Interview
Læsetid: 7 min.

Woody Allen: ’Arbejdet tjener som en distraktion fra livets ubehagelige realiteter’

Som dreng flygtede Woody Allen ind i biografens alternative virkelighed. Som voksen begyndte han selv at skrive og instruere film og kunne på den måde holde livets mere ubehagelige sider på afstand. Information har talt med den amerikanske komiker, skuespiller og instruktør i anledning af selvbiografien ’Apropos ingenting’
»Jeg tilbragt mit liv i selskab med talentfulde, smukke kvinder og flotte mænd,« siger Woody Allen i et interview om hans selvbiografi ’Apropos ingenting’. Her er han flankeret af Emma Stone og Parker Posey til premieren på ’Irrational Man’ til filmfestivalen i Cannes i 2015.

»Jeg tilbragt mit liv i selskab med talentfulde, smukke kvinder og flotte mænd,« siger Woody Allen i et interview om hans selvbiografi ’Apropos ingenting’. Her er han flankeret af Emma Stone og Parker Posey til premieren på ’Irrational Man’ til filmfestivalen i Cannes i 2015.

Andreas Rentz

Kultur
21. januar 2021

»Det ville være svært at fortælle om mit liv på en oprigtig måde uden at tage det med. Det var en så ulykkelig og så stor en oplevelse i mit liv. Så jeg skrev om det,« siger Woody Allen over telefonen fra New York.

Jeg har længe gerne villet tale med den amerikanske komiker, skuespiller og instruktør om den selvbiografi, han fik udgivet i USA i april sidste år – efter at det oprindelige forlag skrottede udgivelsen på grund af voldsom kritik – og som kom på dansk i november. Det har dog været svært at få en aftale i stand, men nu er det omsider lykkedes.

Vi begynder med at tale om de beskyldninger om overgreb på Woody Allens og Mia Farrows dengang syvårige datter, Dylan, som den nu 85-årige instruktør blev genstand for i 1992, og som stadig forfølger ham. Det er beskyldninger, som aldrig er blevet bevist, tværtimod: Myndighederne afviste beskyldningerne efter ikke bare én, men to uafhængige undersøgelser. Mia Farrow (og datteren) har dog fastholdt deres anklager lige siden.

Kontroversiel affære

Hele den kontroversielle affære fylder et langt kapitel i Woody Allens selvbiografi, Apropos ingenting, der begynder med hans opvækst i Brooklyn og fortsætter frem til nu, hvor han stadig laver film og bor sammen med sin kone og deres to, snart voksne døtre i New York. Allen fortæller åbent og ærligt om forholdet til Mia Farrow, hvor forelsket i hende han var i begyndelsen, og hvor god en skuespiller, han syntes, hun var.

Kapitlet slutter med det voldsomme brud mellem de to, efter at Mia Farrow fandt intime billeder af sin og André Previns voksne adoptivdatter, Soon-Yi Previn, hjemme hos Woody Allen – Allen og Mia Farrow var ikke gift og boede aldrig sammen, og Soon-Yi Previn er i dag hans kone – og beskyldningerne om overgreb, der altså blev en del af en grim forældremyndighedssag.

»Jeg ville ønske, at det ikke behøvede fylde så meget i bogen, for jeg ville hellere dvæle ved teaterhistorier og showbusinesshistorier, men bogen kunne kun fylde et vist antal sider, og jeg var nødt til at skrive om sagen,« siger han.

»Jeg ville ikke have, at man skulle kunne sige, at jeg var ude på at undgå den. Den er en del af min historie, og jeg ville skrive den ned, og jeg synes, at jeg fik den nedskrevet, nøjagtig som det skete.

Ethvert tænkende menneske

Beskyldningerne fik ny næring i forbindelse med #MeToo-bølgen i efteråret 2017, ikke mindst fordi en af bannerførerne i afsløringerne af Harvey Weinstein var Woody Allen og Mia Farrows søn, journalisten Ronan Farrow. Ronan Farrow, der var fire år gammel i 1992, har på sociale medier og i interview bakket sin mor og søster op og flere gange opfordret til boykot af sin far, blandt andet da Apropos ingenting først var planlagt til udgivelse.

Folkestemningen er i dén grad ikke på instruktørens side, selv om et tredje, lidt ældre barn, Moses Farrow, tager sin fars parti og afviser, at Woody Allen har gjort noget galt. Moses Farrow var til stede den dag, hvor overgrebet angiveligt fandt sted, og han siger, at det ikke passer.

Jeg spørger Woody Allen, om han godt kan forstå, hvorfor nogle mennesker er i vildrede og ikke ved, hvem de skal tro på i den ulykkelige sag. Det kan han umiddelbart ikke.

»Det blev meget, meget grundigt efterforsket, da det skete,« siger han.

»Det blev undersøgt af to meget respekterede organer, som normalt tager sig af den slags. Det blev afvist dengang, og det burde have været afslutningen på det. Det var ikke en lemfældig undersøgelse. Den ene instans efterforskede sagen i seks måneder. Den anden efterforskede sagen i mindst et år. De talte med alle involverede ned i mindste detalje, læger, alle. Og begge nåede frem til den samme konklusion: At der aldrig var sket noget. Det var noget, der foregik i barnets fantasi. Hun var blevet manipuleret med. Og det burde have været det.«

Det er kun, hvis man ikke gider bruge tid på at sætte sig ind i sagen, men blot nøjes med at læse overskrifter, at man kan være i tvivl, understreger Woody Allen: »For enhver, der bruger bare 15 minutter på sagen og tjekker dens fakta, burde det stå lige så klart, som det gjorde for dem, der efterforskede sagen dengang, at der ikke er noget at komme efter.«

Aktiv som altid

Tilsyneladende har kun få sat sig ind i sagen – eller også har de og er nået til en anden konklusion. I hvert fald er Woody Allen blevet lidt af en persona non grata i USA. Flere skuespillere har fortrudt, at de har arbejdet sammen med ham, deriblandt Timothée Chalamet, Greta Gerwig, Kate Winslet.

Andre, deriblandt Alec Baldwin, Scarlett Johansson og Diane Keaton, har dog udtalt, at de tror på ham og resultatet af myndighedernes undersøgelser.

Men beskyldningerne har gjort det svært for Woody Allen at få finansieret sine film. Hans seneste, Rifkin’s Festival, er således produceret for spanske penge og foregår på en filmfestival i Spanien. Det er også en kamp for ham at få filmene ud i biograferne, ud til det publikum, der engang elskede ham så højt – og for en stor dels vedkommende stadig gør det, især i Europa.

Det har dog ikke taget pippet fra instruktøren, der er så aktiv som altid. Apropos ingenting er skrevet i en pause mellem to film, og da jeg taler med ham, er han lige blevet færdig med manuskriptet til sin film nr. 50, som han regner med snart at skulle optage. Vi skal bare lige over den pokkers pandemi.

Ufarlige problemer

»Dagene er meget, meget tomme, fordi intet sker. Det er frygteligt,« siger Woody Allen og lyder lidt trist i telefonen.

Derfor er hans arbejde også så vigtigt for ham. Det er en måde at holde sig beskæftiget på, så han ikke tænker for meget over alt det forfærdelige, der foregår i verden.

»Arbejdet tjener som en distraktion fra livets ubehagelige realiteter. Hvis jeg står op om morgenen og hele dagen er optaget af at få anden akt af et teaterstykke til at virke eller er optaget af et filmmanuskript, eller hvordan jeg gør en historie, jeg gerne vil skrive, morsom, så tænker jeg ikke på andet,« siger han.

»Det er den slags problemer, som man kan være optaget af en hel dag, og det er ikke farlige problemer. Hvis ikke man løser dem, sker der ikke noget frygteligt. Men de egentlige problemer, man har i livet, er ret frygtelige, og hvis man ikke tager sig af de kriser, der måtte opstå i ens liv, kan det få alvorlige konsekvenser. Jeg skriver for at distrahere mig selv, og det afholder mig fra at tænke ubehagelige og morbide tanker og forhindrer virkeligheden i at snige sig ind på mig og invadere min tankegang.«

En helt anden verden

Og sådan har Woody Allen haft det hele livet. Det er en af grundene til, at han var så tiltrukket af den showbusiness, han allerede som meget ung blev en del af, først som vittighedsforfatter på tv, siden som standupkomiker, manuskriptforfatter, filminstruktør, dramatiker og skuespiller.

»Da jeg var dreng, flygtede jeg ind i biografen og filmenes underholdende virkelighed,« siger han, og jeg kommer til at tænke på varme, morsomme og nostalgiske film som The Purple Rose of Cairo, Broadway Danny Rose og ikke mindst Radio Days, der alle trækker på Woody Allens egne barndomsoplevelser med radio og film.

»Man levede i en helt anden verden. Man sad i mørket og kiggede på en stor skærm og smukke kvinder og flotte mænd, der levede liv, som førte én ud af ens egen, kedelige tilværelse. Jeg har brugt mit voksenliv på at flygte om på den anden side af kameraet. Jeg tilbragt mit liv i selskab med talentfulde, smukke kvinder og flotte mænd. De er alle meget vittige og begavede, og jeg arbejder med kostumer og musik og en verden af uvirkelighed. Jeg har skabt myter og historier, og det har afholdt mig fra at skulle forholde mig til virkeligheden det meste af tiden. På den måde har mit liv været behageligt.«

Fantastisk at gå i biografen

Har det så også været behageligt at skrive Apropos ingenting – i øvrigt en typisk titel for Woody Allen, der altid har været meget kritisk over for sine egne film; selv kalder han det for en realistisk opfattelse af sine evner – og derigennem vende tilbage til barndommen og opvæksten i Brooklyn, den lange, blomstrende karriere og de senere års store problemer? Eller har det også været lidt smertefuldt?

»Det har på ingen måder været smertefuldt,« siger han og lyder, som om han mener det.

»Det har været en fornøjelse. Det var sjovt at tænke tilbage og nostalgisk mindes det gamle nabolag og min far og mor og kusine og de venner, jeg havde, da jeg voksede op. Og de mange problemer, jeg havde i skolen, og hvordan jeg kun ønskede at blive en del af showbusiness, og hvordan jeg så kom ind i showbusiness. Og hvor fantastisk det var at gå i biografen, da jeg var yngre – hvor rendyrket tilfredsstillende en oplevelse, det var, hvorfor jeg gik i biografen hele tiden.«

Jeg får fornemmelsen af, at Woody Allen glæder sig lige så meget til at komme i biografen, som alle os andre, når pandemien forhåbentlig snart er ovre. Mest af alt ser han dog nok frem til at komme i gang med den næste film. Arbejdet holder ham i gang og hans tanker væk fra de mere ubehagelige sider af verden – og måske også af hans liv.

’Apropos ingenting’ er udkommet på Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Hvordan slipper man af med sådan en modbydelig anklage.

Anders Sørensen

@Freddie Vindberg, det er svært at slippe af med anklager af slig art, når man knalder og indgår partnerskab med sin stedadoptivdatter. At man gør det, betyder naturligvis ikke, at man også har begået overgreb mod en 7-årig, men det gør det svært at slippe af med anklager.

Derudover har Woody Allen unægtelig også en tendens til i sine film at indtage hovedrollen som den gamle mand, der knepper unge piger. Og det har han da lov til, bevares. Men det gavner nok ikke hans sag.

Tror jeg, at han er skyldig i overgreb? Ja.

Freddie Vindberg

Anders, okay, så vil jeg også være med.

Tror jeg, at han er skyldig i overgreb: Aldrig i livet!

Kurt Lindy Hansen

Jeg kan godt sætte mig ind i, at et arbejde som Woody Allen har, kan være et middel til at holde en til tider ubehagelig virkelighed på afstand. .

henrik poulsen

Anders Sørensen:
"Derudover har Woody Allen unægtelig også en tendens til i sine film at indtage hovedrollen som den gamle mand, der knepper unge piger."

Hvilke film tænker du på?

Anders Sørensen

@Henrik Poulsen, du har aldrig set en Woody Allen-film, hvor han er gammel og dater meget yngre kvinder? Du kan simpelthen ikke se det, mønstret?

Jeg stoppede med at se Woody Allen-film, da jeg så mønstret. Måske du kommer dertil på et tidspunkt.

Henrik Ovesen

Mette Wandel: Woody Allen har været for en domstol, men blev frikendt. Der var intet at komme efter. Det var og blev påstande og den person der "vidnede", blev af dommeren beskrevet som "Instrueret". Efterfølgende har Woody Allen og hans kone adopteret to. Det havde aldrig kunnet lade sig gøre, hvis han var blevet dømt.
Anders Sørensen: Den 7-årige pige du taler om var 21 år og studerede på universitetet. Når du postulerer, at "Woody Allen har en tendens til i sine film at indtage hovedrollen som den gamle mand, der knepper unge piger", er du nødt til, for din egen troværdigheds skyld, at nævne titlerne på ihvertfald et par af disse. Ellers placerer du dig i samme kategori som Mia Farrow.

henrik poulsen

Nej Anders Sørensen,jeg kan ikke se mønsteret med Woody Allen som "gammel mand,der knepper unge piger.Jeg har ellers set dem alle bortset fra de 2 sidste,der mig bekendt ikke har gået i danske biografer.Du må skære det ud i pap for mig,jeg er virkelig nysgerrig.Et pænt antal tak,ellers er der ikke noget "mønster"

henrik poulsen

Det er forresten en god bog,han har skrevet.Intelligent oplysende og morsomt.Anbefales til alle fans