Den pædofile, libertineren og den søde hævn: Ni kulturhistoriske nedslag i skyggesiden af fransk frisind

I 1979 blev et åbent brev, underskrevet af nogle af datidens største intellektuelle stjerner som Michel Foucault, Simone de Beauvoir og Jacques Derrida, publiceret i den franske avis Le Monde. Anledningen var en retssag mod tre franskmænd, Bernard Dejager, Jean-Claude Gallien og Jean Burckardt, der alle var sigtet for at have haft sex med piger og drenge i alderen 13 til 14 år. Brevet tog de tre mænd i forsvar.

Brevet er blot ét eksempel på den ofte oversete skyggeside af det franske såkaldte frisinds historie, hvor især den økonomiske, politiske og kulturelle overklasses udskejelser, dekadence og grænseoverskridelser har ledt lige lukt i moralske blindgyder.

Information har gravet i den franske kulturhistorie for at finde eksempler til at forstå det nuværende #MeTooInceste opgør i Frankrig. Vi skal forbi libertineren og den depraverede, provokunstneren og den søde hævn.

Sadismefaderens vej fra forbud til nationalskat

Marquis de Sade: ’120 dage i Sodoma, eller Libertinismens skole’ (1785)