Selv om det i disse dage ikke virker særligt passende at bruge smitte som metafor for noget positivt, er det alligevel den bedste metafor for at beskrive den aktuelle interesse i Tove Ditlevsens erindringsbøger. Tove Ditlevsen smitter, sådan er det bare.
Efter at Tovefeberen har raset i Danmark de seneste år, stiger hendes incidenstal nu også verden over. Allerede i 2019 udkom Barndom, Ungdom og Gift under fællesbetegnelsen Københavnertrilogi i den anerkendte Penguin Classics-serie i Storbritannien og vandt stor berømmelse. Også Ansigterne, som fulgte i januar 2021, blev modtaget med begejstring.
På samme tid blev trilogien publiceret i USA, og efter en vildt begejstret anmeldelse i The New York Times er Ditlevsens værk og liv nu på alles læber – ikke mindst igen i Danmark, hvor Ditlevens transatlantiske fremgang bliver fejret.
Men det er ikke kun i den engelsksprogede verden, at Ditlevsen topper. Også i Tyskland slår Ditlevsen nu endelig igennem. Efter at det i 1980’erne ikke var lykkedes at få de tyske læseres øjne op for Gift, Vilhelms værelse og Ansigter, som det anerkendte forlag Suhrkamp publicerede, foretages der nu et nyt forsøg. Forlaget, som står for udgivelsen af erindringstrilogien, er Aufbau-Verlag. Aufbau var DDR’s førende skønlitterære forlag, og efter Murens fald og efterfølgende turbulenser indtager det i dag igen en vigtig plads i det tyske forlagslandskab. Kendt for at have en særlig interesse i dansk eller nordisk litteratur er Aufbau ikke, men forlaget er gode til at lancere klassikere. Mens andet og tredje bind først udkommer om nogle dage, har Barndom allerede erobret Tysklands vigtigste bestsellerliste, præsenteret af ugemagasinet Der Spiegel. Noget som ellers kun tidligere er sket for Peter Høeg og Jussi Adler-Olsen.
Hvordan kan man forklare den succes? Dels er det sikkert, som mange allerede har påpeget, den store interesse for autentiske, livfulde erindringer, gerne fra kvinder, som har udløst ’Tovefeberen’. Men den forklaring rækker ikke alene. For at en bog oversættes og optages i et stort forlag, får opmærksomhed i pressen og – ikke at forglemme – rent faktisk er synlig i boghandlen, skal der ske mange ting samtidigt.
Ny betydning for yngre læsere
I Ditlevsens tilfælde var det faktisk Ditlevsens medierenæssance i Danmark og gode personlige kontakter mellem danske og tyske forlagsmedarbejdere, der var afgørende. »Det var min gode kollega Julie Paludan-Møller, dengang ansat som redaktør i Gyldendal Skønlitteratur, som gjorde mig opmærksom på Ditlevsens værk, da jeg takket være et stipendium fra Statens Kunstfond var i Danmark i sommer 2019,« forklarer Aufbaus redaktør Friederike Schilbach, som senere introducerede Ditlevsen til forlagets direktør.
Ikke mindst Olga Ravns nye udvalg af Ditlevsens digte, som blev publiceret i anledning af Ditlevsens 100-års fødselsdag i 2017, og fornemmelsen af, at Ditlevsen har fået en ny betydning for yngre læsere og forfattere, overbeviste Schilbach om, at Ditlevsen også i Tyskland ville tale til mange. »Et bevæget kvindeliv præget af opbrud og omvæltninger, fortalt med personlig kraft, det er noget, som fængsler mange,« forklarer hun videre.
Alligevel var det også den interesse, som Ditlevsen allerede havde fået i Storbritannien, som bestyrkede Aufbau i at tage Ditlevsen med i programmet. Og ikke mindst den engelske oversættelse overbeviste de ikkedansktalende forlagsmedarbejdere om, at Ditlevsens sprog har lige den kraft, som en god bog skal have.
Her ser vi endnu en gang, at en stor del af kulturkontakten Tyskland-Danmark går via den angelsaksiske verden. Derfor er det heller ikke overraskende, at Ditlevsen i Tyskland ikke først og fremmest bliver markedsført som dansk, men som international forfatter. I næsten alle anmeldelser af trilogien er Ditlevsen blevet sammenlignet med allerede populære autofiktive forfattere som Annie Ernaux og Rachel Cusk. Det er Amazon-princippet, der slår igennem her. Den som læser x, læser også y. Men takket være fællestitlen »Københavnertrilogi« er det til syvende og sidst alligevel navnet København, der bliver sat på det internationale litterære kort.
