves ikke at krænke en anden. Dette kan afgøre din karriere X antal år ind i fremtiden. For på mange måder er der kun et kriterier, der skal være opfyldt. Og det er, hvorvidt det er en ønsket tilnærmelse eller ikke..

Rikke Nielsen

Jens Jensen
Jeg ser godt, at mange forsøger at trække sagen om Jes Dorph op på et niveau, som om, det er en straffesag og at han er blevet uretmæssigt dømt i vores retssystem. Det er ikke korrekt.

Det er en personalesag, og det er nok en noget simplificeret tilgang til, hvad en virksomheds moralske regelsæt kan bestå af, at formulere det som en vurdering af "en ønsket tilnærmelse eller ikke". Der kan være mange andre vinkler i en virksomheds moralske regelsæt. Og meget varierende. Nogle virksomheder accepterer f.eks. ikke kæresteforhold på arbejdspladsen, og slet ikke seksuelle forhold mellem ledere og medarbejdere. Det kan variere fra virksomhed til virksomhed.

Det er nok denne manglende forståelse for, at dette ikke er en straffesag, der kører debatten så meget af sporet.

Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Nanna Kinch, Torben Kjeldsen, søren ploug, Inge Lehmann, Troels Ken Pedersen, Ruth Sørensen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

@Rikke Nielsen
"dette ikke er en straffesag"
Ja han er ikke blevet straffet af staten. Men han er blevet straffet..

Og ja firmaer har lov til at opstille forskellige regelsætter for at beskytte sig selv og sine medarbejder. Men man skal huske der er 3, der skal beskyttes i dette "spil". Firmet, den forurettet, men også den anklaget..

Men der er galskab, så som
Netflix has reportedly banned Employees from Looking at Each Other for More Than Five Seconds.

Rikke Nielsen

Jens Jensen
Ja, han er blevet opsagt. Han har så underskrevet en opsigelsesfatale, hvilket kan undre, hvis han mener sig uretmæssigt opsagt, så skal man ikke underskrive noget som helst. Og han har selv valgt at gå offentligt med sagen.

Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Daniel Joelsen, Nanna Kinch, Torben Kjeldsen, søren ploug, Inge Lehmann, Jan Bisp Zarghami, D. Andersen, Ruth Sørensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Han har selv underskrevet opsigelsesaftalen:
Der kan være forskellige årsager til dette. Det er ikke nødvendigvis ikke en tilståelse.

Han har selv valgt at gå offentligt med sagen:
Han har nok vurderet at det ville komme frem alligevel og har taget tyren ved hornene. Havde han ikke selv offentliggjort det selv, men det var kommet frem ad andre kanaler, ville han jo blive beskyldt for at skjule det.

Rikke Nielsen

Jens Christian Jensen, tilståelse er et ord man bruger ifm. en retssag.

Ved at underskrive opsigelsesaftalen har han accepteret, at han ikke kan gå efter en uberettiget fyring. Og det er klart, at han som kendt mediemand står enormt stærkt ift. at få den offentlige opinion med sig. Især fordi han selv orkestrerer, hvad vi får at vide. Om vi ville have fået noget at vide alligevel, finder vi jo aldrig ud af.

Hanne Ribens, Minna Rasmussen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Maud Margrethe, Eva Schwanenflügel, Daniel Joelsen, Nanna Kinch, Henning Kjær, Torben Kjeldsen, søren ploug, Inge Lehmann, Troels Ken Pedersen, Maj-Britt Kent Hansen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Rikke Nielsen
Du beskylder mig for stråmandsargumentation. Jeg lægger vel egentlig bare ud med at ytre min holdning til artiklens budskab.
Jeg vil derimod argumentere for, at du benytter dig af stråmænd, når du kalder min holdning populistisk, når du bruger statistik, der intet har med mit synspunkt at gøre, Din affærdigelse af min kommentar, ved at skrive "Du ved ikke hvad jeg tænker" (lad os da endelig starte der, du har jo ret - men hvorfor slutte der?) . Derudover bliver der brugt meget tid på JDP's skyld eller mangel på samme her i kommentatorsporet. Det kan vi, som flere har været inde på, ikke tage stilling til. Men vi kan forholde os til det artiklen handler om, nemlig om JDP's position spiller ind på vores opfattelse af sagen. Det mener jeg afgjort, at den gør, men at det dermed afbalancerer en skævvredet debat. Det er hverken hensigtsmæssigt at populære figurer kan påvirke folks holdning, men det er heller ikke hensigtsmæssigt at en feministisk dagsorden gør dette. Jeg ville helst være begge dele foruden.

Rikke Nielsen

Torben S
Som skrevet længere oppe, er du velkommen til at komme med bedre dokumentation på din påstand, end den jeg præsenterede.

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Torben Kjeldsen, søren ploug og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Rikke - vi bliver nok ikke enige. Fred være med det.

Josephine Kaldan

Jes Dorph er offeret. De fleste blade i min butik, har Jes Dorph på forsiden. Kvinderne eksisterer ikke længere. Måske har de aldrig været der? Måske har TV2 tryllet dem væk? I følge diverse blade og aviser, så er de fleste journalister obs på Jes Dorph, det er ham og kun ham, der er centrum i disse sager.

Hanne Ribens, Maud Margrethe, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Daniel Joelsen, søren ploug, Steffen Gliese, Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Josephine Kaldan, ja, jeg er dybt imponeret over, hvor godt han har fået orkestreret den offentlige opinion til egen fordel.

Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Maud Margrethe, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Daniel Joelsen, Hanne Ribens, Henning Kjær, søren ploug, Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Rikke Nielsen
"Som skrevet længere oppe, er du velkommen til at komme med bedre dokumentation på din påstand, end den jeg præsenterede."

Jeg kan bare ikke se at en voldtægtsstatistik er et argument mod min holdning til at medierne lefler for en feministisk agenda, der er kontraproduktiv og polariserende.

Torben S Rose

@Rikke Nielsen
Jeg er måske bare ikke kvik nok til at forstå, hvad du vil med voldtægtsstatistikken, men du skriver det jo ikke direkte. Når jeg så prøver at gætte på det, affærdiger du mig i stedet for at udvide min horisont.
Jeg påstår et sted, at vi ikke kan vide, hvorfor der ikke falder flere domme i voldtægtssager. Jeg ved det i hvert fald ikke. Så fra mit synspunkt KAN det være, at det er fordi kvinder bliver uretfærdigt behandler. Det KAN også være, at der ikke har været tale om voldtægt. Hvis nogen VED noget om dette, vil jeg gerne gøres klogere. Statistikken siger ikke alt - blot at der er et problem. Ensporet tænkning løser ikke problemer.

Nike Forsander Lorentsen

Til syvende og sids kan man køligt konstatera at de fleste mænd føler sig ramt/anklaget næsten alle sammen når det kommer krænkelsesager frem fra kvinder. I hvert fald når man læser tråderne her på Information og andre sociale medier om hvordan mænd regerer.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Hanne Ribens, Nanna Kinch, søren ploug, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Ruth Sørensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Rikke Nielsen bliver ved med at påpege, at det ikke er en straffesag. Nej det er bare en personalesag, hvor han har mistet job, karriere og sin ære i al offentlighed, Og derfor er det tilsyneladende et rimeligt synspunkt, at han ikke bør forsvare sig selv, med det eneste middel han effektivt har til rådighed. At fremføre sin vinkel, i den samme offentlighed, hvor hans fyring er blevet udstillet. Og hvordan personalesager praktiseres, er måske i det hele taget ikke et emne den offentlige debat skal beskæftige sig med? Det er rigtigt, at der sikkert i det skjulte forekommer mange personalesager, som ikke får den kritiske opmærksomhed, de kunne fortjene. Men denne sag er jo ude i offentligheden fra begyndelsen, og den egner sig derfor også til at være en principsag i den offentlige debat.

Og hvorfor bringe rets- kriminalstatistikker ind i debatten, når man netop gør meget ud af, at det ikke er en straffesag? Det er temmelig selvmodsigende.

Der er rigtigt nok stråmænd og manipulation i spil, også blandt andre debattører, men ikke til Jes Dorphs fordel.

Lars Eriksson, jan sørensen, Troels Brøgger og Jens Christensen anbefalede denne kommentar

@Nike Forsander Lorentsen
Dette er skrevet med et glimt i øjet. Men man kan vende den om

Til syvende og sidst kan man køligt konstatere, at de fleste kvinder ikke går op i retssikkerhed for næsten alle sammen, når det kommer krænkelsessager frem fra kvinder. I hvert fald, når man læser trådene her på Information og andre sociale medier om, hvordan kvinder reagerer.

Når man snakker så generaliserende om et køn, så fører det ikke noget godt med sig medmindre, at man vil føre kønskamp....

Claus Nielsen, Lars Eriksson, jan sørensen, Troels Brøgger, Bent Nørgaard og Torben S Rose anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Aktuelle tal Voldtægt
Gennemsnitligt er 11.400 kvinder årligt blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i perioden 2017-2019.
49 % af overgrebene er fuldbyrdet tvangssamleje
67 % af voldtægterne eller forsøg på det er sket i et privat hjem
I 2019 modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 298 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år
I 2019 faldt der 314 domme for voldtægt. Heraf var de 108 domme vedr. børn under 12 år
6 % af den danske befolkning – både mænd og kvinder – har på et tidspunkt i løbet af deres liv været udsat for tvungen sex
4 % af den danske befolkning – både mænd og kvinder – har på et tidspunkt i løbet af deres liv været udsat for forsøg på tvungen sex
I et livstidsperspektiv er ca. 16% af ofrene mænd mens 84% af ofrene er kvinder.

Der antages et stort mørketal. Justitsministeriet laver hvert år en undersøgelse, hvor man prøver at vurdere antallet. En undersøgelse fra Syddansk Universitet vurderer dog, at så mange som 24.000 kvinder, bliver tvunget til sex eller forsøgt tvunget til sex hvert år.

Vi har ikke nogle tal for, hvor mange mænd, der bliver udsat for voldtægt i Danmark.

Forholdet mellem offer og gerningsperson
Mange forbinder voldtægt med et overgreb begået af en ukendt gerningsperson. Det er dog kun i knap hvert tredje tilfælde, hvor en kvinde har været udsat for tvangssamleje, at overfaldsmanden er en ukendt person.

I størstedelen af overgrebene kender offer og gerningsperson hinanden, enten som nuværende eller tidligere partner, ven/bekendt eller familiemedlem.

Der er en tydelig sammenhæng mellem, om offeret og gerningspersonen kender hinanden i forvejen, og om man anmelder overgrebet til politiet. Flere anmelder overgrebet, hvis gerningspersonen er en, de ikke kender, end hvis gerningspersonen er en de kender.

Maud Margrethe, Troels Brøgger, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

@Jens Jensen
Javist, generaliserer jeg utifrån mænds kommentarer her på Information og andre sociale medier.

Hanne Ribens, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Rikke Nielsen, det er ikke alene JDP, som har udtalt sig og, som du skriver, "orkestreret" den her mediedækning. Lotte Lindegaard fra TV2 har også udtalt sig ret frit om sagen og forsvaret TV2s vinkel. At det er en personalesag betyder ikke, at man ikke kan ønske ændringer af urimelige regler og unfair procedurer. Og påpege behov herfor, når noget som det her sker.

Steffen Gliese

Retssikkerheden betyder da ret meget - f.eks. sikkerheden for, at forbrydelser som hovedregel fører til dom og straf. Det er, som vi ved, meget langt fra tilfældet i seksuelle krænkelses- og overgrebssager, som stort set altid fører til en frifindelse eller i de fleste sager: slet ingen anmeldelse.
Man kan altså ikke bruge domstolene til så meget i den slags sager, som formodentlig for den ene parts vedkommende slet ikke opfattes som kriminel: mænds følelser på det seksuelle område er en blandet landhandel, tror jeg nok, af storhedsvanvid og mindreværd, beslutsomhed og overgivenhed, mangel på selvkritik og nogle arkaiske opfattelser af hierarkier og præstation. Mænd udenfor parforhold synes at dyrke sex, som de dyrker sport - og ikke med partneren på samme hold.
Vi har ladet vore relationer oversvømme af en destruktiv konkurrencementalitet, men det kommer vel til at skifte ligesom på så mange områder, hvor vi er ved at genopdage, at det handler om samarbejde.

Hanne Ribens, Minna Rasmussen, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Maud Margrethe, Eva Schwanenflügel, Ann Thomsen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Steffen Gliese
Du er tydelig i din holdning til retssikkerheden på voldtægtsområdet - tak.
Jeg går ud fra, at de andre, der har brugt statistikkerne er enige med dig. (og jeg prøver altså ikke at lægge nogen noget i munden - jeg gætter for overhovedet at kunne kommentere på det)
Det virker bare til, at du, og andre der ikke stoler på domstolenes arbejde, mener at voldtægtsanklagede pr. definition bare skal straffes. Jeg håber ikke det er tilfældet, men det er det billede jeg i stigende grad ser præsenteret og accepteret i landsdækkende medier. Forleden læste jeg fx i Politiken et indlæg fra en jurastuderende, jeg gentager lige JURASTUDERENDE, der mente at det er nødvendigt, at der symbolsk ruller nogle mandehoveder.
Hvor vidt domstolene er deres job voksen, har jeg ingen forudsætning for at udtale mig om. Men lad os så antage, at kvinder bliver uretmæssigt behandlet i voldtægtssager. Hvordan kan argumentet være at mænds retsikkerhed skal sættes over styr, for at tilgodese kvindernes. Jeg argumenterer ikke for, at kvinder retssikkerhed ikke skal styrkes, det må bare ikke være på bekostning af mænds. Det håber jeg virkelig vi kan blive enige om, men jeg er faktisk i tvivl.

Lars Eriksson, Troels Brøgger og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

...og når jeg skriver "vi" i sidste sætning, er det ikke kun Steffen Gliese, jeg henvender mig til.

Rikke Nielsen

Jens Christensen

"Rikke Nielsen, det er ikke alene JDP, som har udtalt sig og, som du skriver, "orkestreret" den her mediedækning. Lotte Lindegaard fra TV2 har også udtalt sig ret frit om sagen og forsvaret TV2s vinkel. At det er en personalesag betyder ikke, at man ikke kan ønske ændringer af urimelige regler og unfair procedurer. Og påpege behov herfor, når noget som det her sker."

Der sker opsigelser af samarbejder ude i organisationerne hver evig eneste dag. Der er ikke mange på barrikaderne for at forsvare disse mennesker. Jes Dorph får enorm stor mediebevågenhed fordi han er en kendt offentlig person og ved hvordan han skal bruge den magt. Til gengæld har han afskrevet sig fra at bruge de almindelig arbejdsretslige mekanismer som ellers burde tage hans sag om potentiel uberettiget fyring. Ja undskyld mig, men det burde undre nogle.

Jeg kan kun gentage, hvad jeg har skrevet længere oppe. Nogle bliver manipuleret med.

Elisabeth Andersen, Inge Lehmann, Maud Margrethe, Eva Schwanenflügel og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Man kunne også få den tanke at du måske prøver at manipulere lidt, Rikke ;-)

Jens Christensen

Rikke Nielsen, ja, afskedigelser sker løbende overalt og nærmest dagligt i store organisationer. Næsten altsammen pga omstruktureringer, nedskæringer, overflødiggørelser/'redundancies', uenigheder osv. Men en sag om eventuelle seksuelle krænkelser og en kritisabel procedureform i en halvoffentlig virksomhed er ærlig talt ikke det samme.

Rikke Nielsen

Jens Christian Jensen
"Man kunne også få den tanke at du måske prøver at manipulere lidt, Rikke ;-)"
Er den ikke dens slags kommentarer, der kommer, når der ikke er flere argumenter. Hvad med i stedet at fortælle mig, hvor jeg tager fejl i den tekst, jeg har skrevet.

Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Jeg har nu ellers rigeligt med argumenter. Jeg gider måske bare ikke mundhukkes med dig længere. Vi ser sagen fra 2 meget forskellige synspunkter - og fred være med det.

God weekend :-)

Jens Christensen, Troels Brøgger og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Normalt kommer såkaldte krænkelsessager i arbejdslivet aldrig for en domstol.

Det skyldes flere ting, fx at det kræver betydelige ressourcer for offeret at anlægge sag, at erstatningen ved domstolene er ret lille, og at ofrene- eller de anklagede- nødigt vil stå offentligt frem.

Derfor indgås der forlig privat, hvor erstatningen er betydeligt højere, og der bliver underskrevet en tavshedsklausul, der effektivt giver begge parter mundkurv på.
(I USA kaldes det en Non Disclosure Agrement, NDA, noget bl.a. Harvey Weinstein flittigt benyttede sig af)

Årligt er der tusindvis af den slags sager, der af ovennævnte årsager aldrig kommer til offentlighedens kendskab.

Muligvis er det derfor, mange fejlagtigt tror, at seksuelle krænkelser og overgreb er et lille, ubetydeligt problem på det danske arbejdsmarked.
Eller at personalesager med denne problematik ordnes ved domstolene.

At JDP som kendt og vellidt TV-personlighed kan gå ud med sit ensidige forsvar på Facebook og straks få folkedomstolens uforbeholdne opbakning, viser blot hvor uoplyste vi er i dette land.

Minna Rasmussen, D. Andersen, Elisabeth Andersen, Inge Lehmann, Maud Margrethe, Rikke Nielsen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Eva Schwanenflügel, er det ikke ret beset et postulat, som ikke kan underbygges? Du mener, at ofre i et større mørketal har valgt penge i stedet for? Hvis det er sandt, er det da trist!

Et i lovmæssig forstand rigtigt overgreb kræver ikke penge at gøre op med. Det kræver en politianmeldelse.

Majbritt Nielsen

Jens Christensen
" Du mener, at ofre i et større mørketal har valgt penge i stedet for? Hvis det er sandt, er det da trist! ". Prøv at google lidt om hvordan Weinstein sørgede for at de kvinder han voldtog og krænkede ikke kom for en domstol.
Ofret har ret i sin anklage, men IKKE råd til at få ret.
Og ja ja, jeg skal nok skrive "Not all men"...

Elisabeth Andersen, Inge Lehmann, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Det er naturligvis problematisk, hvis kvinder fravælger at anmelde krænkelsessager af de af Eva beskrevne grunde. Og ja Jens Christensen, det er trist, men jeg kan faktisk godt forstå det.
Men vi kender jo af gode grunde ikke indholdet i sagerne med tavshedsklausul, og vi kender heller ikke til indholdet af sagerne i voldtægtsstatistikkerne. Vi kan derfor hellere ikke konkludere på, hvad tallene siger. Menneskelig interaktion er en kompleks størrelse og mange faktorer spille ind. Jeg mener, at vi bliver nødt til at anerkende at tallene sansynligvis dækker over alt fra klokkeklare krænkelser udført af uanstændige mænd, til urimelige anklager fra krænkelsesparate individer. (det kunne evt. være medlemmer af HK privat, der har hørt deres næstformand bedyre på nationalt tv, at en kvinde der føler sig krænket, selvfølgelig er krænket).
Min pointe har hele tiden været, at med den fortælling der bliver dyrket i dag, glemmer vi nuancerne og gør pr. definition mænd til krænkere og undertrykkere. Jeg anerkender fuldt ud, at det kan være meget vanskeligt for en kvinde at at opnå refærdighed i disse sager, og det er naturligvis et kæmpe problem, men det er ikke et resultat af en kvindeundertrykkende kultur, og vi bliver nødt til at have ordentlig dialog, for at finde frem til bæredygtige løsninger.
Det er ikke en løsning at dømme mænd på forhånd.

Lars Eriksson, Jens Jensen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Majbritt Nielsen, sammenlign venligst ikke det amerikanske system med det danske. Den gider jeg ganske enkelt ikke "stå på mål for"! Du har vel også hørt om latterlige erstatningssager stateside, og hvordan man modsat i DK kan kontrakoncipere sig ud af alt muligt.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Christensen

15. januar, 2021 - 19:24

"Eva Schwanenflügel, er det ikke ret beset et postulat, som ikke kan underbygges? Du mener, at ofre i et større mørketal har valgt penge i stedet for? Hvis det er sandt, er det da trist!

Et i lovmæssig forstand rigtigt overgreb kræver ikke penge at gøre op med. Det kræver en politianmeldelse."

Jens, du kunne nemt have googlet dig frem til, at sexchikane kombineret med tavshedsklausuler, (der som både jeg og Majbritt Nielsen er inde på er at ligne ved de NDA's der indgås i USA) er ganske udbredte i DK.
Men nu har jeg været så venlig at gøre det for dig.

Se blot her:

"Ifølge Anette Borchorst, der er en af landets førende forskere inden for sexchikane, er det et tydeligt tegn på, hvordan sexchikane indtil nu er blevet anset i det danske samfund.

- Når kvinder anmelder sexchikane på deres arbejdsplads, er det meget få sager, der ender med at komme for en dommer. De der får medhold, får beskedne godtgørelser, der er langt mindre end ved andre brud på ligebehandlingsloven, siger hun.

Godtgørelsen for en sexchikanesag ligger på 33.000 kroner.

Det er jo ikke meget, når flertallet af kvinderne, der anmelder sexchikane meget ofte mister jobbet og måske må skifte branche på grund af det, de har oplevet. Samtidig skal de se deres privatliv udstillet og besvare nogle rigtig trælse spørgsmål, hvor de bliver udspurgt om de ikke selv er ude om det, der er sket. Det er meget belastende for de krænkede at gå igennem en retssag, siger Anette Borchorst.

Ifølge forskeren er en del af problemet, at de værste sager aldrig når frem til en dommer."

www.a4arbejdsliv.dk/artikel/stort-set-ingen-sexchikane-sager-ender-i-retten

"Mens hver 10. arbejdsmiljørepræsentant svarer, at der har været en decideret sag om seksuel chikane på arbejdspladsen, så har hver tredje oplevet kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, som nogen har fundet krænkende eller ubehagelige.

Og det peger på en “seksualiseret kultur”, som tilsyneladende er accepteret på 3F’ernes arbejdspladser, siger erhvervspsykolog og lektor på SDU Eva Gemzøe Mikkelsen."

fagbladet3f.dk/artikel/vi-ser-sexchikane-paa-arbejdet

"En medarbejder, A, kommer til skade på sin arbejdsplads ved at falde ned fra en stige. Hun får rygproblemer og må gå til genoptræning i en længere periode, hvor hun naturligvis er sygemeldt. Oven i den fysiske skade får medarbejderen en lettere depression forårsaget af smerter, uvirksomhed og uvished om, hvornår og om hun kan komme tilbage til den samme arbejdsplads.  Arbejdsskaden er naturligvis anmeldt af arbejdsgiver og udløser en erstatning fra forsikringsselskab og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ingen forhindrer medarbejder A i at fortælle andre om sin sag, diskutere den med venner, familie og kolleger.

Kig så på det typiske forløb for en medarbejder, der er blevet offer for sexchikane –  en psykisk arbejdsskade. Medarbejder B bliver sygemeldt efter et overgreb og er væk fra job i en længere periode. Hun får en lettere depression forårsaget af modvilje mod at komme tilbage til den samme arbejdsplads og den person, der krænkede hende. Uvished om fremtidig karriere spiller også ind. Det ender med, at medarbejder B bliver fyret eller siger op og får udbetalt et erstatningsbeløb fra arbejdsgiveren mod en underskrift på, at hun aldrig må røbe for nogen, hvad der egentlig skete. Medarbejder B er forhindret i at fortælle andre om sin sag, diskutere den med venner, familie og kolleger."

www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2020/10/28/tavshedsklausuler-er-tiden-inde-til...

Hvis du efter endt læsning stadig ikke mener, du har fået bevis nok for mine såkaldte postulater, må du jo selv researche videre.
 

Torben Kjeldsen, D. Andersen, Elisabeth Andersen, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Maud Margrethe, Ann Thomsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Beklager linket til fagbladet 3F ikke virker, prøver lige igen:

www.fagbladet3f.dk/artikel/vi-ser-sexchikane-paa-arbejdet

Sider