Interview
Læsetid: 5 min.

Tidligere børneskuespiller Pelle Hvenegaard: »Jeg var nødt til at genstarte mit liv som 25-årig«

Hvilken betydning har det for ens liv at opnå stor berømmelse i en tidlig alder? Pelle Hvenegaard og Eva Gram Schjoldager, der som børn spillede med i henholdsvis ’Pelle Erobreren’ og ’Kundskabens træ’, fortæller om både gode og hårde erfaringer
Pelle Hvenegaard debuterede som 12-årig ved siden af Max von Sydow i ’Pelle Erobreren’ (1987).

Pelle Hvenegaard debuterede som 12-årig ved siden af Max von Sydow i ’Pelle Erobreren’ (1987).

Ritzau Scanpix

Kultur
12. februar 2021

»Tidlig berømmelse og eksponering kan med et godt dansk udtryk fucke en naturlig udvikling op«

Pelle Hvenegaard, 45 år, tv-mand, forfatter og foredragsholder. Debuterede som 12-årig i rollen som Pelle i Bille Augusts oscarvindende drama ’Pelle Erobreren’ (1987).

– Hvilken betydning har det haft i dit liv, at du har været børneskuespiller?

»Det blev en livsændrende oplevelse i negativ forstand, fordi det blev så overvældende. Jeg var med i en film, som blev altoverskyggende stor, og gik fra at være anonym til, at alle vidste, hvem jeg var. Og det i en tid, hvor jeg ikke selv anede, hvem jeg var. Det, der startede som en leg og en nysgerrighed, blev til benhårdt arbejde og gav mig senere en vanvittig opmærksomhed. Pludselig var jeg kåret til den bedste unge skuespiller i Europa, og det skabte nogle forventninger, som jeg slet ikke kunne leve op til. Det gjorde også, at jeg efterfølgende oplevede en enorm tomhed. På et splitsekund blev jeg ekstremt eksponeret, og pludselig var det hele væk igen. Det afsporede min naturlige udvikling.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Det er vel ret beset bedre at blive kåret til den bedste lille skuespiller i Europa, end det er at blive kåret til den værste. Det sidste vil selvfølgelig heller ikke ske; dertil kærer vi os for meget om vores børn og ved, hvad de tager skade af.

Spørgsmålet er, om den bedste lille skuespiller i Europa har taget skade af at blive kåret, eller om han lissom føler, at han bør have taget skade for at tilfredsstille det segment, der ønsker, at han har, fordi deres børn ikke er blevet kåret til en skid og dermed ikke blevet til noget.