Digt
Læsetid: 2 min.

Thomas Boberg skriver digtet: ’Ode til Glostrup’

Nej, Glostrup er ikke det værste der kunne ske. Glostrup er det bedste der kunne ske, skriver digteren Thomas Boberg i nyt digt til Information
Thomas Boberg har skrevet digtet: 'Ode til Glostrup'. 

Thomas Boberg har skrevet digtet: 'Ode til Glostrup'. 

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
22. januar 2021

Digteren Thomas Boberg valgte at modbevise digteren Henrik Nordbrandts nye digt ’Glostrup’ om Glostrup som det værste, der kan ske.

Det gjorde han med et digt. Et digt om Glostrup som det bedste, der kunne ske.

Ode til Glostrup

Duerne flyver op i den triste tid.
Maskemenneskene.
Mundbindszombierne.
Her går vi.
Her lever vi
den hullede eksistens
i angst for hinanden
og smittedøden.

Mågerne skriger i den triste tid.
Det grå regime
driver ned ad murene.
Graffitien blegner.

I nat i en drøm
brækkede jeg mig ud over det hele
alt skidtet flød i en sort slimet slange
ned ad trappen
ud på gaden
og blev et med den triste tid.

Jeg stod op i mit gamle forstyrrede træ.
Kronen rystede diamantdråberne
i en munter vifte
som et ansigt der ikke kunne holde
smilet tilbage.

Saften skyder i mine lemmer.
Saften drikker jeg med mine cellers millioner af munde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her