#Metoo
Læsetid: 9 min.

Kampen for Jes Dorph-Petersen viser, hvad folkelighed betyder for vores forståelse af påståede krænkere

Tv-vært Jes Dorph-Petersen er blevet fyret efter #MeToo-sager, men han »vil kraftedeme ikke bukke hovedet« og har derfor været offensiv og – delvist – åben om sit fald. Det har måske gjort den joviale studievært endnu mere populær, i hvert fald har han fået en støttegruppe på Facebook med over 40.000 medlemmer. Vi folder sagen ud og tegner gennem den et portræt af en af nyere dansk tv-histories mest folkelige personligheder
Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter. Hans »rundhed, venlighed og også måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«. Jes Dorph-Petersens fald er historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker. Her er han fotograferet i 1999.

Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter. Hans »rundhed, venlighed og også måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«. Jes Dorph-Petersens fald er historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker. Her er han fotograferet i 1999.

Lars K. Mikkelsen

Kultur
15. januar 2021

Da Jes Dorph-Petersen blev studievært på TV 2 i begyndelsen af 1990’erne, ville han gerne ligne den folkekære Jens Gaardbo, fortæller han i selvbiografien Dorph – Historier fra den anden side (2013). Men han følte sig »alt for københavnsk, fjollet og hurtig«.

Han spurgte sin far og sin daværende kone, hvad der var mest likeable ved hans person, og de pegede på, skriver han, »min rundhed, min venlighed og også på min ikkedeciderede plathed, men måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«.

Efterfølgende brugte han en del tid og energi på at finde frem til det, han i selvbiografien kalder »sin facon på skærmen« og skriver, at han endte som »en form for glad, hyggelig svigersøn, sådan lidt klumpedumpet, men samtidig med plads til den hurtige, kække bemærkning og lidt harmløst drilleri«.

Han skabte sit eget umiskendelige image.

Og prøv at smage på det. Jes Dorph-Petersen. Det er noget nær det perfekte tv-navn. Yes. Dårf. Petersen. For sit indre øre kan man høre introsekvensen fra TV 2’s nyhedsudsendelser i 1990’erne og 00’erne, når man siger navnet for sig selv. Det er svært at udtale de fem stavelser uden en vis pondus.

Jes Dorph-Petersen.

Ifølge opslaget om ham på Wikipedia har han været vært på omkring 8.000 nyhedsudsendelser på TV 2. Det svarer til én udsendelse om dagen hver eneste dag i 22 år. Otte gange er han af Billedbladets læsere blevet kåret til årets mandlige tv-vært, og de senere år har han interviewet popstjerner, politikere og helt almindelige danskere i TV 2’s sofabløde talkshowformater Go’ Aften Danmark og Go’ Aften Live.

Han har kunnet gå på vandet i tre årtier. 

Ofret

I sidste uge sad han så i sofaen i DR’s søsterprogram, Aftenshowet. Nu var det ham, der skulle interviewes. For siden nytår har Jes Dorph-Petersen selv været den store historie, efter han offentliggjorde, at han er stoppet på TV 2 som konsekvens af den eksterne advokatundersøgelse, som tv-stationen har iværksat. Vi kender ikke omstændighederne eller omfanget af hans sag, alligevel har den været talk of the town i snart to uger.

Samtidig med at han offentliggjorde sin afsked, udgav Politiken nemlig et stort interview med studieværten under overskriften: »Jeg vil kraftedeme ikke bukke hovedet«. Her citeres blandt andet fra advokatundersøgelsen og fra de beretninger, som to tidligere journalistpraktikanter i fortrolighed har delt med TV 2 og advokatfirmaet, og det er voldsom læsning.

Det er slut med at være mr. News. Senest er han også blevet pillet af et dokumentarprojekt, han har arbejdet på det seneste år.

»Jeg er blevet ofret for den her undersøgelse,« sagde Jes Dorph-Petersen i begyndelsen af Aftenshowet-interviewet og lagde kimen til et af den slags sofainterview, hvor gæsterne normalt har en forventning om dels at nå hele familien Danmark og dels få ret fri taletid.

Sådan et interview blev det imidlertid ikke:

»Men har vi ikke at gøre med to kvinder, hvor den ene føler sig voldtaget, og den anden føler sig på det kraftigste opfordret til sex,« spurgte den velforberedte vært, Mette Bluhme Rieck, der efterfølgende blev anklaget af både Jes Dorph-Petersen selv og en hel del danskere på sociale medier for at være »for kritisk«.

Hun fortsatte:

»Skal man ikke lige holde sig for øje, hvem der egentlig er det rette offer?«

Jes Dorph-Petersen i 1999.

Jes Dorph-Petersen i 1999.

Lars K. Mikkelsen

Blodbanerne

Jes Dorph-Petersen blev født i 1959 i Hellerup. Hans mor, Birgit Detlef Thomsen, var overlærer, og faren, Kaj Dorph-Petersen, var ansvarshavende chefredaktør på først ALT for damerne og senere Ugebladet Hjemmet. Det med medier lå lidt i kortene eller i hvert fald i blodbanerne, og godt nok dumpede han sin første optagelsesprøve, men i 1984 blev han uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus.

Han indledte karrieren på Frederiksborg Amts Avis og DR, inden han i 1989 kom til TV 2, hvor han endte med at blive i tre årtier – kun afbrudt af en lille håndfuld år som studievært på TV3’s Champions League-dækning.

’Mr. News’ var et prædikat, som DR’s Steen Bostrup fik herhjemme op gennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne. Den person i nyere tid, der kommer titlen nærmest, må være Jes Dorph-Petersen.

Ud over de tusindvis af nyhedsudsendelser på TV 2 har han været vært på 56 udgaver af Hvem vil være millionær? og ekspederet danskerne gennem fem folketingsvalg, tre olympiske lege og en helt masse store royale og politiske begivenheder. 

På bagsiden af selvbiografien, der er skrevet i samarbejde med journalisten Andreas Fugl Thøgersen, siger Dorph-Petersen, at bogen handler om »hans på-gen«, som »er dominerende«, og om »at være en glad gadedreng, der elsker fodbold og fester, byture og ballade, det underholdende og folkelige«.

Og det er ret præcist – og også en nøgle til at forstå den måde, hvorpå han har krisehåndteret fyringen. Han er – sådan er hans selvbillede – en glad gadedreng, der godt kan lide opmærksomhed, og som elsker fest, byen og ballade. Det legitimerer naturligvis ikke adfærd, der bliver opfattet som krænkende, men der var jo også en helt særlig festkultur og »pionerånd« på TV 2, som han ofte har understreget i interviews.

Han kan også lide »det underholdende og det folkelige«, siger han, og det er en påfaldende formulering. For hvem kan egentlig det? Hvem fremhæver det folkelige, når de skal redegøre for, hvad de holder af? Måske én, der ved, hvordan man opnår maksimal popularitet?

Efter nogle år på skærmen fandt han »sin facon« og blev den glade, hyggelige og lidt klumpedumpede, men alligevel kække svigersøn, som vi i dag kender så godt.

Denne facon kommer for eksempel til udtryk i et ti år gammelt indslag i TV 2 Nyhederne om, at TV 2’s seere har kåret den bedste sang fra Kim Larsens debutalbum Værsgo. Valget er faldet på »Hvis Din Far Gi’r Dig Lov«, fortæller studieværten, og i indslaget, der kan genses på YouTube, synger forskellige danskere hver deres linje fra sangen, som krydsklippes med en gammel optagelse af Kim Larsen. Sangen handler som bekendt om en mand, der morer sig over, at to forældre tør sende deres datter i skoven med ham, for de stoler på hende – men de kender jo ikke ham.

Indslaget slutter med, at Jes Dorph-Petersen selv toner frem ude i en skov.

»For det er mig, der har drømmene med til dig,« synger han.

Lidt klumpedumpet, helt sikkert charmerende.

»Ja, det er.«

Så blinker han til kameraet – frækt, uden at det bliver lummert – kaster skødesløst mikrofonen til kameramanden, vender om på hælen og går dybere ind i skoven, mens rulleteksterne kører hen over skærmen. Han laver et rejehop. 

Tiden var en anden

For godt en uge siden faldt Jes Dorph-Petersen, som kun stjerner kan gøre det – men alligevel ikke helt så hårdt. Kort efter at han selv havde offentliggjort historien om en påstået overgreb på en praktikant og grænseoverskridende seksuel adfærd over for en anden praktikant, kogte internettet over i hilsner og rasende beskeder.

Raseriet handlede først og fremmest om, at den påståede adfærd tilsyneladende havde kostet ham jobbet så mange år efter. På hans eget opslag mødte han opbakning fra venner, kolleger og seere eller fans. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, skrev, at det var »for vildt! 18 og 20 år siden!«, og så tilføjede han til branchekollegaen, at det er »modigt, du går imod. All the Best«.

På Twitter lød det blandt andet fra Madsens chefredaktørkollega Jan Schouby på Århus Stiftstidende: »Med 20 års forsinkelse?? Det kunne også være, at hun bare er sur på ham, fordi han ikke vil hende, eller fordi han har fået forfremmelsen i stedet for hende. Jeg ville nødigt være mand sådan et sted.« 

Også mange danskere, der ikke normalt er en del af den offentlige debat, fór i blækhuset. Den følgende dag blev der oprettet en gruppe på Facebook med navnet »For Alle Os Der Støtter Jes Dorph«. Navnet blev ændret til det nuværende »For alle os der støtter Jes Dorph Og Jens Gaardbo«.

Kollegaen, som han i tidernes morgen gerne ville ligne, blev i december også fyret fra TV 2 – for noget, offentligheden ikke har fået at vide, hvad var – andet end at han »udviste dårlig dømmekraft«.

I skrivende stund – en uge efter oprettelsen – har gruppen over 44.500 medlemmer. Der er en hel del beskeder og diskussion derinde, selv om de fleste dybest set er enige med hinanden. Et typisk opslag er det her fra Hanne Frederiksen. Hun skrev det tirsdag i denne uge og havde efter et døgn fået omkring 1.000 synes godt om-tilkendegivelser:

»Det er 18-20 år siden...... det skete i Jes’ private lejlighed..... og den unge dame var i midten af 20’erne..... Jeg synes slet ikke, TV 2 har ret til at blande sig i eller handle på det.... Det havde været noget helt andet, hvis det var sket på et kontor på TV 2 ..... Og den unge dame.......hvad havde hun forventet, da hun valgte at besøge en 41-årig mand kollega eller ej.... Tiden var en anden..... Vi er sikkert mange, der har nogle ’oplevelser’ med i bagagen fra den tid.«

I gruppen er der også medlemmer, der skriver hadefuldt om de to kvinder, der har anklaget Jes Dorph-Petersen for krænkende adfærd, om tv-værten Sofie Linde og om andre kvinder, der i offentligheden har kritiseret sexisme og sexchikane.

Tirsdag i denne uge blev tonen så hård, at Jes Dorph-Petersen selv følte sig kaldet til at moderere den. I en besked, han sendte til gruppens stifter, og som vedkommende delte i gruppen, opfordrede han alle til at undlade at dele negative, nedladende og truende meninger.

»Det er ikke i orden. Og det gør mig både trist og flov. Vi skal behandle hinanden ordentligt – også på Facebook,« skrev Jes Dorph-Petersen til et hav af tommelfingre og hjerter.

Styringen

Hvad der konkret er foregået mellem Jes Dorph-Petersen og de to kvinder, finder offentligheden formentlig aldrig ud af. Om det virkelig var de to vidneudsagn, der førte til advokatundersøgelsens konklusion og dermed værtens afgang fra sin arbejdsplads Nordisk Film TV og fra skærmen på TV 2, ved vi heller ikke.

Men det er tydeligt, at Jes Dorph-Petersen med sin grundige facebookopdatering tirsdag aften (hvor han kalder det »historien om et grotesk, unfair og meningsløst forløb«), som blev publiceret samme tid som den 30.000 anslag lange artikel i Politiken, har haft et ønske om at styre fortællingen. Og en dygtighed til, at det langt hen ad vejen er lykkedes.

Dagen efter historien breakede, stillede han beredvilligt op til interview og vægrede sig ved at tale om de konkrete sager, da det – som han siger i Aftenshoweter »meget ubehageligt for mig at tale om«.

Ud over at vi kender Jes Dorph-Petersen for den professionalisme og troværdighed, han gennem så mange år bestred posten som nyhedsoplæser med, kender vi ham også for stor åbenhed og ærlighed om sit privatliv. I en artikel om ham i Politiken siger Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, at Dorph-Petersen altid stiller op til interview på den røde løber og tager telefonen, når journalisterne ringer.

»Han ved godt, hvordan man holder sig varm i spalterne, og han er udmærket klar over, at når journalisterne kommer til ens bryllup, så kommer de også til ens begravelse.«

I interview med aviser, blade og talkshowformater har vi gennem årene kunnet følge med i hans liv og de skilsmisser, depressioner, angstanfald, der har fulgt med – og ikke mindst et galopperende alkoholmisbrug, som han endte med at søge behandling for.

Den åbenhed har han taget med sig i håndteringen af sin karrieres største krise.

Han stiller op i Aftenshowet (hvor han så til sin og de fleste andres overraskelse udsættes for et kritisk interview, der bringer mindelser om Clement Kjersgaard og Martin Krasniks gode dage), og han blander sig, når det bliver en mediehistorie, at medlemmer i støttegruppen på Facebook skriver trusler og hadefulde beskeder.

Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter. Hans »rundhed, venlighed og også måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«.

Jes Dorph-Petersens fald er først og fremmest en historie om en mudret personalesag, som ikke har nogen vindere. Men det er også historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben S Rose

@ Eva
"så har hver tredje oplevet kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, som nogen har fundet krænkende eller ubehagelige."

Beklager, men her springer kæden af for mig. Vi må simpelthen ikke ende i en situation, hvor vi sammenstiller dårlig stil med krænkelser. Vi skal kunne håndetere, at nogen går over vores grænser.
Det fjerner simpelthen fokus fra det egentlige problem, og det gør det utrolig let at opbygge en fortælling om en rådden kultur.

Jens Christian Jensen, Jens Jensen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Eva Schwanenflügel, jeg er ikke blind overfor, hvordan det foregår f.eks. verbalt på både tømrerværkstedet og på fiskefiletteringsfabrikken. Og på sygehusgangene.

A. Borchost: "Når kvinder anmelder sexchikane på deres arbejdsplads, er det meget få sager, der ender med at komme for en dommer". Der kan være så uendeligt mange årsager og sammenhænge, som gør sig gældende her. Det er lidt ligesom med Arbejdsretten (altså domstolen med stort A, ikke arbejdsret som en juridisk disciplin), hvor arbejdsgiverforeningerne vinder markant flere sager end fagforbundene. Hvorfor kan man så gisne om - måske klagerne ganske enkelt ikke havde ret i deres anliggender ved Arbejdsretten på et objektivt plan? Måske ledelsesretten er urimeligt skarp?

Og som et sidespring - mener Borchorst tallet er anderledes, når mænd anmelder, hendes formulering taget i betragtning?

Måske jeg ikke har læst hele den her tråd under artiklen ordentlig igennem, men hvorfor bringes voldtægtsstatistikker og omfanget af krænkelsessager ind i den her JDP-debat? Det er ikke hverken dig eller mig, som kan eller skal vurdere, om han er skyldig i noget påstået eller ej, og diverse underskrevne klausuler er vel ret ligegyldige her. Mig bekendt kritiserer JDP mest af alt den procedure, som TV2 desværre har anvendt.

Hvorfor ikke holde fokus på dét i stedet for antal voldtægter og store eller små mørketal generelt i samfundet?

Jens Christensen

Rettelse til kommentaren til Majbritt Nielsen tidligere: Der skulle selvfølgelig stå 'kontraKTkoncipiere"...

Maud Margrethe

Tak til @rikke, @kaldan, @eva med flere, for ihærdigt og grundigt, at komme med de argumenter, tal og andet belæg, artiklen her fuldstændig misser.

Jeg var noget mismodig ved læsning af artiklen. Men blev ganske opfrisket og glædeligt beriget over den indsats Avisens læsere leverer.

Tak fordi der stadig er kræfter til at skille skæg fra snot og holde blikket på bolden.

Og helt helt ærligt, denne her artikel er hverken fugl eller fisk, og dertil ikke engang kritisk.
Den udhuler, som rigtig mange andre artikler, bare sagens kerne. Og smider barnet ud med badevandet.
Get a grip.
Analyser dog sagen.
Vær kritisk og find de relevante tal frem.
Ellers bliver det endnu en humbugsartikel, denne gang til ære for endnu en kendis, der selv klarer at holde sig “varm”.

Ruth Sørensen, Hanne Ribens, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Maud
Jeg har det faktisk lige modsat. Jeg blev dog også mismodig ved at læse artiklen. Som udgangspunt fandt jeg det befriende, at der gennem JDP kom en modvægt til den skævvredne debat om mænd og kvinder, der finder sted. Jeg vil dog godt medgive, at JDP ikke skal have lov til, at frikende sige selv, på bekostning af kvinderne i sagen og på baggrund af egen popularitet.
Jeg bliver i særdeleshed mismodig over kommentarsporet, hvor jeg ser det stik modsatte af, hvad du beskriver - nemlig:
- En fuldstændig ukritisk og ensporet holdning til fremlagte fakta.
- Mangel på stilligtagen til modsatrettede holdninger.
- Brug af stråmænd og hånlige kommetarer til netop at afvæbne kritiske spørgsmål.

Husk, kritiske spørgsmål er ikke kun holdbare, hvis de underbygger ens egen fortælling.

Jeg vil gerne genopfriske mine standpunkter:
- Den pågældende artikel er endnu et eksempel på en dyrkelse af fortællingen om den modbydelige mand.
- Voldtægtsstatistikkerne er forfærdelige, men er ikke et udtryk for en kvindeundertrykkende kultur, og vi ved reelt ikke hvad tallene dækker over.
- Mænds retssikkerhed er under pres.
- Vi dyrker en kultur, hvor alt kan være en krænkelse.
- Det er ved at blive en almindelig holdning, at mænd skal kunne dømmes uden bevis.

Jeg vil gerne have min horisont udvidet og vil gerne forholde mig til konstruktiv kritik.

Jeg føler mig nødsaget til at sige, at jeg fuldt ud går ind for ligestilling. Jeg ønsker bare en anden debat, da jeg mener, at den, der kører i øjeblikket ikke er konstruktiv - tværtimod.

Mikael Velschow-Rasmussen, Lars Eriksson, Jens Christian Jensen, Niki Dan Berthelsen, Jens Christensen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

Torben S
Jeg er meget enig med dig i dit ønske om en anden debat. Men du må også tage på dig, at du selv har leveret benzin til det modsatte med nogle af dine påstande.

Ruth Sørensen, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Rikke N
Ditto

Niki Dan Berthelsen
Jeg har da i det mindste forsøgt at dokumentere mine påstande samt indbudt til at forklare det evt. fejlagtige i mne tekster.

Det kan næppe påstås at Torben S har gjort det samme. J

eg venter stadig på dokumentation på den noget fantasifulde påstand om "at vi ikke må stille spørgsmålstegn ved kvinders troværdighed og at en kvinder der føler sig krænket, pr definition ER krænket. Et billede der endda bliver blåstemplet ved lov." Kun kritik af min dokumentation af det modsatte er det blevet til. Det er en noget billig form for argumentation.

Ruth Sørensen, Hanne Ribens, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Rikke Nielsen
Jeg vil gerne beklage, hvis mine synspunkter er blevet oplevet som benzin, det har ikke været hensigten. Jeg medgiver, at tonen i min sidste kommentar, i frustration, blev lidt skarp.

Torben S Rose

@Rikke Nielsen
Du nåede lige at skrive noget nyt inden jeg fik sendt.
Som jeg har nævnt, er udtalelsen "hvis en kvinde siger hun er krænket, så er hun selvfølgelig krænket" bl.a. sagt på nationalt tv af HK privats næstformand (110.000 medlemmer). Den udtalelse finder jeg dybt problematisk. Så det er ikke et spørgsmål om fantasifuld påstand, men om en bekymring fra min side om, at den slags udtalelser får lov at rodfæste sig eller, at det er en kultur man dyrker i HK. Jeg argumenter gerne for ,hvorfor jeg også mener, at samtykkeloven gør sig skyldig i samme tankegang.
Jeg vil ikke kritisere din dokumentation, men blot sige at vi skal være opmærksomme på, at vi ikke blot tolker tallene, så det passer en bestemt narrativ. Da jeg indledningsvis ikke forstod, hvorfor du bragte tallene i spil, var det fordi mit udgangspunkt lå et andet sted, men jeg kan faktisk godt se, at min første kommentar retfærdiggør at bringe statistikken på banen.

Torben S Rose

Lige en sidste kommentar efter lidt efterrationalisering.
Jeg vil gerne anerkende, at min indledende kommentar kunne opleves som benzin. Jeg har gennem kommentarerne misforstået, hvordan denne indledning blev opfattet. I mit hoved var kommentaren udelukkende møntet på den mediedækning jeg oplever. Jeg overså dermed - temmelig arrogant - de kvinder, der har været ude for krænkelser og som ikke bliver tager seriøst. Jeg mener naturligvis, at vi som samfund skal gøre alt for, at kvinder får en retfærdig behandling og at alle voldtægtsforbrydere skal dømmes.

@Torben S
Du har helt ret, faktisk har denne debat vist nemlig hvor ret du har, at sætte det mindste spørgsmåltegn så får man i særdeleshed hug, karaktermord og stråmænd smidt efter sig (Helt uden at forholde sig til det, som du reelt og præcist! skriver)

@Rikke Nielsen
Jeg har en del spørgsmål til flere af dine kommentarer, men ret mig endelig hvis der er misforståelser!

"At magtfulde mænd så pludselig melder ud at de ikke vil ansætte kvinder mere er et rent hævntogt over for mennesker, der intet har gjort dem, og en ren magtdemonstration, der tydeligt viser skævheden imellem kønnene i landet."
- Du snakker om dysfunktionel magtfordeling? Tænk, at en anynom anklage kan vælte veletablerede folk i diverse steder, bare per definition? Sågar når der ikke er juridisk substans for retslig intervention?
Og som binder flere firmaer på hænder og fødder, for hvis de ikke reagerer på anklagen, så vil de stå til skud for en højtråbende mob, især fordi et firmas "varemærke", profil og "virtue signalering" påvirker deres profit.

"Tal fra det kriminalpræventive råd (må ikke vedlægge link), der - i min optik - viser, at du ikke har ret i din stråmand:"
I mine øjne beviser du nøjagtigt hans pointe, at stille spørgsmålstegn til kvinder => så er man antikvinde etc.
Ja at du sågar gør ham indirekte til en voldtægtsnægter? Wow... jeg er absolut målløs, især da selvom han prøver at korrigere dig, at det ikke var det, som han mente, men alligevel er dit ord og din tolkning af højere værdi, og dertil tydeligt ignorerer, hvad han præcist skriver.
Ja med dine egne ord selv! "Du ved ikke hvad jeg tænker, skal vi ikke starte der..."

"Jeg ser godt, at mange forsøger at trække sagen om Jes Dorph op på et niveau, som om, det er en straffesag og at han er blevet uretmæssigt dømt i vores retssystem. Det er ikke korrekt."
Men han er jo blevet straffet? Ja selvfølgelig ikke smidt i fængsel, men han har mistet ry og karriere! på hvad? Af det vi ved af ud fra de offentlige udmeldinger, en anonym anklage.
Så jo, det er absolut straf! Ikke juridisk, men folkelig straf. Han er nemlig blevet dømt udenfor retssystemet, ude for det system, hvor ellers normal bevisbyrde er gældende og idealet er, at man hellere lader skyldige slippe end uskyldige blive dømt.
"Og hvordan personalesager praktiseres, er måske i det hele taget ikke et emne den offentlige debat skal beskæftige sig med"
Dertil er der ikke en pointe i, at måske før retslig domning at så sårbare og offentlige opildende sager som disse, burde måske ikke være i det offentlige rum? Således folk ikke dømmes udenfor en domstol?
Vi som samfund må og skal tage voldtægtsproblematikken op alt fra samtykke, bevisbyrde etc, men tilgangen med at udsætte enkelte individer for en lynching mob er måske en lettere uciviliseret tilgang.

"Er den ikke dens slags kommentarer, der kommer, når der ikke er flere argumenter. Hvad med i stedet at fortælle mig, hvor jeg tager fejl i den tekst, jeg har skrevet."
Torben har op til multiple gange prøvet at korrigere din tolkning af hans første indlæg osv... Men alligevel har du ikke selv forhold til meget af det.

Desuden en lille tanke.
Hvor mange voldtægtsofre tør reelt at udmelde omkring voldtægt, når der konstant tudes ørerne fulde omkring alle disse sager, hvor intet sker? (Selvom disse er baseret på de væsentlige mindre substantielle anklager ofte af den anonyme art).

Mikael Velschow-Rasmussen, jan sørensen, Torben S Rose, Lars Eriksson og Jens Christensen anbefalede denne kommentar

Liv Pedersen

""Er den ikke dens slags kommentarer, der kommer, når der ikke er flere argumenter. Hvad med i stedet at fortælle mig, hvor jeg tager fejl i den tekst, jeg har skrevet."
Torben har op til multiple gange prøvet at korrigere din tolkning af hans første indlæg osv... Men alligevel har du ikke selv forhold til meget af det."

Vis mig hvor Torben S er kommet med dokumentation for hans påstand???

Liv Pedersen

""idealet er, at man hellere lader skyldige slippe end uskyldige blive dømt.

Så hvem er den skyldige/uskyldige i Jes Dorphs personalesag?

Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

For at finde ud af hvem er er hhv skyldig og uskyldig i denne sag ser jeg helst en rigtig domstol, og ikke en folkedomstol.
Ja, vi har det princip i vores del af verden at du er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Det betyder jo desværre at nogle skyldige går fri en gang i mellem. Meget trist, men alternativet kan se i stater og samfund vi meget nødigt vil sammenligne os med hvor man kan blive dømt på mistanken alene.
Verden er desværre ikke perfekt - ligesom mennesker heller ikke er det.

Kommentar 1
"""Er den ikke dens slags kommentarer, der kommer, når der ikke er flere argumenter. Hvad med i stedet at fortælle mig, hvor jeg tager fejl i den tekst, jeg har skrevet."
Torben har op til multiple gange prøvet at korrigere din tolkning af hans første indlæg osv... Men alligevel har du ikke selv forhold til meget af det."

Vis mig hvor Torben S er kommet med dokumentation for hans påstand???"

Næ, vis mig hellere dine stråmænd af hans tekster.. Det skylder du ham, for du ved, at han har prøvet at korrigere din tolkning af hans mening! men den har du pænt ignoreret.

Kommentar 2
""idealet er, at man hellere lader skyldige slippe end uskyldige blive dømt.

Så hvem er den skyldige/uskyldige i Jes Dorphs personalesag?

Svaret er ingen... Dette er ligesom schröndinger kat, sålænge det ikke er blevet dømt for retten, så er hverken den ene eller den anden skyldig eller uskyldig!
og det er HELE pointen... vi har allerede dømt om schröndingers kat er i live eller død uden at have åbnet boksen...

jan sørensen, Torben S Rose, Lars Eriksson og Jens Christensen anbefalede denne kommentar

Jens Christian Jensen

"For at finde ud af hvem er er hhv skyldig og uskyldig i denne sag ser jeg helst en rigtig domstol, og ikke en folkedomstol."

Jeg er fuldstændig enig med dig. Lige præcis i Jes Dorphs tilfælde gælder der dog det, at 1) der er ikke en straffesag, det er en intern personalesag, og 2) Jes Dorph har selv lagt delmængder af hans personalesag ud offentligt. Så det er Jes Doprh selv, der har aktiveret folkedomstolen.

Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Liv Pedersen
"Svaret er ingen."
Jeg er helt enig med dig. Specielt os i offentligheden ved slet ikke nok om indholdet af Jes Dorph's personalesag til at kunne udtale os om noget som helst. Vi ved kun det Jes Dorph har fortalt os. Og det er præcis den problemstilling, jeg har forsøgt at påpege med mine indlæg.

Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Rikke Nielsen.

"1) der er ikke en straffesag, det er en intern personalesag"
Rigtigt, men om det er en straffe sag eller personale sag er da uden betydning. Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist.

"2) Jes Dorph har selv lagt delmængder af hans personalesag ud offentligt. Så det er Jes Doprh selv, der har aktiveret folkedomstolen"
Det er altså folkedomstolen der aktivere sig selv. Man er da selv herre over (forhåbentlig) om man vil aktivere sin indre folkedomstol. Man har et personligt ansvar.

Jens Christian Jensen
Jeg tror, at du misforstår min pointe. Du ved slet ikke nok om Jes Dorphs personalesag, til at vurdere noget som helst. Du kun ved det, han har fortalt dig. Jeg mener, du undervurderer den magt en kendt person som Jes Dorph har ift. at aktivere den offentlige holdning (folkedomstolen). Og her har du jo også et ansvar for ikke at æde råt for usødet, hvad du får præsenteret.

Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Rikke. Jeg tror ligeledes at du misforstår mig. Jeg har på intet tidspunkt forsvaret JDP eller taget stilling til om han er uskyldig eller ej. Jeg æder INTET råt for usødet. Jeg hverken kan eller vil tage stilling til noget jeg ikke ved noget om.

Hvis han er skyldig i at have voldtaget en kvinde skal han da have en streng straf. Altså HVIS han er skyldig !! Det er pointen. Hverken du eller jeg eller andre her i kommentarsporet ved det.

Det virker bare som om at du og andre her har taget stilling om at han jo nok er skyldig. Det er det jeg opponere imod. Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Det er da ikke urimeligt.

Jens Christian Jensen

"Hvis han er skyldig i at have voldtaget en kvinde skal han da have en streng straf. Altså HVIS han er skyldig !"

Ja, og han er jo ikke anklaget for at have voldtaget en kvinde, Det er jo netop her straffeloven skal i spil, Og det er den ikke. Som fastholdt tidligere har en personalesag intet med straffeloven at gøre. Jeg mener ikke, at jeg har taget stilling til hans evt. skyld ved en straffesag.

Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Torben S
"Da jeg indledningsvis ikke forstod, hvorfor du bragte tallene i spil, var det fordi mit udgangspunkt lå et andet sted, men jeg kan faktisk godt se, at min første kommentar retfærdiggør at bringe statistikken på banen."

TAK for denne præcisering :-) Der netop fortæller, hvorfor jeg valgte at vise tallene fra det kriminalpræventive råd. Som jo netop tydeliggør, at loven ikke behandler en kvinder, der mener hun er krænket, som om at hun har ret til at få ret. Tværtimod, synes jeg tallene netop afspejler det modsatte, og at man(d) ligger rimelig sikkert ift. at risikere noget som helst ifm. en anklage om voldtægt.

Nu er denne tråd ikke en tråd om samtykkeloven men jeg kunne da godt tænke mig at udfordre dig på, hvad du ser som problematisk i, at en mand og en kvinde samtykker med hinanden ifm. sex. Hvad er alternativet? Eller hvad skulle ændres?

Jeg ser ingen tendenser til, at der er en fortælling om at kvinder altid har ret ifm. krænkelser. Heller ikke selvom du har hørt en eller anden udtale det et eller andet sted på sendefladen.

Men virksomhederne kan godt have deres egne moralske regelsæt omkring, hvordan medarbejdere forventes at samarbejde og omgås med hinanden. Og at samarbejdet må ophøre, hvis disse regelsæt overtrædes. Dette har intet med straffeloven at gøre. Det er en arbejdsretslig problemstilling. Og her har den opsagte medarbejder mulighed for at få erstatning for uberettiget afskedigelse, hvis medarbejderen får medhold i dette. Det hele handler nok snarere om at medarbejdere skal føle sig trygge ved at gå på arbejde, og at de skal undgå at blive udsat for enhver form for grænseoverskridende adfærd til enhver tid.

Inge Lehmann, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Du lyder efterhånden som en pladespiller, Rikke. Du henviser igen og igen til at det ikke er en straffesag men en personalesag.
Nu er det jo netop blevet en "straffesag" i folkedomstolen da sagen køres i medierne. Derfor skal han da stadig have en ordentlig behandling.
At han selv har bragt sagen til offentlighedens kendskab, som du jo også har nævne utallige gange, gør jo ingen forskel. Han har sikkert vurderet at sagen under alle omstændigheder ville komme for
dagens lys en dag. Det ville sætte ham i et meget dårligt lys da han så sikket ville blive beskyldt for at skjule det. Så ville han for alvor virke skyldig.

Dine tolkninger af tallene fra det kriminalpræventive råd virker ikke særlig nuanceret.

Jens Christian Jensen

"Du lyder efterhånden som en pladespiller, Rikke. Du henviser igen og igen til at det ikke er en straffesag men en personalesag."
Det er stadig en personalesag selvom Jes Dorph har inddraget offentligheden i dette.

Inge Lehmann, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

ens Christian Jensen
"Dine tolkninger af tallene fra det kriminalpræventive råd virker ikke særlig nuanceret."

Jeg svarer jo også Torben S ind i en specifik kontekst som handler om citat: "Måske er dette en rimelig modvægt til det billede, der generelt bliver dyrket: at vi ikke må stille spørgsmålstegn ved kvinders troværdighed og at en kvinder der føler sig krænket, pr definition ER krænket. Et billede der endda bliver blåstemplet ved lov."

Inge Lehmann, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

"at vi ikke må stille spørgsmålstegn ved kvinders troværdighed og at en kvinder der føler sig krænket, pr definition ER krænket"

At der ikke må stilles spørgsmålstegn er din tolkning. Jeg er ikke enig i dette.

At man føler sig krænket kan være 2 ting. At du virkelig er blevet krænket, eller at din krænkelses tærskel er virkelig lav. Nogle krænkelser er ulovlige og andre er det ikke.

Torben S Rose

@Rikke Nielsen
Lad os så lige vende samtykkeloven.

Forleden hørte jeg i “Kulturen på P1” Gretelise Holm, med slet skjult foragt, nedgøre personer der måtte være imod samtykkeloven. Det er naturligvis kun mænd, der ikke kan forstå, at man ikke skal dyrke sex med bevidstløse kvinder eller kvinder, der ikke har lyst, der kan være imod en sådan lov - sagde hun.
Langt de fleste mennesker er naturligvis enige i, at sex skal være frivilligt, men man kan sandelig godt være imod samtykkeloven samtidig. Du kører selv lidt samme linje, når du antyder, at jeg er imod, at man samtykker om sex. Selvfølgelig skal der da være enighed!

men

“Der skal være samtykke til sex, ellers er det ulovligt”. Denne sætning vil nok i hovedtræk dække den almindelige danskers kendskab paragraffen om samtykke. På denne baggrund vil man eksempelvis kunne fristes til følgende slutninger:
- Man har haft sex. Dagen efter fortryder man det, der i en brandert virkede som en god ide. Det går op for en, at man ikke gav samtykke, så man kan nu anmelde for voldtægt
- Man har i et parforhold spontant haft sex og der blev ikke lige givet samtykke. Efterfølgende bliver man uvenner over noget andet, så man kan nu anmelde for voldtægt.
- Man er slet og ret et dårlig menneske og ønsker at gøre et andet menneske fortræd. Man lokker til sex og sørger for ikke at give samtykke. Man kan nu anmelde for voldtægt.
- Find selv på flere

Jeg er tydeligvis ikke jurist og disse argumenter kan helt sikkert skydes ned, men husk på at størstedelen af befolkningen heller ikke er jurister og kan gøre sig skyldige i samme unuancerede udlægning. Især hvis man ikke sætter sig ind i det.
Fortalere for samtykkeloven vil sige, at man ikke behøver at bekymre sig om sådanne sager, for det er stadig anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden, og at man dermed som anklager ikke står ret meget bedre stillet end før.
Man opnår dermed reelt ganske lidt for kvinders retssikkerhed, og står dermed tilbage med symbolpolitik, hvor man i bedste fald blåstempler kvinder, da man indirekte godtager, at det er fuldstændig utænkeligt, at kvinder vil kunne finde på ovenstående eksempler.
I værste fald kan nogle få den opfattelse, at de med loven i hånden, er i deres gode ret til at anmelde for voldtægt i de tænkte eksempler. Hermed risikerer man endnu flere sager om voldtægt, som ikke falder ud til kvindes fordel. Dette vil jo skabe endnu dårligere voldtægtsstatistikker, som igen udelukkende vil blive læst som en uretfærdighed mod kvinder.

Samtidig kan mænd, jævnfør Gretelise Holm, kun forstå, at sex skal være frivilligt, hvis det står i loven.

Symbolikken er klar alle kvinder er ufejlbarlige. All men are trash. Det står i loven.

En sejr for ligestillingen - nej ikke i min bog

Mikael Velschow-Rasmussen og jan sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Nu kan diskussionen ikke blot affejes med henvisning til, at der skam er tale om en personalesag, hvor arbejdgiveren har sin ledelsesret. Selvfølgelig er dette faktuelt korrekt som sådan, men det er jo netop denne proces og det arbejdsretlige grundlag for den, som JDP anfægter rimeligheden af eksempelvis i artiklen i Politiken og i interviewet på DR1 - måske snarere end at han søger vor alle sammens accept af sin uskyld, som vi jo slet ikke kan vurdere. Og det er en proces, som f.eks. en Jens Rohde i kølvandet på sagen søger at ændre (?).

Ledelsesretten er meget vidtrækkende i Danmark (selv om vi tit opfatter os selv som et ærke-socialdemokratisk land), men det er langt fra en selvfølge, at den er her og fungerer, som den gør. I adskillige andre EU-lande er afskedigelser gerne langt mere komplicerede at gennemføre, og herhjemme har Arbejdsrettens virke (en "klassedomstol"?) også været meget til diskussion, særligt tidligere mellem en gammel kommunist som advokat Krarup og en dengang DA-jurist som Hasselbalch.

Måske en uklog procedureform som den her mod JDP så er en anledning til at revidere og justere ledelsesretten? Det har sjovt nok altid været en af venstrefløjens store drømme.

Jens Christian Jensen

"at vi ikke må stille spørgsmålstegn ved kvinders troværdighed og at en kvinder der føler sig krænket, pr definition ER krænket"

At der ikke må stilles spørgsmålstegn er din tolkning. Jeg er ikke enig i dette."

Nu begynder det at blive kompliceret - det er Torben S' tekst du kritiserer ;-)

Inge Lehmann, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

P.S. Alleførste indlæg i denne tråd...

Jens Christensen
Hvis Jes Dorph er utilfreds med udfaldet af personalesagen, kan han køre en sag om uberettiget fyring. Men da han samtidig har underskrevet en opsigelsesaftale, har han på forhånd fraskrevet sig den mulighed.

Inge Lehmann, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Torben S
Ja, selvfølgelig skal der være samtykke ifm med sex mellem en mand og kvinde. Ethvert anden lovgivning vil ikke give mening. Og slet ikke nu, hvor vi har etableret samtykkeloven. Det ville være meget svært at argumentere for noget som helst andet.

Resten er op til vores domstole at navigere i. Jeg gætter på at førnævnte statistik fra det kriminalpræventive råd godt kan ændre sig en smule i kvindernes favør, men ikke meget. Fordi retten jo stadig skal dømme til vished grænsende sandsynlighed.

Men der er en stor symbolværdi i at loven behandler en mad og en kvinde som ligeværdige mennesker, og med en forventning om, at begge parter selvfølgelig skal sige ja før det er ok at komme tæt på hinanden.

Inge Lehmann, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Rikke Nielsen: Men igen - emnet kan ikke blot affejes på den måde, du - som jeg forstår dig - prøver på her. Han rettede en berettiget kritik af, hvordan det rent faktisk foregik, altså den af TV2 besluttede procedure. Jeg siger ingen steder, den var ulovlig som sådan, men den kan meget vel siges at have været meget urimelig. Og at der derfor måske bør gøres noget ved det - f.eks. at ændre afskedigelsesregler og måske begrænse ledelsesretten, måske at indføre en forældelsesfrist for klager om krænkelser osv.

Formålet med de her debatter er vel ikke blot at finde ud af, hvad der er lovligt og ikke er. Det er også at påvirke og ændre eksisterende regler, hvis der er behov for det. Og ikke mindst i de her sager åbenlyst også at påvirke almindelig moral vedr sexisme, ligestilling, konservativ puritanisme og meget mere.

Om JDP vil kunne få en godtgørelse iht regler om usaglig afskedigelse, aner jeg ikke, men det vurderer han sikkert bedst selv sammen med en advokat.

Jens Christensen
Jes Dorph kunne sagtens have valgt at anlægge et civilt søgsmål netop med henblik på uberettiget fyring, for det er da, hvad jeg hører, du mener det er. Selvom du nok ikke ved mere om sagen, end jeg gør.

Inge Lehmann, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Rikke Nielsen: Men går det ikke ret beset lidt i ring nu? Du er meget vedvarende fokuseret på, at han jo bare kan søge godtgørelse, og så er den ting ude af verdenen som den interne personalesag, det "blot" er. Det var så lige det, jeg argumenterede imod ovenfor.

Jens Christensen
Jamen, så er vi jo bare ikke enige...

Torben S Rose

@Rikke Nielsen
jeg kan jo lige vende tilbage til begyndelsen igen. Det er vist noget med, at jeg mener, at medierne - og i særdeleshed Information - dyrker fortællingen om, at vi ikke må stille spørgsmålstegn ved kvinders troværdighed. Denne påstand bekræfter et debatinlæg af antropolog Ditte Bjerregaard så sent som i går. Vitterligt, bogstavelig talt.

Du forholder dig ikke rigtig til mine kritikpunkter af loven, så det er svært at gå ind i en yderligere diskussion. Læg mærke til, at jeg argumenterer for, at flere kvinder vil opleve ikke at blive lyttet til, når de står med en voldtægtssag. Mener du ikke dette kan blive en konsekvens? Mener du ikke at nogen vil kunne tolke samtykkeloven forkert? Hvor i loven ser du præcist, at mænd og kvinder betragtes som ligeværdige?

Mener du i virkeligheden, at det er helt ok at sætte mænds retssikkerhed over styr, for at styrke kvinders?

Torben S
"Denne påstand bekræfter et debatinlæg af antropolog Ditte Bjerregaard så sent som i går. Vitterligt, bogstavelig talt."
Jamen når Ditte Bjerregaard er enig med dig, så er det sikkert universielt bevist. Eller også er det slet ikke... hvorfor er lige præcis hun så enorm vigtig i din bevisførelse?

Torben S Rose

@Rikke
Hun er på ingen måde enig med mig, da hun argumenterer for, at vi ikke må stille kritiske spørgsmål til kvinder. (en temmelig farlig holdning ,hvis man kombinerer den med en samtykkelov) Jeg nævner den blot, da den er et godt eksempel på min påstand.

Torben S
Det kommer vel an på hvem "vi" er. Hvis det er mor og far og familie og venner generelt, giver det god mening at beskytte et potentiel offer. I stedet for at forsøge at lege domstol og vurdere om "hun selv er uden om det" - som jo er en velkendt gammel traver i en forhåbentlig snart gammel kultur. Hvis det er politi og domstol, så er skal de selvfølgelig passe deres arbejde, men det er klart at ifm. samtykkeloven er der nogle af de spørgsmål der ikke er behov for at stille længere åbenlyst f.eks. "sagde du nej", "gjorde du modstand (nok)"...

Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Rikke
Jeg er helt enig. Det er vigtigt, at der ikke bliver tale om folkedomstol, og det er vigtig at politi og domstole kan udføre deres arbejde. Men jeg argumenter jo så netop for, at samtykkeloven giver anledning til endnu flere spørgsmål og dermed risiko for at endnu flere sager uden dom.
Så vidt jeg er orienteret, er det ikke udelukkende et spørgsmål om at sige "ja" eller "nej" andre mere udefinerbare forhold gør sig også gældende.

Torben S
Samtykkeloven har endnu ikke givet anledning til en eneste dom.
"Andre mere udefinerbare forhold" har også gjort sig gældende, da det tidligere var normalt, at vurdere om kvinden selv "lagde op til det" - og så kan det vel ikke blive mere udefinerbart - eller...?

Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Jeg påstår ikke at loven endu har givet anledning til domme - jeg udtrykker en bekymring for at det kan komme til at ske.

Min pointe om de udefinerbare forhold er jo netop, at man stadig ikke undgår "lagde op til det", hvis man vurderer, at kvinden har givet samtykke på andre måder end verbalt.
Nu skal domstolene så ovenikøbet til at tage stilling til, om kvinde mon kan have misforstået hvad samtykkeloven giver bemyndigelse til.

Torben S
Vi må i hvert fald være enige om, at samtykkeloven intet har med Jes Dorphs personalesag at gøre. Samtykkeloven er en paragraf i straffeloven, og Jes Dorph "arbejdsgiver" (det var ikke hans direkte arbejdsgiver) har vurderet at hans adfærd ikke passer ind i deres moralske regelsæt. Så det er 2 forskellige ting.

Men hvordan nu ellers lovteksten er i en lov om voldtægt, så skal retten jo stadig vurdere, om der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at der er sket en voldtægt indenfor de rammer som loven udstikker. Og det er stadig domstolene og ikke dig eller mig eller parterne i sagen, der bestemmer det.

Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Rikke Nielsen
Ja, det er vi da helt enige om.
Da jeg som udgangspunkt, ganske kort, henviste til loven, var det blot for at understrege, at mine bekymringer ikke længere begrænser sig til mediernes dækning, hvor hvor u-underbygget feministisk propaganda får lov at sprede sig som selvfølgeligheder. Men nu også omfatter lovgivningen.

Et aldeles rædselsvækkende perspektiv.

Torben S
Hm, men der er jo ingen realisme i dit udsagn. Hvordan skulle det da kunne lade sig gøre?

Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Jeg synes jeg meget udførligt har argumenteret for mine synspunkter. Du kan jo selv blive mere specifik i din kritik, så vil jeg elske at uddybe yderligere.

Torben S
Men hvilken "uunderbygget feministisk propaganda" har givet anledning til noget som helst?

Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Den helt gennerelle, nærmest daglig forkommende. Spredt ud over en række områder, der alle har det til fælles, at de ikke går i dybden med data. Ane Høgsbergs "Alle hader feminister" kan jeg lige nævne, da den samler en del at det i en programserie. En programserie som igen viser mediernes vilje til ukritisk at referere feministisk propaganda.
Makværk som samtykkeloven, ville ikke kunne gennemføres, hvis ikke tankegangen i propagandaen er begyndt at rodfæste sig.

Sider