Promising young woman
Læsetid: 10 min.

Hvor lækker skal man være for at spille voldtægtsoffer?

En filmanmeldelse i Variety har sat gang i en debat om vurderingen af kvindelige skuespilleres udseende. Men sagen handler om meget mere: Bag den lurer en af de store myter om voldtægt, nemlig at det er noget, der sker for attraktive kvinder. Dem, der lokker mænd. Og det kunne de jo så lade være med
En filmanmeldelse i Variety har sat gang i en debat om vurderingen af kvindelige skuespilleres udseende. Men sagen handler om meget mere: Bag den lurer en af de store myter om voldtægt, nemlig at det er noget, der sker for attraktive kvinder. Dem, der lokker mænd. Og det kunne de jo så lade være med

Entertainment Pictures

Kultur
5. februar 2021

I en scene i den nye film Promising Young Woman bliver hovedpersonen, den 30-årige barista Cassie (Carey Mulligan), fulgt døddrukken hjem fra en bar af en mand. Eller det vil sige: Det er, hvad han tror. I virkeligheden har hun, pinlig ædru placeret sig selv i natten som en lokkedue for mænd, der naturligvis – for de er jo ’the good guys’ – følger forsvarsløse kvinder hjem.

Og så tager hvad de vil have. Mens han ligger oven på hende, spørger hun famlende og snøvlende: »Hvad er det, du laver?«.

Han tysser på hende, hvorefter hun sætter sig op i sengen, spændt som en fjeder og spørger, denne gang med klokkeklar og ikke spor beruset stemme: »Hvad er det egentlig, du laver?«

Og det gør hun aften efter aften: Lader sig følge hjem af en mand i en lade-som-om-brandert og venter på det rette øjeblik. Cassie er nemlig på hævntogt. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Glimrende artikel, tak for den. Det er dog ikke fra The Crown, at Carey Mulligan er bedst kendt, for den spiller hun ikke med i :-)

Anna von Sperling

Korrekt! Det gjorde instruktøren. Jeg undskylder fejlen!

Poul Anders Thomsen

Jeg har, hvis man spagt må bidrage med en passiv observation, fra eget bagsæde i biffen, ved indtil flere lejligheder, ikke kunne undgå at bemærke, at skuespilleren oftere end ej er smukkere, mere veltalende, bedre til at synge og komme med comeback-lines på stedet end man har fantasi til at forestille den virkelig karakter i har virkeligheden. Mange gange sidder håret og mackuppen endda perferk og uanset om de lige har kastet sig ud af et vindue fra 5 sal. Man kunne næsten få den tanke nogen har taget sig kunsteriske friheder, for at øge min empati for karakteren, mens de prøver at få en bestemt fremstilling frem. Nogle gange virker det næsten castet og instrueret.

Emil Davidsen, Alvin Jensen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

Sig mig engang: Er jeg det eneste menneske i kongeriget der har hørt efter i biologitimerne i skolen?
Det handler jo om alfahunner og alfahanner som i enhver anden gruppe af primater. Det er først når vi bliver erstattet af robotter (det varer nok lidt endnu), at vi slipper af med behovet for at skelne mellem hanner og hunner.
I mellemtiden er det dog fint nok, hvis de damer (grimme såvel som smukke (Whatever?))vil være så venlige at tage ansvar for deres del af elendigheden.

Anders Sørensen

Det er ekstremt problematisk, at man søger at lede diskussionen til et andet sted, end den bør være. Udgangspunktet er Varietys synspunkt om, at Mulligan ikke er læker nok til plausibelt at score mænd på stribe.

Det er hun definitivt. Hun kunne endda have været 20 kilo federe og 80 % grimmere og stadig have kørt det samme stunt succesfuldt. Hun ser godt ud efter enhver objektiv standard. Men det var ikke godt nok for Variety.

Hvorfor ikke? Jo, fordi anmelderen blev pissesur på filmen, fordi han følte sit køn udstillet. Som flere i kommentarsporet ovenstående gør det uden overhovedet at have set den.

Filmen beskriver ikke alle mænd som voldtægtsforbrydere. Men den sætter fingeren på et ganske ømt punkt, nemlig det, at ganske mange mænd udnytter fulde kvinder under dække af, at de - mændene - er beskyttere og galante individer. Det sker i nattelivet hver ENESTE dag.

Jeg synes ikke, man bør tolke filmen så voldsomt. Den er underholdende, men ikke så meget mere. Det er sjovere at tolke mandereaktionen, der umiddelbart mest består af, at SÅDAN ER MÆND IKKE! FUCKING KVINDER MED DERES MANDEHAD!!

Ret beset er det vel forsmåede betahanner, der bjæffer.

Eva Schwanenflügel, M/K S, Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Inge Lehmann, Randi Seeberg Løbger og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er som om der er gået inflation i, at lave kedelige, ligegyldige og billige film. Den her er ingen undtagelse.

Jeppe Lindholm

Corona film. Nu, hvor alverdens biografer er lukkede.

Anders Sørensen

@Jeppe Lndholm, den er ikke kedelig. Den er ikke ligegyldig. "Billig" kommer lidt an på, hvad du mener. Er det produktionsmæssigt, eller synes du, at dens tematik er for billig?

Det er, som om der er gået inflation i at mene ting, uden at man har en tilstrækkelig kvalificeret mening om samme.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

"Jeg reagerede også fordi det er en del af et meget almindeligt mønster, hvor de samme kvinder, som kæmper voldsomt imod enhver brug af negative kønsstereotyper om kvinder, føler sig berettiget til at viderebringe de mest nederdrægtige negative kønsstereotyper om mænd."

En vikarierende kampplads hvor mænd og kvinder, som ikke forstår at kapitaliseringsparadigmet driver (og desuden forulemper og forrår) dem - og at kønnenes såkaldte emancipation er blevet en dekadent vikar, eller sutteklud, for menneskelig trivsel og glæde.

Hov, hvor = for

"Det er sjovere at tolke mandereaktionen, der umiddelbart mest består af, at SÅDAN ER MÆND IKKE! FUCKING KVINDER MED DERES MANDEHAD!!
Ret beset er det vel forsmåede betahanner, der bjæffer."

Se. Det er det had og den foragt for "betahanner" der serviceres med film som denne.

Er der så en modsvarende genre hvor kvinder er skurkene? Næ, når kvinder er skurke er mændene endnu værre og "det gør godt" at se mændene knust.

Mænd kan lære meget af diskussioner som denne.

Bemærk hvordan Mads Jakobsens kommentar illustrerer at rækken af gensidige postulater om krænkelser er endeløs - og at berettigelsen snildt kan konstrueres, hvormed der opstår en forestilling om en meget real kamp, som tilsyneladende giver anvendelig læring (men den giver udelukkende ekkokammer-erfaringer).

Hanne Utoft, hvis du mener det er et postulat, at der ikke findes genre af film om ædle mænd der tager hævn over rækker af onde kvinder, så nævn et par stykker. Nævn en film, hvor hoved attraktionen består i at vi som publikum inviteres til at holde med en mand der giver forskellige kvinder deres "bekomst." Eventuelt med et par medfølgende, positive, omtaler i Information.

Eller, alternativt, kan du indrømme at forestillingen om en symmetri i "kønskampen" i sig selv er et ekkokammer-skabt postulat.

Mads Jakobsen, har du set Parfumen? Den er baseret på romanen af samme navn (skrevet af Patrick Süskind) - og beskriver en ung mand, som i jagten på den perfekte duft hævner dén omsorgssvigt, han helt fra fødslen blev udsat for af sin mor (subs. den ukendte fader). En film som Oppressed Majority skildrer også krænkelser af mænd, men (som min pointe handlede om) der er nok meget langt mellem film, hvor mænd udfører en i filmens narrativ berettiget/umiddelbart forståelig, eller ligefrem sympativækkende, hævn på kvinder som (seksuelt/følelsesmæssigt) har krænket dem.

Jeg er i øvrigt enig i at kønskampens narrativer fortsat har stærkest rødder i kvindens udsathed og mandens fortrædeligheder, og det forstemmende er jo at kampen i sig selv vil hindre at en frigørende, kampafsluttende ligevægt opstår, fordi kampen er blevet målet med kønskampdiskursen. Den anviser ikke en mulig ligevægt, fordi kønsstereotyperne indgår i en økonomisk virkelighed (systemdynamik) - de er varer i et komplekst kapitalakkumuleringsparadigme (økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, erotisk kapital etc.), som bryder sammen uden kampen (og dens motiverende andragender, rekvisitter og betegnere m.m.).

Kurt Nielsen, Kenneth Graakjær og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Oppressed Majority kender jeg ikke, men som jeg husker omtalen af Parfumen, så handlede den om en seriemorder med et særligt gimmick, en tosse med en tvangsadfærd, ikke en helt som vi skulle holde med.

Og igen, hvis situationen var symmetrisk, hvis der var et marked for "den anden side" ville disse film blive produceret regelmæssigt. Men det gør de ikke. For mænd har ikke lyst til at se film af typen "en deling kvinder bliver mejet ned med maskingevær, HURRAAAA" eller "hun så på hans røv, nu dør hun på grusom vis, HA HA!" Mænd og kvinder er derimod underholdt når de at ser onde mænd og "betahanner" dø på stribe. Hvilket er spøjst hvis vi er i en symmetrisk kønskamp... eller i et kvindehadede patriarkat, for den sags skyld.

Mads Jakobsen, Parfumen kan (som mange andre film/litterære værker) tolkes med forskelligt fortegn - og sympatien for hovedpersonen har nok bedst kår i romanen, men filmen giver også plads til psykologisk forklaring på hvad der driver ham.

Som nævnt er forventningen om en 'symmetrisk situation' (jeg kaldte den ligevægt) i en markedsbaseret kønskamp nok illusorisk; frigørelsen fra kønsantagonismerne og forståelse af hvad de psykologisk og strukturelt er rundede af vil derimod kunne forene kønnene om mangfoldig forståelse af menneskelivet. Banalt udtrykt kunne det lyde: Kapitalismens krav om konflikt (kaldet konkurrence) mellem mennesker indebærer endeløse kampe, som finder talrige udtryk - herunder kønskampen.

Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Anders Sørensen, jo den er kedelig. Spild af tid. Også helt kvalificeret set.

Morten Andersen

Anders Sørensen: når jeg læser dine kommentarer tænker jeg på begrebet cuttlefish: “en art marine bløddyr der kan imiterer hunner for at få deres godkendelse”
(WA 22/1 2021)

Kenneth Graakjær, Lone Nielsen, Søren Jensen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Man kan være helt enig med Hanne Utoft... Det er måske alt i alt mest et spil for galleriet. Måske til glæde for nogle helt andre.

Vi har pt uyngre journalister, som vedvarende promoverer idéerne om undertrykkelse af den ene halvdel af os (Manson-artiklen for et par dage siden, eller her hvor-lækker-skal jeg-være?-artiklen, historier om klamme orkestermedlemmer osv osv). Der er slet ikke simpel håndværksmæssig kvalitet i ret mange af dem.

Kunne de ikke ganske enkelt blive sorteret fra? Eller er vi for mange, som reagerer på dem? Til glæde for andre.

@Jens Christensen
Øhm, det er vel ingen hemmelighed at redaktions linjen på Information helt klart har en stærk holdning om moderne "kvindekamp" som en agenda der skal skubbes på med. Men, som Hanne er inde på, Information skal også tjene penge, noget de etablerede medier har haft svært ved det seneste årti. Det har derfor været et økonomisk løft da de bl.a. begyndte at dyrke "woke'heden', som giver glimrende klikbait og følelses-"engagement".

Kenneth Graakjær, Jens Christensen og Morten Andersen anbefalede denne kommentar

Mon ikke den homoseksuelle anmelder Dennis Harvey bare følger op på en kliché her, der går på at enhver Hollywood skuespillerinde har en homoseksuelle mandlig frisør. Frisøren får sine ideer fra dit eget miljø som bl.a. omfatter drags og transvestitter. Derfor kommer Hollywood skuespillerinder til at ligne drag og transvestitter.....

Anders Sørensen

@Morten Andersen, når jeg læser din kommentar (jeg er ikke bekendt med dine kommentarer i flertal), får jeg mistanke om, at du ikke har citeret WA direkte. Jeg mener, den har næppe lavet en så graverende infinitiv-fejl som "kan imiterer".

Ovenstående blot sagt for at give dig tilbage af samme barnagtige skuffe, som du selv trak ud: "Årh hvad, du skriver nok det, du gør, for at PLEASE KVINDERNE, ER DU SELV EN TØS?"