Kommentar
Læsetid: 5 min.

Musikstreaming er blevet en moralsk, politisk, ja, endda aktivistisk handling

Afsløringen af Marilyn Manson som en overgrebsmand og sagen om countrystjernen Morgan Wallens racistiske skældsord har accentueret spørgsmålet om, hvem og hvad man lytter til. For i vor tid er musiklytning en offentligt målbar handling, og det kan betyde, at den kan være en moralsk, politisk, ja, endda aktivistisk handling. Men den kan også være udtryk for en fuldt berettiget granskning af en ny lytteposition – og af menneskets mørke sider
Afsløringen af Marilyn Manson som en overgrebsmand og sagen om countrystjernen Morgan Wallens racistiske skældsord har accentueret spørgsmålet om, hvem og hvad man lytter til. For i vor tid er musiklytning en offentligt målbar handling, og det kan betyde, at den kan være en moralsk, politisk, ja, endda aktivistisk handling. Men den kan også være udtryk for en fuldt berettiget granskning af en ny lytteposition – og af menneskets mørke sider

Mette Ragner

Kultur
18. februar 2021

Det gamle diktum om at, al omtale er god omtale blev omstødt i internetæraen, hvor det viste sig at dårlig omtale kunne kost dyrt, ikke mindst i #MeToo-regi. Men i streamingverdenen er al omtale stadig god omtale.

Det har – igen – vist sig, efter at den amerikanske rockstjerne Marilyn Manson med det borgerlige navn Brian Warner i forrige uge blev anklaget for seksuelle overgreb og fysisk og psykisk vold mod over ti kvinder.

Reaktionen har ikke kun været vrede og indignation, men også forøget entusiasme omkring Mansons værk. Hans streamingtal er gået op efter afsløringen, menneskelig udåd belønnes med profitabel opmærksomhed.

Musiklytning er ikke som i gamle dage, hvor man i al privathed kunne hive sin Antichrist Superstar-cd frem. Ingen ville vide det, ud over naboerne, der bankede på væggen over den hedenske larm.

Men i dag er musiklytning en offentligt målbar handling, og det kan betyde, at musiklytning kan være en moralsk, politisk, ja, endda aktivistisk handling. Og den kan være fuld af signalværdi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Gustav Alexander

Vi må da være flere, der hørte Marilyn Manson som barn og tog hans selvdestruktiv og misogyne attitude for, hvad den lod til at være: Misogyn og selvdestruktiv.

Jeg synes det lugter af blindhed og nogen dele hykleri, når flere skribenter efterhånden omtaler hans modstand i 90'erne mod det konservative bibelbælte USA, som om det var en forfalskning af hans egne idealer. Nej, I kan blot ikke passe ham ind i jeres småborgerlige venstrefløjspolitik, hvor man enten er "med jer eller mod jer" for nu at låne en passende vending fra George Bush.

Flere ting kan være sande på samme tid: Manson var en reaktion mod reaktionær konservatisme, men derfor begår man også en fejl, hvis han så skal stå og falde med den småborgerlige venstrefløjsmenigheds værdier, fordi man er for nuanceløs til at forstå, at han aldrig 'blot' var en kældedække for netop jeres værdier. Det var også tydeligt i hans musik, hvis I ellers havde lyttet efter i andet end en overført forstand.

Mansons kunst kommer fra samme sted, som det i sin tid gjorde: Det handler om mange grimme og voldelige ting i mennesket, som bådei 90'erne, 00'erne og i dag tydeligvis - blandt andet - har rod i hans eget liv, samt forsøg på at identificere hykleriske elementer i amerikansk kultur. Værdien af det projekt har ikke ændret sig, fordi vi endnu engang har fået bekræftet at han er, hvem han er.

Jeg vil end ikke acceptere betegnelsen af 'lytte i trods' - jeg lytter præcis som jeg altid har gjort. Kontroversen har naturligvis mindet mig om ham igen og derfor kommer hans musik på Spotify lidt oftere, end ellers i disse dage.

Ifht til en countrymusiker, der måske har sagt noget racistisk på en optagelse før han kom hjem. Jeg ved knap nok, hvad jeg skal sige - hvor mange mennesker herinde, der ellers har udmærket tryghed ved egne socialistiske sensibiliteter, har ikke i spøg sagt eller grinet af noget der principielt var racistisk? nu skal vi simpelthen overvåge folk i deres hjem, så de politiske censorer kan komme helt ind på livet af folk og dømme og veje dem på det mindste. Jeg væmmes; ikke over Wallen, men over den absurde, ynkelige og toneløse moral, som han og andre udsættes for.

Kenneth Graakjær, Jonathan Larsen, David Adam og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Gustav Alexander, du lyder som en fangirl M/K, der forsvarer dit idol no matter what, som andre blinde og tonedøve kultister forsvarer Donald Trump, selv efter hans grotesk pinlige og direkte fatale opførsel efter valget.

"Jeg væmmes; ikke over Wallen". Så du væmmes ikke over Wallen? Hvorfor dog ikke? Hvis anklagerne er korrekte, bør man naturligvis væmmes. Det siger sig selv.

Om man så fremover bør lytte til hans musik, er en helt anden sag.

Gustav Alexander

Anders Sørensen,

Du lyder som dit og du lyder som dat, også kommer Trump enddog indover, jamen så er der da næsten fuld ramme på centrum-venstre Bingo pladen. Imponerende, men ikke overraskende.

Hvorfor bør jeg væmmes over Wallen? Kan du forklare det? Selvfølgelig væmmes jeg over racisme, hvis den er inderlig og grundliggende. Noget man siger i vrede på vej ind af døren i sit eget hjem, er ikke nødvendigvis inderlig racisme.

Jeg væmmes ved formynderkulturen, der vokser i den offentlige moral, hvor vi gransker folks adfærd i eller nær deres private bolig for nu at se om vi kan finde noget at fordømme dem på. Det er ynkeligt da man ikke på sådan en vis fanger 'ægte' racister; man fanger blot normale mennesker, der i et øjeblik fortaler sig i vrede, hvad mange - måske ikke Messiasfigurer som du - kan genkende hos sig selv. Det er en kultur i overdrive.

Det ynkelige består her i at bevægelsen på sin vis ikke selv præsterer at forstå, hvad racisme faktisk er og hvordan den kommer til udtryk systemisk. Den 'politisk korrekte' lytter har for så vidt en vulgariseret forståelse af begrebet, der slet ikke addresserer dets autentiske udtryk. Det er lettere for den antiintellektuelle forbruger være harm over en lydoptagelse eller en 'begivenhed', end det er at være harm over ghettodannelse, systemisk underbetaling og udnyttelse i privat industri. Altså steder og måder, hvor reel racisme kommer til udtryk.

Anders Sørensen

@Gustav Alexander, jeg havde ikke opdaget, at det handler om racisme. My bad.

Der er en klar moralisme i Information, som sikkert er velbegrundet, men ikke sælrig nuanceret. Eksempel, kan et værk sagten være kunsterisk relevant også selvom det rumme biografisk og ubehageligt materiale.
Marilyn Manson rammer hårt p åInformation, fordi flere tilsyneladende - ukritisk - har ladet sig inspirere af hans vrede. Dette er tredje indlæg! Men nu viser det sig at, MM simpelthen var vred på alle.
Det kunne være interessant, at høre, hvilken musik, hvilke bøger og film som de ser på Information, hvor ikke kun værket skal besidden en rigtige moral, det samme skal kunstneren og skuespillerne, forlaget, korrekturlæseren.

Skal man analysere kunstneres privatliv før man lytter, bør man vel egentlig ikke købe og spise et æble før man har sikret sig at frugtavleren ikke slår sin mand, eller kone. Oma. :-D

Anders Sørensen

@Signe Hansen, ville du købe et æble af en mand, du vidste slår sin kone?