Roskilde Festival ’håber meget’ på at blive afviklet i år. Eksperter er skeptiske

På Roskilde Festivals hjemmeside tæller uret ned til åbningen af de store plæner på Roskilde Dyreskueplads. I skrivende stund er der 163 dage, tre timer, 27 minutter og et sekund igen.
Men tæller uret ned til orange skuffelse eller orange eufori?
Direktøren for Roskilde Festival, Signe Lopdrup, lufter en forsigtig optimisme. »Den vaccineplan, der er blevet lagt frem, har givet meget store forventninger og håb, også blandt vores gæster for, at der kommer til at være en festival til sommer. Men vi bevarer den forsigtige optimisme, for vi har også lært, at det er en usikker verden, vi navigerer i,« siger hun.
Som det er lige nu, forventer Sundhedsstyrelsen, at alle voksne danskere, som ønsker det, er vaccineret den 27. juni. Det er dagen efter, Roskilde Festival begynder.
»Vi tolker det sådan, at man med nogenlunde sindsro kan planlægge aktiviteter efter den dato,« siger Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live, der er en interesseorganisation for spillesteder og festivaler i Danmark og er med til at planlægge, hvordan de danske festivaler skal håndtere corona.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »