Essay
Læsetid: 6 min.

I ’Prinsens Have’ er naturen et kunstværk: Træerne har kræftknuder, og bjørnekloen er en skulptur

Den danske kunstner Emil Westman Hertz forestillede sig i ’Prinsens have’ et helt anderledes forhold mellem menneske og natur. Vi kan ikke besøge værket, men låner i stedet kunstnerens blik og går en tur i virkelighedens prinsehave, hvor det pludselig vrimler med fallosser, sygelige gevækster – og elefanter
Emil Westman Hertz’ værk ’Prinsens have’ står permanent på Horsens Kunstmuseum

Emil Westman Hertz’ værk ’Prinsens have’ står permanent på Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum

Kultur
5. februar 2021

Prinsens Have, Sømandens Grav, Velcronesien, Under Bjerget … Emil Westman Hertz (1978-2016) gav sine kunstværker og udstillinger titler som steder fra endnu ufortalte eventyr.

Det forholder sig anderledes med hans kunstværker, der tit er den slags, som museumsgæsterne går uden om. De virker ikke umiddelbart eventyrlige, men ligner på afstand skødesløse ansamlinger af kviste med stof eller voks klistret på sig. Visne grene og tørrede blade gemmer sig bag tykke glasmontrer.

Der er ingen pangfarver eller provokerende nøgenmotiver, og det er heller ikke bevidst grimt som andre såkaldte readymades – når kunstnere gennem tiden har udstillet plastikstole, flamingoplader eller pissoirer som kunstværker, har det været provokation, der skulle få beskueren til at tænke »er det nu kunst?«.

Sådan opererer Emil Westman Hertz’ værker ikke, de kræver derimod en vis langsommelighed; drøvtyggeri. At man forsøger at have en samtale med dem. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her