Kommentar
Læsetid: 4 min.

Regel nr. 1 for litterære fejder: De handler altid om noget andet, end det de handler om

Den aktuelle litterære fejde om Glostrup handler ikke om en identitetspolitisk opskrivning eller romantisering af Vestegnen – den handler først og fremmest om, hvor mangfoldig litteraturen er
Kultur
26. februar 2021
Glostrupfejden har vist, at vi gerne lytter til digterne, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen, at vi begejstres over deres signalementer eller går i rette med dem, når vi føler, at de pisser på vores kærlighed til et sted.

Glostrupfejden har vist, at vi gerne lytter til digterne, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen, at vi begejstres over deres signalementer eller går i rette med dem, når vi føler, at de pisser på vores kærlighed til et sted.

Anders Rye Skjoldjensen

Lige nu finder litteraturen sted i Glostrup. Det er svært at undgå at lægge mærke til, at der i avisens spalter i de forgangne uger har udspillet sig en litterær fejde med afsæt i den københavnske forstadskommune Glostrup. Vi har kaldt den Glostrupfejden.

Det er slående, at fejden ikke handler om noget, der er sagt eller skrevet tilbage i tiden, men udspiller sig her og nu og sker direkte i form af litterære tekster, først og fremmest digte, der bliver til på baggrund af og svarer på hinanden. Fejden, kunne man sige, handler ikke bare om litteratur, den er i sig selv litterær.

Et kort resumé. Alting har en begyndelse, og den her Glostrupfejde begyndte med et nyt digt af Henrik Nordbrandt fra hans kommende digtsamling Så en morgen, der udkommer den 12. marts. Digtet blev delt på Facebook før tid af hans forlag, Gyldendal.

Nordbrandts digt førte til, at digteren Thomas Boberg, der også er aktuel lige om lidt med en ny digtsamling, Forberedelse til livet, skrev moddigtet »Ode til Glostrup«. Bobergs digt var såvel et digterisk faderopgør med Nordbrandt og hans såkaldt negative modernisme, som det var en hyldest til et konkret sted, Glostrup, som Nordbrandt havde gjort til det næstværste sted.

Bobergs digt affødte så et nyt moddigt, denne gang fra Morten Søndergaard, der med »Vision i Glostrup« placerede sig et helt tredje sted og gjorde Glostrup til et poetisk sted, samtidig med at han med Anne-Marie Mais ord havde en appel i bydeform til læseren om at »tage til Glostrup og gøre verden og sig selv synlig«.

Og sådan fortsatte det med nye digte af Nicolaj Stochholm, Glostrupdigteren Jonas Reppel, der gjorde grin med de digtere, der efter endt arbejdsdag kunne tage hjem i deres privilegerede lejlighed: »jeg har ik penge / til en cykel / eller en billet til bussen / eller s-toget / jeg ved ik / hvordan jeg kommer / til nørrebro / den her er ik en drøm / ik et antropologisk projekt / jeg bor i glostrup / jeg har ik nogen lejlighed / på frederiksberg / jeg kan tage hjem til«. Og senest Merete Pryds Helle, der som omdrejningspunkt havde fødslen af sin datter i Glostrup.

Hvem har patent på, hvad og hvor det sande Glostrup ligger. Er det køkkenbordsrealisten, der skriver på behørig afstand, eller er det den forfatter, der har fingrene dybt nede i den glostrupske muld?

Derfor var det heller ikke så underligt, at forfatteren Bent Vinn Nielsen måtte blande sig. Han har i en årrække boet på egnen og var ikke imponeret af digternes viden om det, de skrev om i deres digte: »Jeg har beklageligvis ikke rigtig observeret noget poetisk, derimod en frygtelig masse prosa. Glostrup emmer af prosa, simpelthen. Op fra samtlige sprækker i fortovsfliserne stiger der prosadampe op. Prosaiske prosagasser, der lugter som bilos. Men man skal ikke tage fejl: Det er prosa. Vaskeægte prosa.«

Og senest kunne gymnasielærer Birgitte Darger med udgangspunkt i at være vokset op i familiehuset i Glostrup pege på, hvordan Glostrup ikke bare er digternes fjerne dystopi eller negative ikkested, men derimod et yderst konkret sted, hvor mennesker elsker, lever og drømmer.

Anders Rye Skjoldjensen

Ved at sammenholde den aktuelle fejde med tidligere litterære fejder har jeg tilladt mig at udarbejde en slags manual for den litterære fejde og de sikre komponenter, man må kunne forvente at finde.

Derfor skal man om litterære fejder altid vide, at de:

  1. er stedfortrædende: De handler altid om noget andet, end det de egentlig handler om; eller de er et påskud for noget andet.
  2. handler om, hvad litteraturen skal: Er det litteraturens rolle og funktion at forholde sig til og beskrive en virkelighed, eller er litteraturen sin egen genstand og formål. Groft sagt: Er litteraturen til som afbildning af noget andet eller til for sin egen skyld? Man kunne som eksempel nævne, at når der i et digt står »Glostrup«, henviser det så til en konkret forstadskommune til København, eller er navnet mere en sindstilstand og et symbol? Henrik Nordbrandt skriver i sit digt »Glostrup« således ikke, at der er steder, der er værre end Glostrup, men at der er ord, der er værre end ordet Glostrup. Er det Glostrup, eller er det ikke Glostrup?
  3. handler altid om to ting på samme tid, nemlig hvordan forfatterne forholder sig til og skriver om virkeligheden, og hvordan de indbyrdes forholder sig til hinanden, er uenige på tværs af generationer og sådan set også blandt digtere i samme generation.

Dette er således også manualen til afvikling af fremtidige litterære fejder. Gem den, og se, om den ikke passer.

Men tilbage til den konkrete sag, så er i mine øjne det smukke ved Glostrupfejden, at den rummer det hele. Den viser, at litteraturen betyder noget og kan bruges på mange forskellige måder. Den er ikke bare, som nogen har været inde på, del af en identitetspolitisk opskrivning eller romantisering af Vestegnen; en ophøjelse af de svært stillede, arbejdsløse, fremmede, minoriteter, mens den hvide middelklasse gerne nedvurderes som fjern og irrelevant. Dette har måske været et moment, men det vigtigste har været, at Glostrupfejden i bund og grund har handlet om litteraturen og dens vidt forskellige måder at beskrive vores virkelighed på. Dysten har først og fremmest været litterær.

Fejden har også vist, at vi gerne lytter til digterne, begejstres over deres signalementer eller går i rette med dem, når vi føler, at de pisser på vores hjemstavn og kærlighed til et sted.

 

Serie

Digterfejden om Glostrup

Lige nu finder litteraturen sted i Glostrup. Over flere uger har der i Information udspillet sig en litterær fejde med afsæt i den københavnske forstadskommune Glostrup. Vi har kaldt den Glostrupfejden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her