#Metoo
Læsetid: 9 min.

Kampen for Jes Dorph-Petersen viser, hvad folkelighed betyder for vores forståelse af påståede krænkere

Tv-vært Jes Dorph-Petersen er blevet fyret efter #MeToo-sager, men han »vil kraftedeme ikke bukke hovedet« og har derfor været offensiv og – delvist – åben om sit fald. Det har måske gjort den joviale studievært endnu mere populær, i hvert fald har han fået en støttegruppe på Facebook med over 40.000 medlemmer. Vi folder sagen ud og tegner gennem den et portræt af en af nyere dansk tv-histories mest folkelige personligheder
Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter. Hans »rundhed, venlighed og også måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«. Jes Dorph-Petersens fald er historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker. Her er han fotograferet i 1999.

Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter. Hans »rundhed, venlighed og også måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«. Jes Dorph-Petersens fald er historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker. Her er han fotograferet i 1999.

Lars K. Mikkelsen

Kultur
15. januar 2021

Da Jes Dorph-Petersen blev studievært på TV 2 i begyndelsen af 1990’erne, ville han gerne ligne den folkekære Jens Gaardbo, fortæller han i selvbiografien Dorph – Historier fra den anden side (2013). Men han følte sig »alt for københavnsk, fjollet og hurtig«.

Han spurgte sin far og sin daværende kone, hvad der var mest likeable ved hans person, og de pegede på, skriver han, »min rundhed, min venlighed og også på min ikkedeciderede plathed, men måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«.

Efterfølgende brugte han en del tid og energi på at finde frem til det, han i selvbiografien kalder »sin facon på skærmen« og skriver, at han endte som »en form for glad, hyggelig svigersøn, sådan lidt klumpedumpet, men samtidig med plads til den hurtige, kække bemærkning og lidt harmløst drilleri«.

Han skabte sit eget umiskendelige image.

Og prøv at smage på det. Jes Dorph-Petersen. Det er noget nær det perfekte tv-navn. Yes. Dårf. Petersen. For sit indre øre kan man høre introsekvensen fra TV 2’s nyhedsudsendelser i 1990’erne og 00’erne, når man siger navnet for sig selv. Det er svært at udtale de fem stavelser uden en vis pondus.

Jes Dorph-Petersen.

Ifølge opslaget om ham på Wikipedia har han været vært på omkring 8.000 nyhedsudsendelser på TV 2. Det svarer til én udsendelse om dagen hver eneste dag i 22 år. Otte gange er han af Billedbladets læsere blevet kåret til årets mandlige tv-vært, og de senere år har han interviewet popstjerner, politikere og helt almindelige danskere i TV 2’s sofabløde talkshowformater Go’ Aften Danmark og Go’ Aften Live.

Han har kunnet gå på vandet i tre årtier. 

Ofret

I sidste uge sad han så i sofaen i DR’s søsterprogram, Aftenshowet. Nu var det ham, der skulle interviewes. For siden nytår har Jes Dorph-Petersen selv været den store historie, efter han offentliggjorde, at han er stoppet på TV 2 som konsekvens af den eksterne advokatundersøgelse, som tv-stationen har iværksat. Vi kender ikke omstændighederne eller omfanget af hans sag, alligevel har den været talk of the town i snart to uger.

Samtidig med at han offentliggjorde sin afsked, udgav Politiken nemlig et stort interview med studieværten under overskriften: »Jeg vil kraftedeme ikke bukke hovedet«. Her citeres blandt andet fra advokatundersøgelsen og fra de beretninger, som to tidligere journalistpraktikanter i fortrolighed har delt med TV 2 og advokatfirmaet, og det er voldsom læsning.

Det er slut med at være mr. News. Senest er han også blevet pillet af et dokumentarprojekt, han har arbejdet på det seneste år.

»Jeg er blevet ofret for den her undersøgelse,« sagde Jes Dorph-Petersen i begyndelsen af Aftenshowet-interviewet og lagde kimen til et af den slags sofainterview, hvor gæsterne normalt har en forventning om dels at nå hele familien Danmark og dels få ret fri taletid.

Sådan et interview blev det imidlertid ikke:

»Men har vi ikke at gøre med to kvinder, hvor den ene føler sig voldtaget, og den anden føler sig på det kraftigste opfordret til sex,« spurgte den velforberedte vært, Mette Bluhme Rieck, der efterfølgende blev anklaget af både Jes Dorph-Petersen selv og en hel del danskere på sociale medier for at være »for kritisk«.

Hun fortsatte:

»Skal man ikke lige holde sig for øje, hvem der egentlig er det rette offer?«

Jes Dorph-Petersen i 1999.

Jes Dorph-Petersen i 1999.

Lars K. Mikkelsen

Blodbanerne

Jes Dorph-Petersen blev født i 1959 i Hellerup. Hans mor, Birgit Detlef Thomsen, var overlærer, og faren, Kaj Dorph-Petersen, var ansvarshavende chefredaktør på først ALT for damerne og senere Ugebladet Hjemmet. Det med medier lå lidt i kortene eller i hvert fald i blodbanerne, og godt nok dumpede han sin første optagelsesprøve, men i 1984 blev han uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus.

Han indledte karrieren på Frederiksborg Amts Avis og DR, inden han i 1989 kom til TV 2, hvor han endte med at blive i tre årtier – kun afbrudt af en lille håndfuld år som studievært på TV3’s Champions League-dækning.

’Mr. News’ var et prædikat, som DR’s Steen Bostrup fik herhjemme op gennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne. Den person i nyere tid, der kommer titlen nærmest, må være Jes Dorph-Petersen.

Ud over de tusindvis af nyhedsudsendelser på TV 2 har han været vært på 56 udgaver af Hvem vil være millionær? og ekspederet danskerne gennem fem folketingsvalg, tre olympiske lege og en helt masse store royale og politiske begivenheder. 

På bagsiden af selvbiografien, der er skrevet i samarbejde med journalisten Andreas Fugl Thøgersen, siger Dorph-Petersen, at bogen handler om »hans på-gen«, som »er dominerende«, og om »at være en glad gadedreng, der elsker fodbold og fester, byture og ballade, det underholdende og folkelige«.

Og det er ret præcist – og også en nøgle til at forstå den måde, hvorpå han har krisehåndteret fyringen. Han er – sådan er hans selvbillede – en glad gadedreng, der godt kan lide opmærksomhed, og som elsker fest, byen og ballade. Det legitimerer naturligvis ikke adfærd, der bliver opfattet som krænkende, men der var jo også en helt særlig festkultur og »pionerånd« på TV 2, som han ofte har understreget i interviews.

Han kan også lide »det underholdende og det folkelige«, siger han, og det er en påfaldende formulering. For hvem kan egentlig det? Hvem fremhæver det folkelige, når de skal redegøre for, hvad de holder af? Måske én, der ved, hvordan man opnår maksimal popularitet?

Efter nogle år på skærmen fandt han »sin facon« og blev den glade, hyggelige og lidt klumpedumpede, men alligevel kække svigersøn, som vi i dag kender så godt.

Denne facon kommer for eksempel til udtryk i et ti år gammelt indslag i TV 2 Nyhederne om, at TV 2’s seere har kåret den bedste sang fra Kim Larsens debutalbum Værsgo. Valget er faldet på »Hvis Din Far Gi’r Dig Lov«, fortæller studieværten, og i indslaget, der kan genses på YouTube, synger forskellige danskere hver deres linje fra sangen, som krydsklippes med en gammel optagelse af Kim Larsen. Sangen handler som bekendt om en mand, der morer sig over, at to forældre tør sende deres datter i skoven med ham, for de stoler på hende – men de kender jo ikke ham.

Indslaget slutter med, at Jes Dorph-Petersen selv toner frem ude i en skov.

»For det er mig, der har drømmene med til dig,« synger han.

Lidt klumpedumpet, helt sikkert charmerende.

»Ja, det er.«

Så blinker han til kameraet – frækt, uden at det bliver lummert – kaster skødesløst mikrofonen til kameramanden, vender om på hælen og går dybere ind i skoven, mens rulleteksterne kører hen over skærmen. Han laver et rejehop. 

Tiden var en anden

For godt en uge siden faldt Jes Dorph-Petersen, som kun stjerner kan gøre det – men alligevel ikke helt så hårdt. Kort efter at han selv havde offentliggjort historien om en påstået overgreb på en praktikant og grænseoverskridende seksuel adfærd over for en anden praktikant, kogte internettet over i hilsner og rasende beskeder.

Raseriet handlede først og fremmest om, at den påståede adfærd tilsyneladende havde kostet ham jobbet så mange år efter. På hans eget opslag mødte han opbakning fra venner, kolleger og seere eller fans. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, skrev, at det var »for vildt! 18 og 20 år siden!«, og så tilføjede han til branchekollegaen, at det er »modigt, du går imod. All the Best«.

På Twitter lød det blandt andet fra Madsens chefredaktørkollega Jan Schouby på Århus Stiftstidende: »Med 20 års forsinkelse?? Det kunne også være, at hun bare er sur på ham, fordi han ikke vil hende, eller fordi han har fået forfremmelsen i stedet for hende. Jeg ville nødigt være mand sådan et sted.« 

Også mange danskere, der ikke normalt er en del af den offentlige debat, fór i blækhuset. Den følgende dag blev der oprettet en gruppe på Facebook med navnet »For Alle Os Der Støtter Jes Dorph«. Navnet blev ændret til det nuværende »For alle os der støtter Jes Dorph Og Jens Gaardbo«.

Kollegaen, som han i tidernes morgen gerne ville ligne, blev i december også fyret fra TV 2 – for noget, offentligheden ikke har fået at vide, hvad var – andet end at han »udviste dårlig dømmekraft«.

I skrivende stund – en uge efter oprettelsen – har gruppen over 44.500 medlemmer. Der er en hel del beskeder og diskussion derinde, selv om de fleste dybest set er enige med hinanden. Et typisk opslag er det her fra Hanne Frederiksen. Hun skrev det tirsdag i denne uge og havde efter et døgn fået omkring 1.000 synes godt om-tilkendegivelser:

»Det er 18-20 år siden...... det skete i Jes’ private lejlighed..... og den unge dame var i midten af 20’erne..... Jeg synes slet ikke, TV 2 har ret til at blande sig i eller handle på det.... Det havde været noget helt andet, hvis det var sket på et kontor på TV 2 ..... Og den unge dame.......hvad havde hun forventet, da hun valgte at besøge en 41-årig mand kollega eller ej.... Tiden var en anden..... Vi er sikkert mange, der har nogle ’oplevelser’ med i bagagen fra den tid.«

I gruppen er der også medlemmer, der skriver hadefuldt om de to kvinder, der har anklaget Jes Dorph-Petersen for krænkende adfærd, om tv-værten Sofie Linde og om andre kvinder, der i offentligheden har kritiseret sexisme og sexchikane.

Tirsdag i denne uge blev tonen så hård, at Jes Dorph-Petersen selv følte sig kaldet til at moderere den. I en besked, han sendte til gruppens stifter, og som vedkommende delte i gruppen, opfordrede han alle til at undlade at dele negative, nedladende og truende meninger.

»Det er ikke i orden. Og det gør mig både trist og flov. Vi skal behandle hinanden ordentligt – også på Facebook,« skrev Jes Dorph-Petersen til et hav af tommelfingre og hjerter.

Styringen

Hvad der konkret er foregået mellem Jes Dorph-Petersen og de to kvinder, finder offentligheden formentlig aldrig ud af. Om det virkelig var de to vidneudsagn, der førte til advokatundersøgelsens konklusion og dermed værtens afgang fra sin arbejdsplads Nordisk Film TV og fra skærmen på TV 2, ved vi heller ikke.

Men det er tydeligt, at Jes Dorph-Petersen med sin grundige facebookopdatering tirsdag aften (hvor han kalder det »historien om et grotesk, unfair og meningsløst forløb«), som blev publiceret samme tid som den 30.000 anslag lange artikel i Politiken, har haft et ønske om at styre fortællingen. Og en dygtighed til, at det langt hen ad vejen er lykkedes.

Dagen efter historien breakede, stillede han beredvilligt op til interview og vægrede sig ved at tale om de konkrete sager, da det – som han siger i Aftenshoweter »meget ubehageligt for mig at tale om«.

Ud over at vi kender Jes Dorph-Petersen for den professionalisme og troværdighed, han gennem så mange år bestred posten som nyhedsoplæser med, kender vi ham også for stor åbenhed og ærlighed om sit privatliv. I en artikel om ham i Politiken siger Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, at Dorph-Petersen altid stiller op til interview på den røde løber og tager telefonen, når journalisterne ringer.

»Han ved godt, hvordan man holder sig varm i spalterne, og han er udmærket klar over, at når journalisterne kommer til ens bryllup, så kommer de også til ens begravelse.«

I interview med aviser, blade og talkshowformater har vi gennem årene kunnet følge med i hans liv og de skilsmisser, depressioner, angstanfald, der har fulgt med – og ikke mindst et galopperende alkoholmisbrug, som han endte med at søge behandling for.

Den åbenhed har han taget med sig i håndteringen af sin karrieres største krise.

Han stiller op i Aftenshowet (hvor han så til sin og de fleste andres overraskelse udsættes for et kritisk interview, der bringer mindelser om Clement Kjersgaard og Martin Krasniks gode dage), og han blander sig, når det bliver en mediehistorie, at medlemmer i støttegruppen på Facebook skriver trusler og hadefulde beskeder.

Den folkelige studieværts åbenhed gør, at mange vil stole mere på hans beretning end på anonymiserede anklager fra tidligere journalistpraktikanter. Hans »rundhed, venlighed og også måske ret fjollede og ligefremme måde at gå til tingene på«.

Jes Dorph-Petersens fald er først og fremmest en historie om en mudret personalesag, som ikke har nogen vindere. Men det er også historien om, hvad popularitet og folkelighed betyder for vores forståelse af en påstået krænker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben S
Kan du ikke forklare, sådan helt konkret, hvad der er noget makværk med samtykkeloven. Jeg har svært ved at se, hvorfor det er et problem at mand og kvinde ligestilles i lovgivningen. Men der kan du selvfølgelig være klogere end jeg.

Torben S Rose

Det har jeg beskrevet tidligere. Jeg har også argumenteret for hvorfor loven er et dårlig eksempel på ligestilling.

Ja, så kommer vi nok ikke længere, Torben S.

Torben S Rose

@Rikke Nielsen
Nej - det tror jeg du har helt ret i. Men der er da gudskelov nogle områder, hvor vi er enige. Lad os da lige afslutningsvis opsummere dem:
- Der skal være ligestilling mellem kvinder og mænd.
- Antallet af voldtægtssager er for højt, og vi skal som samfund arbejde på at disse tal kommer ned.
- Det at være kendt, må ikke betyde, at man kan frikende sig selv.
- Voldtægtssager og krænkelsessager skal ikke afgøres i folkedomstolen.

Tak for debatten og god dag til dig.

Jørgen Aanæs

"Heksens forsvar"
Så er Jes Dorph blevet sidste skud på stammen - ikke som det offer "der modigt står frem", men som offeret, der "bliver stående" i den sexistiske heksejagt, fyret af TV2's ledelse.
Selv radikale feministiske kombatanter ærgrer sig åbenlyst over, at fokus flyttes fra sagen til personen. Men hvorfor er sagens behandling så, så meget i direkte modsætning til alle skrevne og uskrevne regler for, hvordan sager af denne karakter skal behandles? Svaret for mig er indlysende: ledelsesmæssig inkompetence.
Det er arbejdsgiverens pligt og ansvar, at der mindst hvert 3. år udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering - APV, hvor alle medarbejdere inddrages. Det er heri et krav, at der spørges ind til mobning og sexuel chikane . Det er herefter også arbejdsgiverens pligt at foretage sig det fornødne.
Normal procedure for behandling af chikane- og mobningssager i arbejdsmiljøorganisationen er trindelt. Den bedste og første mulighed er naturligvis, at de implicerede parter, evt. med samtalehjælp fra en fælles kollega, selv kan finde en fælles forståelse. Kan den chikanerede ikke selv sige fra og til, kan vedkommende henvende sig til sin arbejdsmiljørepræsentant, der er uddannet til formålet. Opnås der heller ikke herved et tilfredsstillende resultat, skal man henvende sig til sin arbejdsleder. Ansvaret for at alt dette fungerer, er igen arbejdsgiverens.
Håndtering af mobning og sexuelle chikanesager er beskrevet i bl.a. Arbejdstilsynets vejledning 4.3.1-1 om "Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane". Der nævnes heri masser af initiativer i 8 trin, der skal a fprøves inden sidste mulighed vælges, som er en omplacering eller i værste fald en fyring. Vigtigheden af, at sådanne sager behandles i fortrolighed, og at det ikke udvikler sig til hævn og udpegning af syndebukke, pointeres igen og igen. Og igen er en anstændig håndtering heraf, helt og aldeles arbejdsgiverens ansvar.
Så hvis det en kulturændring på TV2, der virkelig er målet; er svaret ligetil: alt er beskrevet og fungerer i det væsentligste i det øvrige erhvervsliv. Man agerer her og nu og kigger fremad - ikke 20 år tilbage!
Men i dette konkrete tilfælde er ikke alene alle arbejdsmiljøregler brudt, lovkrav som uskrevne regler. Hovedpersonens privatliv er inddraget - hvilket vel næppe er i overensstemmelse med almindelige fagretslige regler? - og vel også uden for ethvert voksent menneskes etiske opfattelse?
Ledelsen har sprunget alle krævede forhåndsinitiativer over og valgt et advokatfirma til sine undersøgelser. Dermed er de konsulentfirmaer inden for arbejdsmiljø, der har uddannet personale til håndtering af sådanne sager, fravalgt. (Med uddannet personale, mener jeg ikke jurister, men arbejdspsykologer, cand. tech. soc. o.a.). Man springer altså alle "konflikttrappens" trin over, for gennem juraens vej at finde "en skyldig", man kan vippe ud over trappens øverste afsats. Ved at hyre sit eget advokatfirma opnås yderligere, at alle fingre pege fremad mod andre, og ikke som det retteligt burde være: rettet mod ledelsen selv!
Så hvor er TV2's bestyrelse? Hvor er TV'2 arbejdsmiljøorganisation? Hvor er arbejdstilsynet og hvor er de faglige organisationer? Er de i gang med at vaske hænder eller er der hjælp at hente?

Jørgen Aanæs
Roskilde,

Mikael Velschow-Rasmussen, Peter Henningsen, Emil Davidsen, Torben S Rose, Jens Christian Jensen, Lars Eriksson, Jens Jensen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

@Jørgen Aanæs: Det er godt at læse din tekst her, da den - såvidt jeg kan se - vidner om en konkret og praktisk erfaring med eksempelvis personaleadministration og procedurer i sådanne sager. Tak.

jan sørensen

Mener faktisk at der løbende har været APV på TV2
Men ingen rapporteringer om sex krænkelser
Og er det ikke tankevænkende at der stort set ikke har været krænkelsesssger på trods af at man går mere end 20 år tilbage

Selvfølgelig må et firma benytte sig af et advokatfirma til sådanne undersøgelser. Det bestemmer de selv. Store firmaer som TV2 har endda praksis for at inddrage fagforeningerne i sådanne tiltag. Så fagforeningerne har formentlig endda være involveret i hele processen og godkendt den.

Sider