Kommentar
Læsetid: 4 min.

Regel nr. 1 for litterære fejder: De handler altid om noget andet, end det de handler om

Den aktuelle litterære fejde om Glostrup handler ikke om en identitetspolitisk opskrivning eller romantisering af Vestegnen – den handler først og fremmest om, hvor mangfoldig litteraturen er
Kultur
26. februar 2021
Glostrupfejden har vist, at vi gerne lytter til digterne, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen, at vi begejstres over deres signalementer eller går i rette med dem, når vi føler, at de pisser på vores kærlighed til et sted.

Glostrupfejden har vist, at vi gerne lytter til digterne, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen, at vi begejstres over deres signalementer eller går i rette med dem, når vi føler, at de pisser på vores kærlighed til et sted.

Anders Rye Skjoldjensen

Lige nu finder litteraturen sted i Glostrup. Det er svært at undgå at lægge mærke til, at der i avisens spalter i de forgangne uger har udspillet sig en litterær fejde med afsæt i den københavnske forstadskommune Glostrup. Vi har kaldt den Glostrupfejden.

Det er slående, at fejden ikke handler om noget, der er sagt eller skrevet tilbage i tiden, men udspiller sig her og nu og sker direkte i form af litterære tekster, først og fremmest digte, der bliver til på baggrund af og svarer på hinanden. Fejden, kunne man sige, handler ikke bare om litteratur, den er i sig selv litterær.

Et kort resumé. Alting har en begyndelse, og den her Glostrupfejde begyndte med et nyt digt af Henrik Nordbrandt fra hans kommende digtsamling Så en morgen, der udkommer den 12. marts. Digtet blev delt på Facebook før tid af hans forlag, Gyldendal.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her