Interview
Læsetid: 12 min.

Christina Hesselholdt: At skrive om min far har revet en masse anden fortid med sig

Christina Hesselholdt vender med sin kommende bog tilbage til romanserien om alter egoet Camilla og hendes venner. I de syv år, der er gået siden sidste bind i serien, er verdens elendighed blevet mere presserende og splittelsen større. Det mærker man på Hesselholdts karakterer

Christina Hesselholdt skriver nok om tunge ting som tab, sorg og truet natur. Men ud over den komiske sans, hun mestrer, er der i hendes landskabsbeskrivelser en nærmest boblende energi, der giver hendes bøger en imponerende lethed.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
26. februar 2021

Skovbrand og forbrændte dyr er det første, man bliver præsenteret for i Christina Hesselholdts nye roman, Feje blade sammen op mod vinden. En ultrakort skovbrandsscene står som prolog og slår den katastrofiske tone an, inden romanen genoptager skildringen af den venneflok, som Christina Hesselholdt første gang portrætterede i Camilla and the horse fra 2008. Venneflokken, der består af litteraten Camilla, forfatteren Alma, skolelæreren Alwilda, magisteren Edward og lægen Kristian, gik igen i Hesselholdts tre følgende bøger. Romanserien, der er blevet udgivet samlet med titlen Selskabet, er blevet hyldet som et højdepunkt i hendes forfatterskab.

De har skiftedes til at have ordet, mens de rejser, fester, forelsker sig og diskuterer livets skønhed og grumhed. Camillas rygplagede mand Charles forlod hende og serien i dens tredje roman, Selskabet gør op fra 2012.

Det er ingen hemmelighed, at romanerne trækker på selvbiografisk stof, og i Agterudsejlet fra 2014 får Camillas mor, som hun er meget tæt knyttet til, kræft og dør. Ligesom det var sket i Christina Hesselholdts eget liv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Regeringen og eksperterne bukkede under for presset fra pengemændene og lobbyisterne. 3. bølge slippes løs på os. Forfra, om igen, om igen, om igen. Hvor er det fortvivlende. En sorgens dag - vi burde flage på halv.