Kommentar
Læsetid: 2 min.

Sociale medier har været med til at skabe Trump, og de må tage ansvar for deres indhold

Det er et skråplan, når den frie verdens leder udelukkes fra mainstreamplatforme som Facebook og Twitter, men det er ikke nødvendigvis forkert. Uanset hvad kaster det vigtigt lys på de sociale mediers ansvar for den information, de fylder folk med
Flere gange i 2020 har Twitter markeret Trumps tweets med advarsler om, at de indeholder usandheder. Onsdag tog Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat konsekvensen og blokerede midlertidigt den amerikanske præsidents adgang til medierne. De mente, at han kunne opildne til uro.

Flere gange i 2020 har Twitter markeret Trumps tweets med advarsler om, at de indeholder usandheder. Onsdag tog Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat konsekvensen og blokerede midlertidigt den amerikanske præsidents adgang til medierne. De mente, at han kunne opildne til uro.

Roberto Schmidt

Kultur
8. januar 2021

Det var på Facebook, Snapchat og Twitter, at Donald Trump – USA’s præsident et par uger endnu – opfordrede sine følgere til at komme til Washington, D.C. Han bad dem rejse til USA’s hovedstad for at lægge maksimalt pres på Kongressen, før den onsdag skulle godkende delstaternes valgresultat officielt og sætte punktum for præsidentvalget 2020.

Og onsdag aften dansk tid var de der så. De fleste mænd, stort set alle hvide. Udstyret med flag, bannere, køller og smartphones stormede de i hundredtal Kongressen og tiltvang sig adgang til de pompøse bygninger. Mange med røde Make America Great-kasketter, andre med pelshuer og horn i panden.

Det var præsidenten, der havde inviteret dem, og nu var de her. Politiske kommentatorer kaldte begivenhederne et terrorangreb og et kupforsøg. Kongresmedlemmer gik på sociale medier og opfordrede ordensmagten til at bryde ind og demonstranterne til at stoppe.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Sociale medier skal pålægges udgiveransvar.

Google, Facebook, Twitter og alle andre der stiller spalteplads gratis til rådighed for alle, skal pålægges samme ansvar for udgivelser som dagblade, tv- og radiostationer. De skal have en ansvarlig redaktør og kan passende skaffe indtægter til dette med en afgift på brugerne.

Platformbrugerne skal desuden begrænses i deres udgivelser, så disse kun kan læses af de modtagere som afsender, specifikt, har bestemt. Sådan som det oprindelige email-system, var organiseret. Annoncer undtages naturligvis.

Ete Forchhammer , Henrik Clausen, Gert Romme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Åh, hvilken herlighed.

I det øjeblik de sociale medier gør sig til herre over, hvad der må publiceres, og ikke mindst hvem der må, er det forkert. Og hvis de ikke gør sig til herre, har de et medansvar for, hvad de publicerer og alt det, der følger i kølvandet. Inklusive borgerkrig og atombomber.

Måske man skulle skyde mindre mod de sociale medier efterhånden? For hvert tweet Trump leverer, bliver det ganget op med en million af de etablerede medier i et desperat forsøg på at nå samme grad af omtale og clicks.

Først ukritisk, dernæst ironisk, sarkastisk. Men altid med samme blik for øje: Det bliver ikke os, der ignorerer. Det er ikke vores skyld.

Ruth Sørensen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen Voigt, lars pedersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvad var først, hønen eller ægget?
That is the question.

De såkaldte mainstream medier har det problem, at de er blevet secondhand news, dvs at de nu hele tiden vidererapporterer hvad der sker på de gængse sociale medier uden at have reflekteret over udgivelserne og deres validitet.
Det sker først retrospektivt, og det går hurtigere og hurtigere.

I mellemtiden har de sociale medier selv intet ansvar for, hvad de publicerer. Det vælger de selv.

Et eller andet sted bør der opstå et kompromis.
Det er ikke uden konsekvenser at lade usandhederne flyde frit uden konstante faktacheck og modereringer.

Lillian Larsen, Eva Bertram, Ete Forchhammer og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

"[Sociale medier] er magtfulde kuratorer, der ligesom traditionelle medier er ansvarlige for den information, de fylder folk med."

Det er jo svært at være uenig. Ord er magt, og kan som al magt misbruges til at undergrave samfund og demokrati. Her er nogen andre ord:

"For at sikre en åben debat må selv de mest rabiate synspunkter bringes op til overfladen. Trumps militante og hadefulde ytringer er – desværre – magtens stemme. Derfor skal den høres. Selvom ønsket om at kvæle den er forståeligt fristende."

Nå, ja, undskyld, det var (let omskrevet) hvad Information skrev på lederplads 6. juni sidste år.

Er vi nu helt sikre på at det her ikke bare er et udslag af (gisp!) cancel culture?

Spøg til side; vi har alle lov til at blive klogere. Nu mangler vi bare at de traditionelle medier holder op med at stirre stift på de sociale konkurrenter, og også vender det kritiske blik indad. Trump og ligesindede har – især i USA, men også herhjemme – fået voldsom lang snor de sidste fire år. Traditionelle medier har langt mindre indflydelse end de sociale ditto nu om dage, men det betyder ikke at de er ansvarsløse.

Eva Bertram, Ruth Sørensen, Ete Forchhammer , Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Det er vel ret simpelt: “Money makes the world go around.”

Steffen Gliese

Samfundene svigter deres ansvar ved at svigte undervisning, oplysning og uddannelse til frihed som deres første prioritering!
Demokratiets styrke er, at det tvinger de privilegerede til at bruge betydelige ressourcer på at løfte det store flertal, fordi man ellers vil se kaos og undergang. Massens pres er det bedste redskab til at fremme et progressivt samfund - og det er på tide, at Socialdemokratiet vågner op igen og gør dette til sin væsentligste rolle i stedet for at have travlt med at adfærdsregulere befolkningen.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Censur er helt sikkert svaret når nogen siger noget vi eller de ikke kan lide.