Han syntes, det var en grim sport, men nu er Jørgen Leth begyndt at se håndbold
Jørgen Leth har aldrig interesseret sig for håndbold.
Han har skrevet om sport i mere end et halvt århundrede og instrueret film og skrevet digte og lavet tv om udøvernes sejre og nederlag. Som Roland Barthes og Albert Camus og mange andre forfattere og filosoffer har han ophøjet de konkrete begivenheder på banen til at være langt mere end bare sport: I cykling er hver etape et epos. I fodbold bliver spillernes personlige historier alment menneskelige fortællinger, og i boksning er hver kamp et teater. De store begivenheder i sportens verden har altid været små øjeblikke af poesi.
Men ikke i håndbold.
Den kulturelle elite af forfattere og intellektuelle har ikke lavet kunstfilm om fransk kryds, studeret de kommunale sportshaller med antropologisk interesse eller skrevet digte om Mikkel Hansens hopskud (som vi tidligere har undret os over her i Information). Og Jørgen Leth besluttede sig faktisk for mange år siden for slet ikke at se håndbold. Det var simpelthen for kedeligt.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
En håndboldkamp kan enten være bundtriviel eller fuldstændigt sindsoprivende med sine kampafslutninger. For to år siden var jeg næsten helt skuffet over overlegenheden. I andre sportsgrene kan overlegenhed se bjergtagende ud. I håndbold gør det ikke rigtigt noget godt. Man vil opleve de sindssyge sidste minutter, hvor selv de mindste beslutninger er helt skæbnesvangre, og i håndbold er det tydeligt som i ingen anden sportsgren. Danmarks største kamp er i virkeligheden den tabte VM-finale i Malmø mod Frankrig i 2011, men den gider man netop af nederlagets grund ikke at huske.
Jeg tænker klisterbold og kluddermor når jeg ser håndboldlandskampe og ender altid med at beundre dommerne mest, for at kunne hitte hoved og hale i de mange forseelser indenfor tremeterrzonen. På et enkelt punkt slår håndbold dog fodbold klart og det er ved antallet af mål pr. kamp, hvilket igen og igen bringer mig til at foreslå lidt større afstand mellem målstolperne i fodbold. Lad sige en halv meter på forsøgsbasis.
Søren Kristensen
Eller som den gamle tyske landsholdsstjerne Bertie Vogts sagde: "Det er alt for omstændigt at skifte alle målene ud; Lad os i stedet vedtage at målmændene højst må være 1.50 m. høje".
Men bortset fra det så er håndbold præcist som beskrevet i indlæg 1.
Carsten,
Bertie Vogts er jo heller ikke ret meget højere end 1,50 m. Så måske havde hans udtalelse noget med det at gøre.....? :-D
Hvis man beundrer tekniske herrehåndboldspillere - f.eks. når der bliver lagt ind over tre-meterfelter til en anden spiller, der komme flyvende - må man lige erindre deltagerne på kvindelandsholdet (og sikkert også på klubniveau) i 1990'erne, der faktisk opfandt en hel del af de tekniske finesser, som herrerne bruger nu om dage. Dengang for over 20 år siden var herrehåndbold bare hårdt.
Erik Karlsen
Ja ; Jeg ville egentlig skrive: "Gamle tyske landsholdskæmpe; Men ombestemte mig"
;-)
Hvad kommer det dog os ved?
Hvis man ikke har interesse i emnet, så står det frit at holde sig væk !
Jeg synes det edderhug'me var sejt at Danmark vandt i håndbold midt i en nedlukket verden, hvor flere nationer måtte sige afbud på grund af coronainfektioner.
Som jeg husker håndbold for ca. fyrre år siden, måtte man ikke tage fat i hinandens trøjer - overhovedet! Det kostede minimum et frikast. I dag ser det mere ud til at være et spørgsmål om hvor længe, hvornår og hvordan man tager fat i tekstilerne.
Der er i tilgift problemet med løstgående hår..
Søren Kristensen
Tekstilerne eller testiklerne ?.
En gammel bekendt af undertegnede dyrke undervandsrygby på seriøst niveau.
Nogle gange blev der taget godt fat om begge ovenstående, fortalte han !
Dommeren kunne jo ikke rigtigt se noget.
Jeg synes som gammel håndboldmålmand, at målet godt kunne være mindre ;-)
Håndbold er aldeles medrivende når man spiller, man glemmer hele verden og al dens kaos, og har et kæmpe sammenhold.
Og det er altid drama på højt plan.
Modsat golf, som også er en sport mange ikke forstår en disse af før de slår den første bold i hullet.
Læs Woodhouse.
Protest !
Jeg spiller golf; Og det er også sindsoprivende; Specielt hvis det kniber med at ramme bolden som vi gerne vil.
Jeg har ligeledes et sammenhold med mine medspillere; Vi håber alle at det går de andre dårligt.
Og så glemmer vi også alt omkring os; Pludselig er der gået et par timer eller fire og vi kommer i tanker om at vi skal på arbejde i morgen.
Sorry Carsten, jeg mente altså at golf er ligeså sindsoprivende, eller værre, end håndbold, og at sammenholdet er lige så godt.
Det var derfor jeg refererede til Woodhouse, golfens fortaler ud over alle grænser.
Hvor mange romancer der ikke er sket over de grønne plæner er ikke til at begribe.
Ihvertfald i England ;-)
Ja; Det hele er ikke så alvorligt.
Men jeg tror faktisk at golf (måske ikke er den eneste), men så den værste sport hvor man håber at ens medspillere kløjes i det .
Det er faktisk ikke særligt morsomt at have en en møgdag samtidig med at ens makkere spiller som en drøm/brænder banen af.
Det kan være ret sindsoprivende !
Men bagefter er alt glemt. Næste gang er det mig der brillerer.
;-)
Nå; Håndbold har jeg aldrig prøvet rigtigt; Kun for sjov med en flok unger.
Men hver deres fornøjelser for deres penge. Det tilkommer INGEN at gøre sig til dommer over hvad andre synes er sjovt/Interessant/spændende; Så længe det ikke er kriminelt.
Sorry Carsten, jeg mente altså at golf er ligeså sindsoprivende, eller værre, end håndbold, og at sammenholdet er lige så godt.
Det var derfor jeg refererede til Woodhouse, golfens fortaler ud over alle grænser.
Hvor mange romancer der ikke er sket over de grønne plæner er ikke til at begribe.
Ihvertfald i England ;-)
"In story after story, Wodehouse returns to his sportive theme, bringing us characters irretrievably linked to golf. There is the profuse Agnes Flack, the low-handicap women’s champion whose voice sounds “like the down express letting off steam at a level crossing.” When she refuses a marriage proposal by Sidney McMurdo on the sixth green, “the distant rumblings of her mirth were plainly heard in the clubhouse locker room, causing two who were afraid of thunderstorms to cancel their match.”
In a Wodehouse golf story, no emotion runs deeper than the game. When Peter Willard and James Todd play a match to win the hand of Grace Forrester, the Oldest Member, who relates most of the stories, notes sagely: “Love is a fever which, so to speak, drives off without wasting time on the address.”
As in golf, the course of true love does not always run smooth. “There is nothing sadder in this life,” the Oldest Member notes, “than the spectacle of a husband and wife with practically equal handicaps drifting apart.”
Men for at vende tilbage fra golf til håndbold, som jo er vidt forskellige på de fleste parametre, så er de som TV-sport/tilskuersport for det meste usammenlignelige.
Jeg har dog aldrig siddet og råbt og skreget ad de udøvende og kaldt dem alskens ting, når jeg har set golf på TV.
Nemlig, det gør de deltagende udelukkende i Wodehouses romaner;-)
Jeg er også "gammel" håndboldpige, dengang, som det eneste "kriminelle" vi gjorde, var at nippe modstanderne på lårene, det så dommeren ikke. Nu til dags synes jeg alt for meget af spillet foregår på midten, fløjene bliver brugt alt alt for lidt i mine øjne. Jeg nyder ikke kun vores verdensmestre, men vores piger er nogle seje skønne unger.
Jernladyerne var en vækkelse..
Tag at gense nogle af deres kampe med Anja og Camilla Andersen som legender:-)
Hvis vi skal bringe en anden, og så absolut ikke en sport med højråbende tilskuere med truthorn og skræller på banen, nemlig skak ; så har den dog én lighed med håndbold. Det er kun interessant hvis der er ligeværdige spillere på brættet.
Som beskrevet i indlæg 1, så er der ikke meget ved en håndkoldkamp der ender 45-12.
I hvert fald ikke for semi-interesserede tilskuere.
Carsten Hansen
Det gælder vist al konkurrencesport. En tennismatch, hvor den ene spiller ikke kan ramme bolden, eller en boksekamp, hvor den ene bokser er talt ud efter 30 sekunder, er der heller ikke meget ved.
@Christian De Thurah, det er ikke rigtigt. De fleste finder stor tilfredsstillelse ved at se en kamp, der er ulige.
Det giver stor tilfredsstillelse at se den mægtige håndboldnation Danmark smadre Angola (eller whatever). Det gav ekstrem tilfredsstillelse at se Mike Tyson smadre i en boksering.
Det er en eftertanke, at konkurrence skal være lige. Det er langt mere tilfredsstillende for de fleste at identificere sig med sejrherren, der smadrer de underlegne. Den tætte konkurrence er et nødvendigt onde.
Anders Sørensen
Tja, jeg skal ikke kunne sige, hvad de fleste finder tilfredsstillende, men personligt synes jeg ikke, det er spændende, hvis det er alt for ulige. Selvfølgelig må det danske håndboldlandshold gerne være de andre overlegent, men hvis de ingen modstand møder, får vi slet ikke set, hvor gode de er, og hvor flot og spændende håndbold kan være.
Christian De Thurah
Ja; Det gælder al sport; men i fodbold, håndbold , ishockey, varer kampen forholdsvis længe.
Et fastsat tid.
Skak kan naturligvis også vare kort tid.