Fabel
Læsetid: 11 min.

»Sælerne vokser i mig som en cancer,« siger Østersøen i Dennis Gade Kofods nye fabel

Forfatteren Dennis Gade Kofod fik opgaven: Skriv en novelle med afsæt i det coronaår, vi har været igennem. Det kom der denne fabel ud af, hvor Folkemunden ødelægger stilheden, Østersøen er bange og ja, hunden og ringduen taler
Forfatteren Dennis Gade Kofod fik opgaven: Skriv en novelle med afsæt i det coronaår, vi har været igennem. Det kom der denne fabel ud af, hvor Folkemunden ødelægger stilheden, Østersøen er bange og ja, hunden og ringduen taler

Mia Mottelson

Kultur
26. februar 2021

Antoinette er navnet på denne strand. Sandet er hårdt af frost, og min vægt brækker det af i store flager. Jeg burde slå det op. Hvorfra kommer dog det navn? Lad Østersøen spise kage, hvis den er så træt af kvælstof. Kvælning slår op om mine støvler i vandkanten, hvor en døende svane, ikke så langt fra mig, har lagt sit hoved under vingen for at få lidt fred. Blæsten trækker de løse sandkorn rundt om dens fødder som fartstriber, og helt tæt på ser det ud, som om svanen glider af sted mod Hasle. Bag den, svanen, ned langs kysten – den anden vej, væk fra Hasle og ind mod Rønne – der hvor stranden ender, og skrænterne ned til havet er støbt ind i beton – bag slagteriets skorstene – der rager havnen ud i havet som et næb på en sulten høg. En høg som dem, der cirkler markerne af inde på øen. En høg som dem, der æder harer og kaniner og – af og til – en meget dyr, men lille racehund. Vindmøllerne stritter mod himlen som kunstige Jakobsstiger, imens de venter på skibet, der sejler dem ud til den nye energi-ø. For lidt siden dansede drengene en vild og larmende dans om svanen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fabelagtig fabel. Vanvid og mod trænges. Tak for det