Baggrund
Læsetid: 15 min.

Kan kunstig intelligens skrive som Yahya Hassan og H.C. Andersen? Vi har gjort forsøget

Den kunstige intelligens GPT-3 har imponeret eksperter verden over. Den er i stand til at skrive, så man har svært ved at kende forskel på, om det er GPT-3 eller et menneske, der står bag. Information har testet mulighederne og spurgt eksperter, hvordan kunstig intelligens også kan komme til at påvirke skønlitteraturen i fremtiden
Den kunstige intelligens GPT-3 har imponeret eksperter verden over. Den er i stand til at skrive, så man har svært ved at kende forskel på, om det er GPT-3 eller et menneske, der står bag. Information har testet mulighederne og spurgt eksperter, hvordan kunstig intelligens også kan komme til at påvirke skønlitteraturen i fremtiden

Mia Mottelson

Kultur
2. februar 2021

I Kongens Lyngby sidder en af de få danskere, som har adgang til verdens mest avancerede skrivende kunstige intelligens. Algoritmen hedder GPT-3, manden med adgangen hedder David Kofoed Wind. Han er direktør i egen virksomhed og har en ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet. I hans hus, midt i byggerod og legetøj, står en stor, poleret computerskærm, med hvad der ligner et tomt Word-dokument med en blinkende cursor.

Men tomt er dokumentet ikke. Bag cursoren gemmer sig en af de mest interessante og vigtigste kunstige intelligenser nogensinde. En kunstig intelligens, der skriver langt mere sofistikeret, end tidligere kunstige intelligenser har været i stand til.

Det er firmaet OpenAI, som står bag algoritmen GPT-3, og skal man have fingeren på pulsen i forhold til udviklingen af kunstig intelligens, er det en god idé at følge netop den virksomhed. Firmaet er blandt andre stiftet af Elon Musk, som står bag bilfirmaet Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX. Tilbage i september investerede Microsoft en milliard dollar i det hastigt voksende firma.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Og hvor meget energi har udviklingen og træningen af GPT så brugt - oh hvor meget co2 har den dermed udlet?? Så vidt jeg har hørt er det ufattelige mængder af energi AI bruger både ved træning oplæring og ved brug.

Margit Johansen

Hallo, optur at at følge GPT-3, mon der er en ånd i maskinen? Hedder den Simon? kan den undgå Digterskolens forvaske program? forlænget tørretid i forlagenes algoritmer? Og den evige tumbling mellem linjerne i de skønlitterære universer? Vi hepper på GPT-3 - og går elektrisk længe før 2030. .Jeg er ikke en robot skriver jeg

Tommy Gundestrup Schou

Den kan sikkert blive klog nok til at skrive som H. C. Andersen. Det bliver sværere at gøre den dum nok til at skrive som Yahya Hassan. Efter min mening.

Hurrahhhh.
Fremtiden er sikret. Kloden brænder godt nok sammen, men robotterne overlever og kan bringe planeten videre. Er det ikke bare skønt. Jeg kan uden dårlig samvittighed lægge mig til at dø, når den tid kommer, velvidende at alt går videre som før - og nu med en litteratur, der overgår alt, hvad vi har set før.
Nåeh ja: Jeg er ikke en robot.

I, for one, welcome our new, robot overlords!

Jan Henrik Wegener

Gad vide hvor.meget af den offentlige debat AI deltager i.
Om så læseren tror eller ikke tror dette e skrevet af en AI må være op til vedkommende.

Skønt måske er det mange gange I et spørgsmålet gælder.

Hvor i koden er: drifterne, lidenskaben, kroppens erfaring, dødsangsten, tvivlen, fryden, kærligheden, vreden, skønhedssansen, erindringerne? Bare for at nævne noget af det der er digtningens råstof

Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Anders Reinholdt og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Det generer mig umiddelbart, at falbyderen af GPT-3 benævner sig "OpenAI" og derved smykker sig med lånte fjer fra open source verdenen. Derudover er jeg ikke særlig imponeret af de i artiklen citerede eksempler på algoritmens litterære udgydelser. Og jeg er i særklasse skeptisk overfor forventningen til, at den vil kunne aflevere oversættelser af litterære tekster, der ofte vil have deres attraktion i flertydigheder. Den menneskelige oversætter er en kunstner, der frembringer sit eget værk i sin fortolkning af det originale værk. Den fortolkende oversættelse forudsætter i min optik et levet liv i dets følelses- og erfaringsfylde. Byg mig en algoritme, der indbefatter dette.

Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Jan Fritsbøger og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Kunstige intelligens bliver den største udfordring mennesket kommer til at stå over for for fremtiden. Men som al anden menneskelig skabt udvikling er den ustoppelig. Og det lige meget, hvor ødelæggende den end ender med at blive.

Jan Fritsbøger

nu er forfatterskaber jo andet end intelligens, en AI kan måske lære at simulere et levet liv, men den kan ikke leve et, og kan man overhovedet simulere de følelser som et levet liv indebærer, godt nok kan en robot vise følelser men betyder det at den faktisk føler ?

Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

...Og hvorfor er det så sådan? Hvorfor er der ingen, som stopper i tide? Fordi 1 ud af 5 top ledere er psykopater.

Jamen hvis den nu skulle have en fremtid, så bliver den helt sikkert nødt til at indgående at studere Freud og psykoanalysen generelt. Det kommer til at vare årtusinder før den har fattet det.

Hvis jeg forstår det rigtigt, skriver den til man stopper den. Det er med andre ord mennesket der vurderer hvornår der er kommet en tekst ud af det som er færdig, sammenhængende, helstøbt eller hvad man nu vil kalde det.
Hvis den skal ende med skrive tekster selv, er den nok nødt til at kunne analysere og genskabe forskellige måder at komponere tekster på.

Anders Sørensen

Jeg forstår ikke den defensive tilgang. Hvis AI i løbet af ganske få år vil være lige så god eller bedre til at skrive, end såkaldte mennesker af kød og blod er det, så er det vel et fremskridt på linje med al anden optimering?

Hvorfor læse H.C. Andersen, hvis A.I. Andersen kan gøre det bedre? Hvorfor køre i hestevogn, hvis man kan køre Tesla? Hvorfor sende e-mails, når man kan håndskrive? Hvorfor bruge kniv og gaffel, når man kan gribe til fadet med næverne som ægte mennesker? Hvorfor male på lærred, når man kan male i huler?

At AI overtager forfattergerningen er ikke en trussel. Det er en måde at løse forfatteren fra sin trældom. Nu får han, M/K, pludselig tid til at leve i stedet for at være bundet til pen og papir.

Hvad skal vi med AI til at skrive litteratur, det er ikke forfattere vi mangler.

Anders Sørensen

@Henning Kjær, præcis. Vi mangler AI, så vi slipper for at skrive litteratur og kan tage os af alt det, vi mangler.

Det ville være skidegodt, om AI tog sig af at løse de latterlige problemer, mens menneskeheden bedrev litteratur i mellemtiden.

Problemet er bare, at litteratur er overflødigt og i sidste ende intet andet end et ego, der søger sig hævdet.