Essay
Læsetid: 14 min.

Den svenske rapper Yasin er symbolet på en usund gangsterromantik, der også findes i Danmark

Den 23-årige svenske stjernerapper Yasin er blevet sigtet for kidnapning og risikerer 18 års fængsel. Anholdelsen har sendt rystelser gennem den svenske debat om hiphoppens forråelse og forbindelser til kriminalitet, og der er paralleller til Danmark. Også her må vi overveje, hvordan vi lytter til de unge menneskers ytringer, men også udfordre den lytterkultur, der romantiserer fortællingerne
Den 23-årige svenske stjernerapper Yasin er blevet sigtet for kidnapning og risikerer 18 års fængsel. Anholdelsen har sendt rystelser gennem den svenske debat om hiphoppens forråelse og forbindelser til kriminalitet, og der er paralleller til Danmark. Også her må vi overveje, hvordan vi lytter til de unge menneskers ytringer, men også udfordre den lytterkultur, der romantiserer fortællingerne

Katrine Bælum

Kultur
5. februar 2021

Da året 2020 nærmede sig sin afslutning, kunne den svenske rapper Yasin se tilbage på et vildt år. Han havde leveret sine to første albummer 98.01.11 og More To Life, der begge nåede toppen af den svenske hitliste – ja, debuten lå fire uger nummer et og efter 21 uger stadig nummer fire.

Det havde også været et år i forandringens tegn for Yasin.

More To Life rappede han om, at han havde ’leget for længe’, at han nu havde skiftet bane – sandsynligvis væk fra den kriminelle af slagsen. Og på den senere single, duetten »Ge upp igen,« sang hans kvindelige modpart, soulpopsangeren Miriam Bryant til ham om det, der kunne være hans kriminelle fortid:

»Det är du som ligger vaken
Med demoner under sängen
Ensam med striden, ensam med orden
Kniven mot strupen, förlorar en broder
«.

Og han bekræftede hendes billede af ham, fortalt i tredje person. »Han växte upp i en tuff klimat / Ville han ha nåt, han var tvungen att ta«.

I julen 2020 lå »Ge upp igen« nummer et på Spotify i Sverige.

Et for vildt år 2020 for en fremragende rapper og tekstforfatter, der har en klang som den amerikanske rapmogul Jay-Z med klare intonationer samt et referencekatalog, der både rummer pistoler af mærket Glock, PTSD, H.C. Andersen, Mona Lisa og Notre Dame.

Og det skulle fejres. Yasin havde lejet en etage på et hotel i Stockholm, hvor han skulle holde nytårsaften sammen med sine venner. Men en time før 2020 løb ud, vendte lykken. Klokken 23 indhentede en arrestordre fra 1. december ham, og han blev fængslet sigtet for kidnapning.

Det er en fængsling af en ekstremt talentfuld mand, som har skabt debat og gravet skyttegrave i Sverige. Om hiphoppens rolle som formidler af kriminalitet og om den lytterkultur, der romantiserer fortællingerne. Og den vækker genklang herhjemme.

Fire venner skudt

23-årige Yasin Abdullahi Mahamoud har somaliske rødder og er født og opvokset med sin mor og fire søskende i forstaden Rinkeby – i folkemunde Byn – nordvest for Stockholm. Som dreng begyndte han at rappe med sine barndomsvenner, herunder den senere kendte Jafar Ahmed Sadik – også kendt som Jaffar Byn.

De var en del af Byn Block Entertainment, senere Ghetto Superstars, der også inkluderede senere stjerner som Dree Low og Z.E. De rykkede ved grundvoldene i folkhemmet Sverige med deres rå tekster om ghettokriminalitet, og det inspirerede andre rappere i sociale boligbyggerier landet over.

»Jeg kan ikke stå inde for alt, som jeg sagde dengang,« sagde han i oktober 2020 til SVT i interview-dokumentaren Yasin. »Jeg angrer, at jeg ikke vidste bedre.«

En chat-tjeneste dekrypteres

Anholdelsen af Yasin skete efter, at det lykkedes for fransk politi at dekryptere chat-tjenesten Encrochat, hvor man fandt frem til en række mistænkte i en kidnapningssag fra midten af april, har den svenske avis Expressen berettet.

Yasin Abdullahi Mahamoud er mistænkt for at have lokket en anden kendt kunstner til et musikstudie, hvorfra han blev kidnappet af op til 15 maskerede mænd. Over 20 er mistænkt i sagen, der også har forbindelse til det kriminelle Vårbynätverket.

I maj 2020 blev der på sociale medier spredt billeder af en ung mand kun iført underbukser, der blev truet med pistol og kniv og berøvet sit Rolex-ur.

Yasin har forbindelser til den voldelige bande Shottaz, der ligger i konflikt med Dödspatrullen. Den kaldes for Rinkeby-konflikten og har indtil videre kostet syv dødsofre ifølge Expressen. Det er uklart, hvad konflikten med den kidnappede handler om.

Omkring ti andre er også arresteret i sagen, der ud over kidnapning rummer sigtelser for mordforsøg og våbenbesiddelse. For rapperens vedkommende kan det betyde 18 år i fængsel, hvis han bliver dømt.

Den svenske stjernerapper Yasin.

Den svenske stjernerapper Yasin.

J.Willz/ Pressefoto

Den krænkede i sagen har nægtet at deltage i efterforskningen. Og selv erklærer Yasin sig uskyldig. »Jeg var uskyldig dengang, og jeg er uskyldig nu,« blev der skrevet på hans Instagram-konto i midten af januar med hentydning til den nuværende sag samt en mordsigtelse fra 2019, som politiet måtte frafalde grundet manglende beviser.

Samtidig blev hans EP Del Två udgivet. På coveret er der et foto af hans åbne pas – påstemplet ordene »Dømt på forhånd«.

Varetægtsfængslingen af Yasin blev fornyet den 21. januar, men der er endnu ikke rejst tiltale mod ham.

Fra warlord til fredsmægler

Der har været forbindelser mellem bandekriminalitet og hiphop siden rapkulturens fødsel i den overvejende afro- og latinamerikanske bydel The Bronx i det nordlige New York i 70’erne. Men dengang brugte man hiphopkulturens fire grundpiller – rap, dj’ing, graffiti og breakdance – konstruktivt, som en slags konkurrencesport.

The Bronx var en bydel gennemsyret af socialt armod og bandekriminalitet, men hiphop tilbød en fredelig måde at løse konflikterne på. Blandt de mest berømte eksempler er dj’en og rapperen Afrika Bambaataa, der opnåede rang af warlord i banden the Black Spades, men siden blev en dominerende kraft som dj i sit eget sound system, ghettoens mobile diskotek, hvor han promoverede fredelige løsninger.

Siden har mange rappere kæmpet mod våbenvold i deres lokalsamfund – ja, rapperen Nipsey Hussle havde undsluppet bandekriminalitet i Los Angeles og gjorde netop dét. Han skulle have mødtes med Los Angeles Police Department omkring bandevold i foråret 2018, men blev skuddræbt to dage før.

Hiphop har også fået utallige udtryk siden sin fødsel i The Bronx. Og det står klart, at rap langtfra altid er fredsskabende, tværtimod kan den også være konfliktoptrappende. Og hiphop formår heller ikke altid at agere flugtvej væk fra vold og kriminalitet. USA fik sine to store rapmartyrer med rivalerne Tupac Shakur og The Notorious B.I.G., der døde i 1996 og 1997, og i dag skuddræbes der alt for ofte amerikanske rappere.

Det sker også herhjemme.

Som danske Soundvenues hiphopekspert Kristian Karl påpegede i januar, sidder den danske rapstjerne Jamaika i fængsel efter et knivstikkeri. Den aarhusianske rapper Shmur blev skudt ihjel sidste år. Og i slutningen af 2020 kunne Ekstra Bladet fortælle, at en dansk rapper – som i Yasin-sagen – blev kidnappet og truet af, hvad der lignede Loyal To Familia-medlemmer, angiveligt et sted i Vanløse.

I november sidste år kom rapperen Chatle fra Vollsmose i Odense i vælten med musikvideoen »Sort på sort«, der blev kritiseret for at vise optagelser af politi, affyringer af skydevåben og en herre, der kaster noget ind over et fængselshegn. Og at der angiveligt var rigtige bandemedlemmer med i videoen.

Inger Støjberg sammenlignede musikvideoen med Islamisk Stats propaganda og kaldte den for »en rekrutteringsvideo« i P1, og på TV2 mente Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, at det var en »reklame for den kriminelle livsstil«.

Nihilistisk underholdning

I Sverige raser debatten efter Yasins anholdelse også om rapperes forhold til og involvering i kriminalitet.

Der er forsvar mod hiphoppen som en valid ytring fra samfundets marginaliserede. Jenny Högström har i Göteborgs-Posten kaldt denne variant af svensk rap for »vor tids arbejderklasselitteratur.« Kommentatoren Mohamed Omar fra nyhedssitet Det Goda Samhället var uenig og påpegede, at de oprindelige arbejderforfattere »var selvlærte og de havde stor respekt for kundskab og uddannelse. Gangster-rappen skildrer en kriminel, ydre bling bling-livsstil.« Og forfatteren Inti Chavez Perez afviste også Högström i Göteborgs-Posten og mente, at gangsta-rap er nihilistisk underholdning.

Robert Hannah fra centrum-højre-partiet Liberalerna har opfordret Spotify til at slette Yasin fra deres playlister. »Alt andet er at tjene penge på kriminelle,« skrev han blandt andet på Twitter. »Man har gjort det med R Kelly og burde gøre det med kriminelt aktive, der begår voldsforbrydelser #MuteYasin.« Og den politiske redaktør på avisen Dagens Industri, Peter Magnus Nilsson, mente ikke, at svenske medier skulle hygge sig til musikere, der åbenlyst støtter »en sygeligt destruktiv ungdomskriminalitet«.

Andre har opfordret til at skille kunstner og værk ad, og den musikansvarlige på svensk P3, Anna-Karin Larsson, sagde i programmet Morgonpasset: »Man må holde hovedet koldt og tænke over, hvad der er hvad. Og ikke agere domstol, for det bliver supermærkværdigt, hvis vi skal agere som en specialdomstol for sager, vi ikke har indblik i.«

Fængselsdom for våbenbesiddelse

Yasin er i hvert fald vokset op med kriminalitet i nærmiljøet. Ifølge den svenske avis Expressen er fire af hans venner med tiden blevet skuddræbt.

I SVT’s interview-dokumentar forklarer han, at næsten enhver mellem 15 og 25 i hans miljø har mistet en ven eller et familiemedlem til vold. Men man græder ikke ud i den kultur, han færdes i.

Flere af hans raps kan ses som minder for de faldne.

Hans barndomsven og rapkollega Jafar Byn røg i fængsel i 2017 for ulovlig våbenbesiddelse. I et video-interview til Expressen fra fængslet i 2019 (han blev løsladt oktober 2020) pegede han på, at der desværre er en gruppe lyttere, der glorificerer de handlinger, han beskriver. Men det skal ikke forstås som heltekvad, men som »virkelighedslitteratur«.

Det var også sådan, de oprindelige gangsta-rappere så deres arbejde. Det var i de sene 80’eres Los Angeles, hvor genren blev en anselig kraft i hiphop med især N.W.A., der talte notabiliteter som rapperen Ice Cube og den senere hovedrige mesterproducer Dr. Dre.

N.W.A. blev omgående mødt med stor modstand og forargelse, men forsvarede deres raps med, at de blot leverede gadejournalistik fra det socialt hårdt ramte Compton i Los Angeles. Det var sandt.

Og det er sandt, at rap stadig er »de sortes CNN«, som Public Enemy-frontfiguren Chuck D engang sagde.

Fra Sverige tegner Yasin da generelt heller ikke noget skønmaleri af Rinkeby. Men han har dyrket gangstaromantikken. Det skete især på nummeret »Chicago« fra 2018: »Vi skickar upp dig till Allah sen vi flyger till Qatar,« truer han. Lige som han også blærer sig med sin Glock-19 pistol med forlænget magasin med plads til flere projektiler.

Men på sin seneste udgivelse EP »Del Två« er det et helt andet billede, han maler: »Hon flydde inte från ett krig för att komma hit och förlora en son, nej / Ännu en dag, ännu ett barn har förlorat en pappa på grund av nåt de kunde löst,« rapper han socialdokumentarisk på »Mit Notre Dame«. Og det er også værd at bemærke, at han her formidler fra en kvindelig hovedpersons indre.
 

På sidste års debutalbum 98.01.11. rapper han på »Amen«, hvor han formulerer sit liv som en lidelseskamp for at blive sig selv og være tvunget til at følge en gadens lov, som den almindelige svensker ikke forstår:

»Jag har varit ensam, jag har varit hungrig / Jag har varit hemlös, jag har varit fatti () Så vem är du att ge mig en dom? Se mig i ögat, du ser den är tom () Jag har svårt att lita, jag har svårt att tro / Du kan inte ens gå i min ena sko

Han rapper altså ud til et Sverige, der ser fordømmende på ham. Som så også i Yasins tilfælde har noget at fælde dom over, endda også strengt juridisk. Der faldt nemlig dom i maj 2018, hvor han begyndte sine to et halvt års afsoning af en dom for ulovlig våbenbesiddelse. Han kom ud halvandet år efter den 3. november 2019. Kun for at blive arresteret nytårsaften 2019 under mistanke for mord. I den sag blev han dog løsladt tre måneder senere, hvorefter sagen blev lukket.

Kender både dræbere og ofre

En plettet straffeattest betyder ikke, at der skal lukkes ned for en rappers ytringer. Men der skal sættes spørgsmålstegn ved den kultur, som hersker omkring denne form for rappere – både i deres omgangskreds og hos lytterne. Og der skal naturligvis også gøres en social indsats.

Det er en social indsats, som handler om at slukke racistisk betonede fordomme og ændre socioøkonomiske strukturer. Og det handler om at temperere gangstaromantikken og formidle, hvor langt fra ønskværdige de omstændigheder, som der rappes fra, rent faktisk er.

Odense-rapperen Chatle, der fik så meget kritik for sin musikvideo »Sort på sort«, forklarer i et interview i januar med TV2 Fyn, at han jo bare skildrer det hårde miljø. Og han peger på, at i hvert fald medierne ikke forstår Vollsmose. At alle dér kender alle, både dræbere og ofre.

»N.W.A kan ikke blive hårdere, medmindre gaderne bliver hårdere,« sagde den oprindelige gangsta-rapper Ice Cube fra N.W.A. i 1989. De danske og de svenske gader er i mellemtiden blevet hårdere. Og det skal dokumenteres.

Dokumentarisme og heltekvad

Yasin, Chatle og deres gangsta-forfædre spejler i hvert fald deres omstændighed. Men Yasin og andre er så også med til at bidrage til omstændighederne ved for eksempel ulovligt at bære våben og have forbindelser til bander.

Utallige rappere verden over leverer en dokumentarisk, men ofte også glorificerende fortælling om, hvem eller hvilke bander der er mest bad ass. Det kan ses som en form for lokalpatriotisme og hyperbolsk realisme.

Og det kan samtidig være svært – i hvert fald for udenforstående – at skelne mellem dokumentarisme og hyldest, når der poseres med masker og automatvåben i for eksempel Chatles musikvideo.

Det bemærkelsesværdige ved hiphop i disse år er, at det kan være yderst svært at skille kunstner og værk ad, selv når der rappes om bandekriminalitet og væbnet vold.

Og det er i hvert fald værd at lede efter håndbremsen, når en overskridelseskultur skifter op i gear. Det var det også i sen-60'erne, da ungdomskulturens frihedsidealer kammede over i stofrelaterede psykoser og dødsfald, seksuelle overgreb og voldelig adfærd. Som vi kunne se med den netop afdøde, voldelige og drabsdømte amerikanske producer Phil Spector – der også er blevet inddraget i debatten om Yasin i Sverige.

I stedet for blot at se det som udtryk for en rappers sejhed og autenticitet, at han er involveret i bandevold, så bør man også se det som et samfundsmæssigt sygdomssymptom og en fortælling om en person, der har brug for hjælp.

Fans vil have gangsta-rap

Men det kan være svært at komme ud af både kriminaliteten og at rappe om den.

Gangsta-rappere har et trofast publikum – men et publikum, der kan være mest trofast over for fortællingen end over for rapperen.

I SVT’s Yasin står det klart, at mange af hans fans vil have ham tilbage til den gangster-gejle stil fra hans førnævnte track »Chicago«.

Ikke desto mindre er hans selvfortælling i forandring, mere orienteret mod heling og forsoning. Og det er en svær balancegang, han er gået i gang med, for mange kernelyttere brokker sig over, at der skrues ned for gangsterattituderne.

»Men jeg vil ikke høres på den måde,« siger han til SVT. Ikke længere. Og han peger på de »hvide stockholm-kids,« der vil have den hårdkogte »Chicago«-Yasin tilbage. Ham den autentiske med den vilde street cred.

»De forstår nok ikke, at vi i den her virkelighed are trying to get out of it. Det er ikke det, jeg vil give jer, jeg lever ikke dér. Jeg skriver ikke fra den position,« forklarer den karismatiske, generte, unge mand.

Modvinden er permanent

Alle vil væk fra de socialt hårdt ramte kvarterer, ifølge Yasin, og alle kneb gælder. Basket, rap, uddannelse, fodbold, kriminalitet.

Men det er svært, modvinden er permanent. »Hvad du end har gjort – spillet fodbold, hvad som helst – er du en underdog. Man er så vant til fuck-ups. Nu er jeg glad for, at hver eneste ting har gjort, at jeg har lært mig selv bedre at kende og forstået, hvad jeg vil. Hvem jeg er. Jeg føler, at jeg er ved at blive en person, som jeg kan stå ved – og fortælle til mine børn, hvad jeg har afstedkommet,« siger han til SVT.

Og i forbindelse med titelsangen på hans andet album More To Life uddyber han sin personlige udvikling: »Jeg troede, livet var det, jeg så. Hvis jeg ikke kunne røre ved det, så troede jeg ikke, det fandtes. Det var tidligere min indstilling i livet.«

Det kan tolkes som en kritik af den »ydre bling bling-livsstil,« som kommentatoren Mohamed Omar hudflettede denne hiphop for.

Yasin bliver også spurgt, om han har lagt kriminaliteten bag sig. Han tøver. »Øhm... Øhm, hvad hedder det...,« siger han. Og så skærer han en grimasse. Journalisten spørger igen. »Kan vi tage næste spørgsmål?,« siger han så. Kort efter siger han, at »i hele det her interview står det sort på hvidt, at jeg har lagt det bag mig.«

Interviewet med Yasin til SVT skete den 9. oktober 2020, altså et halvt år efter, at kidnapningen var foregået. Og måske har Yasin rent faktisk forladt kriminaliteten på dette tidspunkt – for så at blive indhentet af fortiden.

Uanset hvad, er det sørgeligt at se en knægt, der kan formulere drømme om at komme væk, vel vidende at de, mens han taler, kan være knuste.

Men er han skyldig, ja, så må han sone sine gerninger.

Kunstnerisk, kulturel, journalistisk værdi

I vores kultur og samfund må og skal der findes en balance mellem moralsk panik og blind accept, mellem væmmelse og glorificering. For, ja, der er grund til bekymring, men, nej, man kan ikke slå budbringeren ihjel – eller udskamme og udgrænse ham.

Man kan give Yasin en fængselsstraf for kriminalitet, ja, men det ændrer ikke ved, at hans tekster og tracks har kunstnerisk, kulturel, biografisk, journalistisk værdi. Om man kan lide, hvad de fortæller eller ej.

Der er vel heller ikke nogen, der er glad for, at den berømte, britiske filminstruktør Ken Loach har så rå og uretfærdig en virkelighed at fortælle sine barskt socialrealistiske historier ud fra. Men når nu verden er et uretfærdigt sted, så skal vi være taknemmelige for, at de fortælles.

Anholdelsen af Yasin og den efterfølgende diskussion er en mulighed. Et vink med en vognstang, et stolt anråb til et Sverige og Danmark, som taber disse mest udsatte kids på gulvet.

Selv mener Yasin, at det skaber lokal stolthed og jobs, det han laver. Og at han ikke er anderledes end de hjælpere og organisationer, der – ofte selv med baggrund i kriminalitet og fængsel – forsøger at anvise andre veje for disse vildfarne unge.

Ja, han åbner også en ny vej på EP’en Del Två, der udkom i januar: »Now I’m on that peace and love shit / Jag ska inte ljuga, bro, I love this / Jag kan ba tacka Gud jag är här, jag är kvar / Inget i min väg, vi kan le, vi mår bra,« lyder det på afslutningsnummeret »Brush It Off«.

Det er bittert ironisk, at den er blevet udgivet, mens han sad i fængsel.

Han rapper om sin virkelighed for at komme bort fra den, forklarer han selv. Det har desværre vist sig at være nemmere sagt end gjort. Han havde jo mikrofonen, han havde taletiden. Men det hjalp tilsyneladende ikke.

Da han forrige gang sad i fængsel, beskrev han på nummeret »Det som göms i snö« sin tilstand sådan her: »Min kropp är här, men jag sover mellan stjärnor

Det er den tilstand, Yasin nu genbesøger dérinde bag tremmerne.

Kilder: Aftonbladet, Expressen, Det Goda Samhället, SVT, Sveriges Radio P3, Dagens Industri, Soundvenue, TV2 Fyn, Ekstra Bladet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

jeg bryder mig ikke om rap når den dyrker idioti, bad behavior, macho attityde, gangsta og så videre, så der er efter min mening ikke meget god rap.

Birgit Kraft, Steffen Gliese, Carsten Hansen, Claus Nielsen, Estermarie Mandelquist og Georg Kallehauge anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, Jan Weber Fritzbøger, gælder al musik. Musikhistorien svulmer af dusinmusik indenfor alle genrer, men med tiden bliver det muligt at skelne og sigte klinten fra hveden.

Niels østergård

Man skulle have grebet ind allerede da Elvis entrede scenen.
Siden da er idiotien, bad behavior, macho attitude bare blevet værre og værre.
I øvrigt elsker jeg intetsigende pop (hvad så end det er for en størrelse) og hiphop.