Big tech
Læsetid: 5 min.

Ekspert i digital journalistik: Det er en god idé at tage kampen mod techgiganterne, men man vælger den forkerte kamp

Regeringen vil tvinge Facebook og Google til at betale for rettigheder til det indhold fra danske nyhedsmedier, de lægger online. Men er det overhovedet en kamp om ophavsret, man skal tage med techgiganterne, eller burde det i stedet handle om deres monopol? Vi har spurgt en ekspert i digital journalistik
Kulturminister Joy Mogensen har fremsat et lovforslag om at få virksomheder som Facebook og Google til at betale for det indhold fra danske medier, der lægges ud på deres onlineplatforme. Men ekspert i digital journalistik mener, at ministeren har valgt den forkerte kamp og snarere skulle se på for eksempel at kæmpe for en statsskat på annonceindtægter og så oprettelsen af en public service-pulje til at administrere midlerne.

Kulturminister Joy Mogensen har fremsat et lovforslag om at få virksomheder som Facebook og Google til at betale for det indhold fra danske medier, der lægges ud på deres onlineplatforme. Men ekspert i digital journalistik mener, at ministeren har valgt den forkerte kamp og snarere skulle se på for eksempel at kæmpe for en statsskat på annonceindtægter og så oprettelsen af en public service-pulje til at administrere midlerne.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kultur
27. marts 2021

Fredag fremsatte kulturminister Joy Mogensen (S) et nyt lovforslag om at få magtfulde teknologivirksomheder som Facebook og Google – derunder YouTube – til at betale for det indhold fra danske medier og øvrige rettighedshavere, der lægges ud på deres onlineplatforme.

»Medierne spiller en central rolle i vores demokrati og sikrer, at den offentlige debat sker på et oplyst grundlag. Hvis medierne skal blive ved med at lave journalistik, så skal de selvfølgelig også betales for brugen af den,« udtalte kulturministeren ifølge en pressemeddelelse og kaldte lovforslaget for første skridt i en plan om statslig regulering af techgiganterne.

Det er umiddelbart ikke så svært at forstå, hvad det er for konkret indhold, regeringen vil have YouTube til at betale for rettighederne til – det gælder især musik – men når det kommer til for eksempel nyheder, er det straks lidt mere uhåndgribeligt.

Medierne bestemmer selv

»Man har talt om at kræve ophavsret helt ned til ni eller 11 anslag (antal bogstaver/tegn, red.) på Facebook og Google,« siger Didde Elnif, journalistisk lektor på Syddansk Universitet og ekspert i digital journalistik og internetkultur.

Sagen er dog den, fortsætter hun, at det i høj grad er medierne selv, herunder Dagbladet Information, som gør artikler søgbare via Google og lægger links til og uddrag af dem ud på Facebook i håbet om, at brugerne klikker sig videre til mediernes egne hjemmesider og et muligt abonnement.

»Det er lidt, ligesom hvis jeg inviterer dig på bondegårdsferie hjemme hos mig, og så siger jeg bagefter, at jeg i øvrigt synes, at du skal betale for det. Det kan være fint nok på et tidspunkt at sige, at nu går det ikke længere. Nu kan du ikke blive boende her gratis længere. Men det er altså medierne selv, der poster online, og de kan selv bestemme, om der skal andet end et link med, når de poster noget på Facebook. At man på Facebook både kan se et billede og en rubrik og underrubrik, styrer de selv.«

Af lovforslaget fremgår det, at rene links – uden ledsagende billeder eller tekstuddrag – ikke er omfattet af ophavsretten og derfor frit kan deles.

Fremtidssikring eller ej

Didde Elnif er usikker på, hvorfor regeringen fremsætter lovforslaget – om det er en reaktion på, hvordan situationen er lige nu, eller om det er et forsøg på at fremtidssikre de danske medier. Hun håber på det sidste.

»Hvis de vil fremtidssikre sig i forhold til Google- og Facebook-nyhedstjenester, kan jeg måske bedre forstå kampen,« siger hun med henvisning til en form for tjenester, som skræller andre mediers nyheder og præsenterer dem som sine egne. Så vil Google og Facebook kunne levere nyheder til sine brugere helt uden om mediernes egne platforme, et skrækscenarium for de danske medier.

»Men hvis det handler om i dag, ville jeg nok hellere tage kampen op på nogle andre fronter, for eksempel kæmpe for en statsskat på annonceindtægter og så oprettelsen af en public service-pulje til at administrere midlerne.«

Monopol eller ophavsret

Et af argumenterne for en større regulering, også økonomisk, af techgiganterne er, at Facebook og Google har så stort et monopol – medierne er nødt til at være til stede på de sociale medier, fordi så mange mennesker er det – at de stjæler brødet ud af munden på de danske medier, både i forhold til indhold og annoncer. Men det er ikke en monopoldiskussion, der lægges op til med det nye lovforslag, som man fornylig så det i Australien – hvor et lovforslag om betaling fik Facebook til at blokere nyhedsmedier – men en diskussion om ophavsret.

»I Australien handler det om en antimonopollov. I Danmark læner vi os op ad et EU-direktiv om ophavsret,« siger Didde Elnif.

»Vi har meget stærke ophavsretslove i Danmark, og de har haft det svært med internettet, fordi man pludselig ikke længere har et unikt produkt, men et produkt, som kan kopieres. Det har været en kamp i hele verden gennem de seneste 15-20 år. Og jeg tror måske, at Danmark har haft det hårdere, fordi vi har en større tradition på området end så mange andre. Når man taler om emnet i USA, kigger man også meget mere på konkurrencelovgivning end ophavsret.«

Didde Elnif havde også hellere set, at man i Danmark gik til techgiganterne med antimonopoltankegangen som våben, ikke mindst i forhold til det enorme tab i annoncekroner, som samtlige danske medier har oplevet gennem de seneste 15-20 år:

»Det handler jo i virkeligheden om, hvorvidt Google og Facebook har et monopol på annoncemarkedet, og om at medierne føler, at Facebook har taget magten fra dem.«

Kollektiv aftale

I Australien endte konflikten mellem Facebook og regeringen/nyhedsmedierne med en aftale mellem Facebook og medierne. Den danske regerings håb er, at det nye lovforslag på samme måde giver danske medier mulighed for at indgå en kollektiv aftale med Facebook og Google. Det skal dog være frivilligt for de enkelte medier, om de vil være en del af aftalen eller ej, og det kan godt ende med at blive problematisk for især de små medier.

»Det, der er diskussionen i Australien, er, om Murdoch-imperiet i dén grad ender med at vinde kampen på bekostning af de mindre medier, som ikke kan eller vil indgå en aftale med Facebook. Så går hovedparten af pengene til Murdoch,« siger Didde Elnif.

»Jeg mener overordnet set, at det er en god idé at tage kampen mod techgiganterne på en eller anden måde, men jeg tror, at man vælger den forkerte kamp. Mange medier har fået en meget større trafik på deres hjemmesider på grund af de sociale medier. Og det er rart, at man kan skabe trafik, og at man får klik. Det er både afhængighedsskabende, men også fedt at opleve, at man har den kontakt til brugerne.«

Og når man først har fået Facebooks brugere til at klikke sig ind på et medies hjemmeside, kan man måske endda få vedkommende til at tegne et abonnement. Facebook sagde selv i forbindelse med konflikten i Australien, at mediernes nyheder dér kun fyldte fire procent af det samlede indhold på Facebook, men det lave tal handler formentlig mere om, hvordan man regner det ud, siger Didde Elnif.

»Spørgsmålet er, om ikke indholdet er vigtigere for Facebook, når det kommer til stykket, end de vil indrømme.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Monopolet kan jo brydes, hvis nogen gider at gøre det arbejde, de store techfirmaer gjorde for hhv. 20 og 15 år siden. Enhver kunne have bygget et Facebook og udviklet det, og det kan man jo bestemt stadigvæk. Men grådighed fremfor idealisme kommer i vejen: når Zuckerberg tilbyder milliarden for det nye firma, standser idealismen og dermed konkurrencen.
Derfor er man måske nødt til at på europæisk plan at skabe et netværk funderet på institutioner og fondseje, der ikke satser på indtjening, men måske snarere på udgifter til opretholdelse uden reklamer, men med de rimelige betalingsforhold til rettighedshavere, som man ønsker at gennemføre. Dermed vil man kunne gøre den nye, fællesskabsdrevne platform attraktiv.